search

Jeppe Nybroe forlader B.T.

Efter blot et halvt år som ankermand på B.T.'s storstilede web-tv-satsning er det farvel og tak til Jeppe Nybroe. Den tidligere medarbejder ved både DR og Nyhedsavisen åbner eget firma. Se også tv-indslag. (opdateret)

Efter blot et halvt år som ankermand på B.T.'s storstilede web-tv-satsning er det farvel og tak til Jeppe Nybroe. Den tidligere medarbejder ved både DR og Nyhedsavisen åbner eget firma. Se også tv-indslag. (opdateret)

Ifølge en pressemeddelelse fra B.T. passer Jeppe Nybroe ikke længere ind i B.T.'s tabloid-koncept.

"B.T.'s ledelse og Jeppe Nybroe er blevet enige om, at B.T.'s tabloid-journalistik på sigt ikke matcher den journalistik, Jeppe står for og har ambitioner om at forfølge. Derfor forlader Nybroe helt naturligt B.T., når hans konsulent-ansættelse som redaktør og tv-vært på BT TV alligevel udløber per 30. juni 2009. På grund af opsparet afspadsering, ferie, mv., ventes Jeppe dog at fratræde inden kontraktens udløb. Vi siger tak for nu og ønsker Jeppe Nybroe fortsat held og lykke," udtaler B.T.'s chefredaktør Peter Brüchmann.

I den officielle meddelelse understreger Jeppe Nybroe, at han har haft "en rigtig god tid" på BT TV.

"Men nu glæder jeg mig til at komme videre, prøve kræfter med nye udfordringer og i første omgang lave min egen lille butik med tv-produktion, journalistik, foredrag, skrive bøger og meget mere," udtaler han.

BT's web-tv har i dag og i går haft det danske bidrag til Melodi Grand Prix-semifinalen, Sandhedens Time og nødlanding af et fly blandt dets tophistorier.

Hvorvidt det lige netop er den type af historier, som gør, at Jeppe Nybroe og BT TV ikke længere er et godt match i den danske medieverden, fremgår ikke af pressemeddelelsen.

Jeppe Nybroe understreger dog, at han har nydt godt af at få indblik i B.T.'s tabloid-journalistik, men siger:

"Nu er det så tid for mig til at søsætte nye skibe. Jeg overvejer flere nye farvande i både ind- og udland, og har flere spændende projekter på bedding, blandt andet et bog-projekt. Men her og nu nyder jeg udsigten til lidt sommerferie – og så glæder jeg mig til at rigge nye sejl til med kurs mod nye arbejds-horisonter."

Se også Journalisten.dk's tv-indslag med Jeppe Nybroe.

 

 

Læs også tidligere artikler:

Jeppe Nybroe bliver studievært på B.T.

Jeppe Nybroe gør comeback på Nyhedsavisen

Jeppe Nybroe af skærmen efter Irak-brøler

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen