Jelved i samråd om DR3

Er syv procent tv nok til, at man kan kalde det public service? Det spørgsmål skal kulturminister Marianne Jelved besvare i åbent samråd

Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll har kaldt kulturminister Marianne Jelved (R) i åbent samråd for at redegøre for, om DRs nye kanal DR3 kan kaldes public service.

Samrådet finder sted onsdag den 27. februar. Spørgsmålet er stillet efter at Politiken den 23. januar skrev, at "DR 3 er kun 7 procent public service.” 

I artiklen blev DR's nye kanal kritiseret for at have for lidt hjemmelavet tv.

Tallene kom ifølge Mediawatch fra SBS, der offentligt har kritiseret DR for at jage det kommercielt attraktive unge publikum med den nye kanal. SBS mener, at DR3 ikke har nok hjemmelavet tv til at kanalen adskiller sig væsentligt fra de kommercielle kanaler.

 

0 Kommentarer