Jes Dorph-Petersens sag mod advokat Yvonne Frederiksen henvises direkte til behandling i Østre Landsret.
Det har Københavns Byret afgjort i en kendelse torsdag.
Jes Dorph har stævnet Yvonne Frederiksen for at have udvist ”groft ansvarspådragende adfærd” i forbindelse med den advokatundersøgelse, som ledte til, at han blev fyret af TV 2 i starten af 2021.
Sagen henvises, fordi der ikke foreligger retspraksis vedrørende advokaters eventuelle erstatningsansvar i anledning af advokatundersøgelser.