Juli blev den varmeste måned nogensinde målt. Der var langvarige hedebølger og skovbrande i Sydeuropa, og verdenshavene satte nye varmerekorder.

Vi mærker mere og mere, at vejret forandrer sig. Det har fået flere til at rette en kritik mod de danske mediers dækning af klimakrisen.

En af dem er vejrvært og meteorolog Jesper Theilgaard.

”De risici, vi står med, hvis vejrsystemerne pludselig begynder at forandre sig … tag det lavtryk, vi lige har haft besøg af med storm og regn, ikke mindst i Norge og Sverige. Jeg har aldrig set et lavtryk komme på den måde, på den her årstid. Det er udtryk for en naturkrise, som har potentiale til at være langt, langt mere omfattende, end folk har fantasi til at forestille sig,” siger Jesper Theilgaard.

Jesper Theilgaard har flere gange kritiseret medierne for ikke at tage klimakrisen alvorligt. I forsommeren med en klumme i Jyllands-Posten og efterfølgende i en artikel i Politiken. I mandags var han i ’Deadline’, for at folde kritikken yderligere ud.

”Vi er jo nødt til at vide, hvad vi har med at gøre, før vi kan gøre noget. Jeg synes, en del medier svigter netop at oplyse os og gøre os klogere på det.”

Graverjournalistik om klimaet

I mediedækningen savner han, at der bliver gået dybere til værks. At medierne sætter de forandringer, vi ser i vejret, og de ulykker eller katastrofer, der følger, ind i en kontekst:

”Medierne refererer jo typisk, at noget sker. Når der er en katastrofe eller en hændelse, så får vi at vide, at det sker. Men vi får sjældent at vide, hvorfor det sker, og vi får endnu sjældnere at vide, hvilken sammenhæng det måtte have med den globale opvarmning.”

Ifølge Jesper Theilgaard undlader medierne alt for ofte at dykke ned i de tal, de rapporterer om. Når overfladetemperaturen i verdenshavene slår varmerekorder, så er det efter hans mening ikke nok at beskrive hændelsen. Medierne skal også forklare tallene.

”Vi skal kende risiciene af konsekvenserne. Vi skal vide, at det her ikke er ligegyldigt,” siger han.

Skal medierne lave flere klimahistorier, eller skal det være nogle andre klimahistorier end dem, der bliver bragt i dag? 

”Jeg synes i første omgang, at man skal lave bedre klimahistorier.”

Og hvad ligger der i ’bedre’ efter din mening?

”Jamen, det er jo, at man giver større baggrund, at man breder det ud. I stedet for bare at fortælle nyheden, så gå ind og fortæl, hvorfor det sker. Vi har jo graverjournalister på mange andre områder, og sådan burde man også have graverjournalister til klimaet, naturligvis.”

Klimatræthed

Spørgsmålet er, om det vil skubbe klimatrætte mediebrugere længere væk.

I Reuters Digital News rapport fra 2023 svarer hele 72 procent af udgiverne, at de er bekymrede for ’news avoidance’, særligt når det kommer til emner som krigen i Ukraine, men også klimaforandringer.

De forandringer, vi ser i klimaet, kan altså være svære at forholde sig til, fordi det er komplekse spørgsmål. Det er svært ikke at blive opgivende og søge væk. Man føler sig måske skyldig eller magtesløs, fordi man ikke synes, man gør nok for klimaet.

Til det svarer Jesper Theilgaard kontant:

”Jamen, så må man føle skyld. Det er ikke mediernes opgave at stryge folk med hårene.”

Det er mediernes opgave at fortælle virkeligheden. Fremlægge fakta, forklarer han.

”Vi skal passe på, at det ikke bliver følelserne, der løber af med os, fordi det er der ikke nogen, der får noget ud af. Vi har ødelagt den verden, vi er vokset op i. Vi efterlader en anden verden til vores børn og børnebørn end den, vi ønskede. Det kan vi da godt føle skyld omkring, og det gør jeg også selv. Men fordi man lukker øjnene for det, bliver det jo ikke bedre,” siger han og tilføjer:

”Men selvfølgelig skal vi være opmærksomme på, om vi skræmmer læserne væk. Heri ligger der også en opgave for medierne, nemlig at gøre klimastoffet så interessant og spændende som muligt.”

Vejrudsigter som plaster på såret

Jesper Theilgaard var vejrvært i Danmarks Radio fra 1990 indtil 2018, da DR Vejret skulle flytte til Aarhus. Han har med egne ord ’en grundlæggende hang til naturvidenskab’. I dag er han efterhånden kendt som en af Danmarks førende klimaeksperter.

Også dengang Jesper Theilgaard startede, oplevede han, at det var svært at komme til orde i forhold til klimaet:

”Som værter var vi jo formidlere på vejret. Men vi skulle være hyggeonkler, altså til sidst i TV Avisen, og når alle ulykkerne var blevet fortalt, så skulle vi så komme med noget, som heldigvis var lidt normalt,” siger Jesper Theilgaard.

Hvad er, ifølge dig, det største problem ved mediernes omtale af klimaet?

”At man er bange for, at publikummet ikke er der. Man er bange for at skubbe seerne og læserne væk. Fordi det jo er dem, man lever af.”