Medlemmerne af Dansk Journalistforbund har fået lidt mere i løn. Både gennemsnitslønnen og reallønnen er steget fra 2015 til 2016, viser forbundets nye lønstatistik.
Gennemsnitslønnen i DJ er nu 45.595 kroner inklusive pension i den nye lønstatistik.
Gennemsnitslønnen er steget med 0,7 procent fra oktober 2015 til 2016. Gennemsnitslønnen dækker et gennemsnit af de lønninger, alle DJ-medlemmer får.
Samme lønstigning – lavere priser
Det kan lyde som en pauver stigning, at gennemsnitslønnen kun er vokset med 0,7 procent. Men forhandlingskonsulent Flemming Reinvard fra DJ påpeger, at inflationen er meget lav, og at forbrugerprisindekset viser, at priserne kun er steget 0,3 procent i samme periode.
Derfor er der tale om en reallønsfremgang: Du kan købe mere for din løn nu end for et år siden.
Et andet tal i lønstatistikken er det, som DJ kalder ”den reelle løn”. Den er steget 2 procent fra 2015 til 2016. Den "reelle lønstigning" måler forskellen på den løn, et DJ-medlem fik i oktober 2015 og den løn, det samme medlem i samme job fik i oktober 2016.
Gennemsnitslønnen kan altså bruges til at se det generelle niveau i branchen. Den reelle løn siger noget om, hvordan lønnen udvikler sig for folk, der bliver i samme job.
”Gennemsnitslønnen er steget mindre end den reelle løn. Det er udtryk for, at en række af de ældre og dyre DJ-medarbejdere har forladt arbejdsmarkedet, og at man har ansat yngre og billigere kræfter i stedet,” forklarer Flemming Reinvard.
Fire års fremgang
Overordnet markerer 2016 det fjerde år i træk, hvor DJ-medlemmerne oplever reallønsfremgang. Det står i modsætning til de tre foregående år, som viste reallønstilbagegang.
”De sidste ti år afspejler, at finanskrisen betød tre år, hvor priserne steg mere end lønnen. Det er interessant, for lønstigningerne ligger på uændret niveau, men inflationen er markant lavere nu end dengang, og derfor stiger reallønnen.”
Han tilføjer, at det reallønstab, der har været oplevet på de tre år omkring finanskrisen, nu er mere end indhentet på reallønsfremgangen.
Færre dagbladsjournalister – flere kommunikatører
Lønstatistikken viser også, at medlemssammensætningen i DJ fortsat ændrer sig. Som Journalisten har beskrevet flere gange, kommer der færre avisjournalister og flere kommunikationsfolk. I 2015 skrev medieforsker Erik Nordahl i en analyse baseret på DJ’s lønstatistik, at cirka 500 avisjournalister var forsvundet på 7 år.
Den nye lønstatistik bekræfter billedet. Fra 2015 til 2016 er der eksempelvis kommet 72 færre dagbladsansatte DJ-medlemmer, fra 1.790 til 1.718.
”Det er ikke et markant fald, men det er jævnt faldende år for år. Det er ikke underligt, da alle ved, at der er generel krise i dagbladsbranchen, og ingen har fundet det Columbus-æg endnu, der kan få indtægter på nettet til at opveje tab på print,” siger Flemming Reinvard.
Fra 2015 til 2016 er der omvendt kommet lidt flere medarbejdere i offentlig kommunikation. Her er tallet steget fra 505 til 532.
”I takt med, at dagbladene oplever tab, ser vi en stigende beskæftigelse i kommunikation,” siger Flemming Reinvard.
Kvinder bedre til at forhandle løn
Der er flere interessante tal i lønstatistikken. Blandt andet fremgår det, at der er forskelle på kønnene blandt DJ-medlemmerne. Mænds gennemsnitsløn er 42.493 kroner, imens kvinders er 40.438 kroner. Samtidig har mænd oplevet en stigning i gennemsnitsløn på kun 0,4 procent, imens kvindernes løn er steget 1,2 procent. Den reelle løn er for mænd steget 1,9 procent og for kvinder 2,1 procent.
Flemming Reinvard mener, tallene modbeviser en fordom.
”Statistikken modbeviser den antagelse, at lønforskellen skyldes, at kvinderne er dårligere til at forhandle løn end mændene. Det er generelt kvinderne, der slipper bedst afsted med deres lønforhandlinger, da deres reelle løn er steget med 2,1 procent mod mændene 1,9,” siger han.
En del af forklaringen er, at kvindernes løn er lidt lavere – så procentuelt er 500 kroner mere værd i lønstigning for kvinder end mænd. Men selv når man tager højde for det, er kvindernes løn steget mere end mændenes fra 2015 til 2016, siger Flemming Reinvard.
Medianløn er lavere
Et andet interessant tal i lønstatistikken er forskellen på gennemsnitsløn og medianløn. Når samtlige medlemmer placeres hierarkisk i en liste efter lønniveau, er medianen det midterste medlems indtægt.
Medianlønnen er 40.891 kroner, altså cirka 750 kroner mindre end gennemsnitslønnen.
”Forskellen er udtryk for, at vi er et forbund med både stjerner og vandbærere. Der er nogle funktioner, som har markant højere markedsværdi og derfor trækker gennemsnittet op," siger Flemming Reinvard.
Han fortsætter:
"Næsten alle arbejdspladser har redaktionschefer eller redaktørlignende funktioner, som har løn i et helt andet niveau end de andre og trækker gennemsnittet op. Men hvis du har en arbejdsplads med tre journalister, en fotograf og en redaktør, vil medianen være mere retvisende for, hvad en ny medarbejder kan forvente at tjene end gennemsnitslønnen, fordi den højestlønnede i en lille gruppe vil trække gennemsnittet op."
Medianlønnen er derfor især interessant for mindre arbejdspladser, hvor der kan være markant forskel på median og gennemsnit.
Du kan se hele lønstatistikken her.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
"I snit fik DJ-medlemmerne lønstigninger på 2% i løbet af 2016". Det er godt nok en provokerende indledning i DJs nyhedsbrev. For det gælder kun det mindretal af privilegerede medlemmer, der sad i samme fast job to år i træk. Hvad vi freelancere, jobhoppere, selvstændige osv. har af indtægt blæser forbundet stadig på. Og endnu mere provokerende er det, at forbundsledelsens meget pæne lønninger per tradition sættes op efter netop denne lønstatistik for de privilegerede. Derefter smitter det af ned gennem rækkerne. Vi har nok Danmarks bedst lønnede kommunikationschef i et så lille fagforbund med hans 65.000 kr. om måneden. Og vi skal alle betale. Løndannelsen i forbundet bør laves om.
Gad vide, om det samme gør sig gældende for den ca. fjerdedel af forbundets medlemmer, der arbejder freelance/er selvstændige?