search

Jens Rohde opgiver retssag mod Journalisten

Tidligere medieordfører Jens Rohde (V) lægger ikke som bebudet sag an mod Journalisten for at skrive om en 'advarsels-SMS' til DRs generaldirektør Kenneth Plummer.

Tidligere medieordfører Jens Rohde (V) lægger ikke som bebudet sag an mod Journalisten for at skrive om en 'advarsels-SMS' til DRs generaldirektør Kenneth Plummer.

Den 4. april kunne man i Journalisten læse om en SMS, som Jens Rohde sendte til Kenneth Plummer, hvor han kritiserede indholdet i en TV-Avis. Det særlige ved SMS'en var, at han samtidig gjorde opmærksom på, at DR ønskede flere penge ved det medieforlig, hvor han selv var hovedforhandler som medieordfører for Venstre.
Men da Journalisten ringede for at få Jens Rohdes kommentar, afviste han sagen blankt og advarede samtidig om, at det ville få et retsligt efterspil, hvis Journalisten bragte historien.
»Du kommer til at dokumentere det, og du kommer til at dokumentere det i en retssag. Det er et løfte. Ikke en trussel,« sagde han.
Pressenævnet har en fire-ugers frist for klager, og dagen før fristen udløb, ringede Journalisten til Jens Rohde for at høre, om han vil holde sit løfte om et sagsanlæg og en pressenævnssag.
Efterfølgende talte vi med Journalistens redaktør Jakob Elkjær, for blandt andet at spørge til lødigheden af artiklen.

Jens Rohde

Er der en sag mod Journalisten på vej?

Jeg ville gå til Pressenævnet, for at I skulle bringe et dementi. Men der står i Pressenævnets vejledning, at man ikke kan få genmæle, med mindre man lider økonomisk skade, og det gør jeg jo sådan set ikke. Men jeg synes, det er dybt, dybt betænkeligt, at man ikke har en klar dokumentation, når man går ud og anklager folk.

Er det brugen af anonyme kilder, du kritiserer?

Jeg mener, det er et bud på nogle helt fundamentale principper, når man på baggrund af noget, folk siger, de har opfattet, bare kan gå ud og skrive en historie. Hvis man skriver, at jeg har truet Kenneth Plummer, skal man kunne dokumentere det, og det kan man ikke. Der findes ikke nogen SMS, hvor jeg truer Kenneth Plummer. Jeg har talt med Kenneth Plummer, om han på noget tidspunkt har følt sig truet af mig, og det har han sagt nej til.

Plummer omtaler en 'uacceptabel henvendelse'. Ved du, hvad han taler om?

Nej, det ved jeg faktisk ikke. Jeg har haft mange SMS-korrespondencer med Kenneth Plummer, og om han på noget tidspunkt har følt, det har været uacceptabelt, det ved jeg ikke.

Hvis TV2 Radio får en historie bekræftet af forskellige troværdige kilder, vil I så lade historien falde, hvis de ikke vil stå frem med navn?

Nu er det jo ikke mig, der er nyhedschef, men i min verden dokumenterer man, når man anklager folk for noget. Der kører jo ekstremt mange rygter, men hvis jeg bringer dem til torvs, bare fordi jeg stoler på kilden, hvor er vi så henne? Du kan ikke altid bruge navngivne kilder, men hvis du bringer en historie, så skal du efterfølgende kunne klare at få den prøvet i retten.

Og denne sag havde Journalisten ikke kunne klare i retten?

Nej, for I kan ikke dokumentere det. Den SMS findes ikke.

Har TV2 Radio fået henvendelser fra folk, der har forsøgt at stoppe jeres historier?

Jeg vil aldrig kommentere de henvendelser, jeg får. Men folk henvender sig. Politik og journalistik er en kampplads, sådan vil det altid være, og derfor har jeg også altid stået ved, at jeg har sendt utallige henvendelser til journalister på den ene eller anden måde.

Har du – efter du er blevet chef for TV2 Radio – ændret syn på, om politikere skal blande sig i udsendelser?

Overhovedet ikke. Og hvis nogen føler sig uretfærdigt behandlet eller mener, der er begået fejl, så skal de til enhver tid kunne henvende sig, og hvis det viser sig at være falske anklager eller lignende, så bringer man selvfølgelig en beklagelse. Jeg har måske netop forståelsen for, hvor hårdt det er at blive hængt ud, hvor noget, som ikke har skyggen af sandhed over sig, måske lige pludselig bliver til en sandhed og bliver refereret som sådan.

Jakob Elkjær

Jens Rohde vil ikke rejse sag – er du lettet?

Næ, egentlig ikke. Det undrer mig lidt, at han ikke vil, for han har jo lovet det. Men det er selvfølgelig tankevækkende, for det viser, at det, han forsøgte ved et true med retssag og pressenævn, var at presse os til ikke at skrive historien. Han kunne jo bare rejse den anden type sag – brud på god presseskik – det kan jeg ikke se, der er nogen som helst hindringer for. Derfor kan jeg ikke se det her som andet end udtryk for, at han ikke ønsker det. Og det er måske, fordi han ved, det vi skriver er rigtigt.

Jeres artikel bygger på oplysninger fra anonyme kilder og intet andet – er det god journalistik?

Vi har et anonymt kildegrundlag, som vi er meget trygge ved. Det havde selvfølgelig været bedre journalistik, hvis vi havde haft SMS'en, men vi vores kildegrundlag er så sikkert, at vi ikke ville tøve med at bringe historien.

Rohde kalder det dybt betænkeligt, at man anklager folk for trusler, uden anden dokumentation end anonyme kilder. Forstår du hans synspunkt?

Selvfølgelig forstår jeg hans synspunkt, men jeg er uenig i, at det er betænkeligt. Vi har en viden, som vi har researchet grundigt, og vi har en historie, som vi er sikre på.

Rohde ville gerne have haft genmæle. Synes du, han har fået en ordentlig behandling?

Han har ikke bedt mig om genmæle, så hvis han ville have det, ville det have været en god idé at bede om det. Og det har han måske ikke, fordi der ikke er nogen sag. Vi har haft nogle oplysninger, og jeg ringer ham op og får en reaktion på det, og den refererer vi. Han siger, det er forkert, og det skriver vi.

Har politikere lov at fortælle redaktører, når de bringer noget, som er fejlagtigt?

Bestemt. Jeg synes, de skal skælde ud og sige, det er noget svineri, hvis de synes det. Det må vi så tåle. Også når politikere er i et ejerskabs-forhold, bare der ikke er tvivl, om de bruger deres ejerskab til at påvirke den redaktionelle linje.

Hvorfor skal der så gøres en sag ud af, at Jens Rohde gør det?

Fordi han på det tidspunkt er i en situation, hvor han som Venstres ordfører ved medieforhandlingerne har en stor indflydelse på DRs fremtid. Så det, at han knytter DRs økonomi sammen med kritik af et specielt program, er at gå langt over grænsen, og derfor er det en vigtig sag.

Klagemuligheder hos Pressenævnet
Der findes overordnet to typer sager, som Pressenævnet behandler:
1) Spørgsmål om overtrædelse af god presseskik. Her findes som udgangspunkt ingen kriterier for at få en sag behandlet.
2) Klager over, at et medie har afvist at bringe et genmæle. Her lyder et af kriterierne, at der skal være risiko for en økonomisk skade eller anden skade af betydning.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen