Jens Grund ny chefredaktør på Berlingske Tidende

Jens Grund er for et øjeblik siden blevet præsenteret som ny chefredaktør på Berlingske Tidende, erfarer Journalisten.dk. I sin bio på Facebook kalder han sig selv "umanerlig kedelig". Jens Grund erstatter Christian Jensen, der skiftede til Information. (opdateret 14:23)

Jens Grund er for et øjeblik siden blevet præsenteret som ny chefredaktør på Berlingske Tidende, erfarer Journalisten.dk. I sin bio på Facebook kalder han sig selv "umanerlig kedelig". Jens Grund erstatter Christian Jensen, der skiftede til Information. (opdateret 14:23)

Jens Grund har hidtil været redaktionshef for Indland- og Idéredaktionen på DR Nyhederne samt leder af nye journalistiske satsninger på alle platforme.

Nu skal han erstatte Christian Jensen, der i chefredaktionen var drivkraften bag Berlingske Tidendes succesrige gravergruppe.

Christian Jensen valgte dog for nylig at forlade Berlingske Tidende til fordel for dagbladet Information. Hans første jobskifte i 11 år.

Jens Grund, der er 49 år, har derimod et noget andet karriereforløb og har skiftet job adskillige gange. Før jobbet som chef for nyhedsredaktionen i DR Nyheder var han chef for P1 Morgen og Orientering på P1 samt souschef for DR Nyheder Magasiner. Derudover har han også været reportagechef og uddannelseschef på Jyllands-Posten.

"Det er med meget stor glæde, at jeg byder velkommen til Jens Grund i Berlingske Tidendes chefredaktionen. I Jens Grund får både læserne og medarbejderne en journalist med ekstremt høj faglighed og professionalisme og en sikker sans for lige præcis den journalistiske troværdighed, kvalitet og etik, som vi sætter meget højt på Berlingske," fortæller ansvarshavende chefredaktør for Berlingske Tidende Lisbeth Knudsen.

Jens Grund er uddannet journalist fra 1991 og kom efter kortere ansættelser på Weekendavisen og Det Fri Aktuelt til Jyllands-Posten i 1994 som reporter.

I 1998 blev han reportagechef på Jyllands-Posten, souschef på Indlandsredaktionen og redaktionel uddannelseschef. Og i 2006 tog han springet til DR. 

Selv siger han om tiltrædelsen:

"Berlingske Tidende er i øjeblikket Danmarks stærkeste avis, der gang på gang sætter dagsordenen med historier, som andre mediehuse må misunde os. I en tid med nedskæringer globalt i medieverdenen har Berlingske Tidende modigt insisteret på den dybdeborende journalistik – anført af gravergruppen. Den kurs vil vi fastholde."

I den åbne del af sin Facebook-profil omtaler Jens Grund sig selv i sin bio som "umanerlig kedelig" med tilføjelsen: "Jeg udskiller et søvnhormon, som får alle omkring mig til at falde i søvn inden for 8-10 minutter."

Her nævner Jens Grund tillige følgende som sit favoritcitat: "Livet er for kort til lange citater".

(opdateret 14:23)

2 Kommentarer

Birgitte Boehm
4. JULI 2011
Re: Jens Grund ny chefredaktør på Berlingske Tidende

Jens Grund

Vedr. madanmeldelse i berlingske tidende tordag 23 juni 2011 af Søren Frank

jeg syntes det er rigtig beklageligt at hr. Søren Frank bliver ramt af sine egne stjerner, han er en rigtig udemærket vinanmelder og fortjener da 3 stjerner for denne bedrift , men at gå på Restaurant jasmin og have høje forventninger er tåbeligt. dels at bede om bobler på et sted der tydeligt reklamerer med middag til under 200kr, hr Frank har formentlig kendskab til at der gives 50kr i rabat pr person i denne opstartsfase.

Det er sådan set, det samme som at gå på rastaurant hvor der reklameres med 3 retters middag for 75 kr og så forestille sig at der findes chianti clasico.

Hvis i spørger hr.Frankog beder ham tænke sig rigtig godt om, så må han nok erkende ( forhåbentlig) at han fået hvad han har bestalt for.

Jeg  syntes, at der må være stor ros til tjeneren der er af kinesisk afstanmning, at han ønsker,at overholde landet love.

Så samlet set for den præstation må der gives 0 stjerner og en gevaldig repripande til hr.Frank.

Man skal jo passe på som anmelder at man ikke bliver for høj i hatten og for arrogant.

Og som læser må jeg spørge mig selv om , om der  overhovedet er nogen mening i, at sådan en person som hr. Frank bevæger sig ind på lavpris restauranter? Kan han overhovedet bedømme den med nogen form for retfærdighed.

med venlig hilsen

Birgitte Boehm

Annasvej 4A

Hellerup

Elly Petersen
17. SEPTEMBER 2010
Re: Jens Grund ny chefredaktør på Berlingske Tidende

Man skal sørme passe på, hvad man skriver på Facebook.