Fremover vil en annoncør, der vil indrykke en stillingsannonce i JOURNALISTEN, få tilbudt også at få annoncen på www.journalistjob.dk. (Linket er ikke aktivt endnu).
Dermed indgår JOURNALISTEN i netværket profiljob.dk sammen med flere andre fagblade. Det er blandt andet Magisterbladet, Kommunalbladet, DJØFbladet, Jord og Viden, PsykologNyt og flere andre. Snart kommer også Bibliotekspressen med.
Journalistjob.dk er bygget op, så man uden adgangskode kan søge – enten alene i journalistjob.dk eller på hele profiljob.dk.
Man kan også oprette en jobagent. Den vil automatisk sende en email, når der bliver lagt et nyt job ud, der passer til de søgeord, man har valgt som kriterier for ønskejobbet.
Profiljob.dk blev lanceret i oktober sidste år. I øjeblikket er der i snit 350 job ad gangen på den samlede jobdatabase. I slutningen af januar var der ugentligt 18.000, der besøgte netværket – enten på et enkelt fagblad eller på hele profiljob.
Journalistjob.dk er helt ny, så der går sikkert to-tre numre, førend den bliver kendt af alle annoncører og brugere.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.