Venstremanden opfordrer Lisbeth Knudsen til at fremlægge dokumentation for, at han har truet DR på bevillingerne i forbindelse med en konkret klagesag over TV-Avisen. Hvis han virkelig havde truet DR, så burde den daværende nyhedsdirektør for længst have åbnet munden, mener han.
Det sker, efter at tidligere nyhedsdirektør i DR, Lisbeth Knudsen, i gårsdagens udgave af mediemagasinet "Presselogen" på TV 2 News forklarede, at Jens Rohde fra Venstre havde truet DR, hvis ikke TV-Avisen ændrede et indslag til næste udgave. Truslen kom ifølge Lisbeth Knudsen per sms, dengang den nuværende EU-parlamentariker Jens Rohde var medieordfører for Venstre.
»Hvis det virkelig var rigtigt, at jeg havde truet DR på licensmidlerne, så skulle Lisbeth Knudsen have lagt sms'en frem, dengang det havde betydning. Nu er det kun eftersnak, til gavn for historiebøgerne. Hvis det virkelig var rigtigt, så var det jo en alvorlig sag, som hun burde have påtalt offentligt. Det ville faktisk være pligtforsømmelse ikke at lægge det frem dengang, hvis det virkelig var sket,« siger Jens Rohde, som i dag er Europa-parlamentariker for Venstre.
Har du sendt en mail, hvor du kædede forhandlinger om bevillinger til DR sammen med en klage over et konkret indslag?
»Nej, det giver ikke nogen logisk mening at kæde de ting sammen. Hvis hun lægger dokumentationen frem, og jeg virkelig skulle huske forkert, så får hun en offentlig undskyldning.«
Oplysningerne kom frem, fordi Berlingske Medias nuværende koncernchef, Lisbeth Knudsen, er blandt de interviewede i det tredje og sidste afsnit af dokumentarserien "De Røde Lejesvende", som sendes på DR 2 på søndag. Her fokuserer DR 2 på VK-regeringens pres på DR.
Lisbeth Knudsen sagde i "Presselogen", at der var et voldsomt politisk pres på DR fra regeringen. Det var helt legitimt, bortset fra de gange, hvor Jens Rohde gik over stregen:
»Der, hvor det blev kritisk, var, hvor Jens Rohde ringede i tide og utide ned i TV-Avisens sekretariat og til studieværten og kom med forskellige synspunkter på udsendelsen. Det skulle han selvfølgelig have gjort til mig i stedet for. Og det var kritisabelt, synes jeg, at han sendte en sms, hvor han knyttede medieforligsforhandlingerne sammen med, om vi konkret ændrede et indslag til næste tv-avis,« sagde Lisbeth Knudsen.
Herefter spurgte studieværten i "Presselogen", om Jens Rohde truede med at skære bevillingerne, hvis DR ikke makkede ret. Lisbeth Knudsen svarede:
»Han truede med, at det ville kunne koste DR noget i medieforligsforhandlingerne, og man skal huske på, at han var medieordfører på dette tidspunkt,« siger Lisbeth Knudsen.
Jens Rohde står ved, at han ofte ringede til journalisterne på TV-Avisen for at påpege fejl eller forkerte citater.
»Det er ikke kun gået ud over DR-journalister, og det har nok ikke altid været kønt, for nogle gange stod vi i presset situation. Jeg har ofte ringet til den, jeg har talt med, og det er muligt, at jeg har gjort det en gang eller to for meget, og at jeg har været for gal, når jeg har gjort det. Men jeg har aldrig forsøgt at få dem til at tegne et mere blåt billede af verden, På dagbladene klynker de aldrig, i den henseende er DR heller ikke fredet,« siger Jens Rohde.
Jens Rohde gør i øvrigt opmærksom på, at Lisbeth Knudsen og DRs tidligere generaldirektør Christian Nissen ofte selv kontaktede ham.
»De ringede jo selv, for at sikre alle deres interesser. Og det er jo fair nok. Sådan er det i politik. DR er en politisk kampplads. Det er jo den vigtigste kulturinstitution, vi har i Danmark. Lisbeth Knudsen og Christian Nissen blev i mine kredse ofte beskyldt for at være forlovet med Socialdemokraterne. Der stod jeg altid op for dem, fordi jeg anså dem for at være superprofessionelle mediefolk. Det virker som om, de har et eller andet personligt i klemme her og at respekten ikke er gensidig,« siger Jens Rohde.
Ingen har tidligere direkte villet lægge navn til, at Jens Rohde knyttede kritik af TV-Avisen sammen med DR's bevillinger. Journalisten beskrev i 2007 baseret på anonyme kilder, at Jens Rohde i 2006 havde sendt en advarende SMS til generaldirektør Kenneth Plummer, hvor han knyttede programkritik direkte sammen med medieforhandlingerne.
Dengang reagerede Jens Rohde på Journalistens forespørgsel ved at true med en retssag:
»Jeg har aldrig truet nogen. Det er fuldstændig fri fantasi. Du kommer til at dokumentere det, og du kommer til at dokumentere det i en retssag. Det er et løfte. Ikke en trussel,« sagde Jens Rohde, som dog aldrig gik videre med sagen.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Tydeligt eksempel på Voksenmobning.
At det er så udbredt i Danmark og at dårlig debatskik og -manerer er blevet dominererende, gør at mange mennesker er ganske enkelt blevevet bange for at deltage i den offentlige debat.
Jeg har selv svært med at se så meget forskel fra en politiker, der ringer og chikanerer medarbejder på DR og truer med at trække mediet i retten og rockere, der opkræver dummebøder.
Det kunne da også være en af årsagerne til, at kvinderne lige så stille trækker sig fra medierne i dagens Danmark. At Voksenmobning er blevet så udbredt og så mange Voksenmobbere har bodyguards er en besunderlige situation, der ikke fandtes for 10-15 år siden. De mest aktive i verbale udfald får beskyttelse betalt af skatteyderne.
Jeg håber at Journalisten efter svensk forbillede vil tage fænomenet Voksenmobning op, da det er et alvorligt problem. Og disse anfald og mobbeepisoder er med til at skabe angst, stress og udbrændthed i befolkningen.
Hallo, Jens Rohde - er du der?
Jens Rohde er en tomhjernet stræber, der ikke fortjener andet end foragt:
Offentligt løj han om en datter til en af de 12 Jyllands-Post-tegnere? Pigen blev på et tidspunkt drillet af nogle syv-otteårige veninder. Det svarede til, at den ene småpige beskyldte den anden for at have stjålet sit æble eller sin kæreste. Altså noget, der dagligt foregår i danske skolegårde. Man kan ikke engang tale om mobning. Men Jens Rohde satte sig ind i sagen og optrådte i tv med den omskrivning, at tegnerens datter blev truet af 12 muslimske mænd, der opsøgte hendes skole.
Fik det konsekvenser for ham, at han omdefinerede nogle småpiger til 12 granvoksne muslimske mænd? Overhovedet ikke. Han blev siden gjort til direktør for TV2s radiokanal, og da han heller ikke evnede det job, ophøjede hans parti ham til kandidat ved et EU-valg, og vejen var banet for endnu et job til stræberen.