Mød fixerne i Mosul: Det begyndte som en vennetjeneste...

Fixerne i den irakiske by Mosul er ofte unge arbejdsløse eller studerende, der mangler penge til studierne. Én af dem er 21-årige Abdulla Barzanji. Han har været tæt på at dø, men kommer sjældent med på byline: ”Jeg har vist været nævnt en gang i en dokumentar for Arte og for The Guardian"
  • Abdulla Barzanji
    Foto: Thea Pedersen
    Abdulla Barzanji begyndte at arbejde som fixer ved et tilfælde i 2016: "Det var en vennetjeneste, hvor jeg skulle køre nogle journalister til et checkpoint," siger han.
18.09.2017 · 08:56

Hvor er du fra? 

”Jeg er født i Bagdad, men har boet i Erbil (Irakisk Kurdistan) siden 2007. I dag bor jeg i et hus med min franske kæreste.”

Hvad er din uddannelse? 

”Jeg har læst handel og administration på universitetet, men sprang fra efter et år. I dag forbereder jeg mig på at komme til Frankrig og læse. Derudover arbejder jeg som manager for et metalband fra Kirkuk. Men det giver ingen indtægt.”

Hvad drømmer du om? 

”Jeg ville virkelig gerne have min egen forretning, hvor jeg kan sælge eller ordne ting. Jeg har bare ikke besluttet hvad endnu.”

 

Hvorfor blev du fixer?

”Jeg startede i november 2016 ved et tilfælde. Det var en vennetjeneste, hvor jeg skulle køre nogle journalister til et checkpoint. Så spurgte de, om jeg kunne oversætte for dem. Jeg vidste ikke, jeg ville få penge for det, men de insisterede på at betale mig 150 $. Jeg var arbejdsløs uden penge, og sådan startede det.”

Hvem har du arbejdet for? 

”Arte, Le Monde, Times of London, The Guardian, PBS Frontline og HBO.”

Hvad tjener du?

”Op til 500 € per dag. I de bedste perioder er min gennemsnitsløn 2.000-3.000 $ om måneden.”

Jeg så engang en mand blive skudt af snigskytter lige bag mig. Det kunne have været mig. Han faldt bare ned på jorden og var død.
Abdulla Barzanji, fixer i Mosul

Den farligste situation, du har oplevet?

”Den værste gang var i Malayan (Østmosul), et af de sidste nabolag, der blev befriet. Vi løb under beskydning. Skuddene ramte en meter fra mine fødder. En meter! Det er ingenting. Jeg opdagede, at jeg pressede mig selv, og at jeg ikke ville dø.”


Abdulla Barzanji på arbejde. Foto: Privatbillede
 

Hvor ofte har du stået på bylinen? 

”Jeg har vist været nævnt en gang i en dokumentar for Arte og for The Guardian. Ellers bliver jeg nævnt på Facebook. Når de gør det, bliver jeg glad.”

I dag er du næsten stoppet som fixer. Hvorfor?

”Jeg så engang en mand blive skudt af snigskytter lige bag mig. Det kunne have været mig. Han faldt bare ned på jorden og var død. I starten blev jeg virkelig frustreret, hvis jeg ikke fik adgang til et område, men til sidst blev jeg faktisk glad, hvis ikke vi fik adgang. I dag arbejder jeg kun for The Guardian – eller andre medier, der betaler min forsikring.”

Hvordan er det at arbejde med journalister? 

”Nogle journalister føler sig meget erfarne til arbejdet i krigszonen. Men hvis du kommer til et nyt område, hvor du ikke kender folk, kulturen, sproget, men fixerne gør, så er mit råd at lytte til os fixere. Nogle journalister har gjort mig utilpas ved ikke at følge reglerne eller lytte. For eksempel ved at tage et foto ved checkpointet og ikke have nok erfaring til at vurdere situationen.” 

Magasin: 

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Pressemedarbejder

Bruun Rasmussen Kunstauktioner
Ansøgningsfrist: 07.03

Kommunikationsrådgiver og oversætter

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 13.03

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Styrelsen for Patientklager

Styrelsen for Patientklager
Ansøgningsfrist: 15.03

Kommunikationskonsulent med markedsføringsgen

Dansk Håndbold Forbund
Ansøgningsfrist: 10.03

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02