Dagen efter at Michael Holbek stoppede som journalist på Ekstra Bladet i 2003, blev han ringet op af avisens forlag. Forlagsredaktøren ville høre ham, om han havde lyst til at skrive en bog sammen med en person, der havde en unik historie at fortælle, men ikke selv var i stand til at skrive den.
”Jeg kastede mig ud i det og blev straks grebet af det at få lov at fordybe mig i en fortælling gennem længere tid. Som dagbladsjournalist var jeg vant til aldrig rigtigt at komme i dybden og til altid at skulle skrive kortere og kortere. Så det var motiverende for mig at strække ud og skrive en længere, sammenhængende historie,” fortæller Michael Holbek om bogen ’I skyggen af jernkorset’, der udkom for 15 år siden og blev til i samarbejde med Jens Fjelde, som i bogen fortæller om sin fars fortid som nazist under Anden Verdenskrig.
Siden da har Michael Holbek skrevet en bog om året – de fleste af dem er biografier lavet i samarbejde med kendte personligheder som Stig Elling, Linse Kessler og Keld og Hilda Heick.
”Jeg kan godt lide den proces, det er at skulle udfolde et andet menneskes liv i en biografi. Jeg forsøger at komme så tæt på mine hovedpersoner, som jeg kan få lov til, og processen strækker sig typisk over 6-12 måneder,” forklarer den 57-årige forfatter, som sideløbende arbejder som selvstændig kommunikationskonsulent og underviser med base i København.
Det er blevet lettere at udgive sine egne bøger – og mange mediefolk kaster sig over det lange format. Journalisten har undersøgt, hvornår en bog er en god idé, og hvor farerne lurer. Dette er tredje artikel i serien
”De sidste måneder er det i døgndrift”
Hans seneste biografi, ’Viljen er alt’, udkom tidligere på året og er lavet i samarbejde med den mangeårige fagforeningsleder Tine Aurvig-Huggenberger. Ifølge Michael Holbek ligger der rigtig mange timers arbejde bag udarbejdelsen af sådan en biografi. Og det er essentielt, at man som biografi-forfatter kan komme på fornavn med sin hovedperson, skitserer han.
[quote:0]”Med Tine var vi nok oppe på 100 timers samtale. Det er mange timer, men det er en vigtig proces, hvor jeg skal forstå hende som person og forstå stoffet, inden jeg begynder at skrive. Nogle gange sidder jeg med min hovedperson i en almindelig interviewsituation, andre gange handler det også om bare at være sammen med personen og for eksempel køre rundt i vedkommendes barndomsland eller drikke kaffe eller vin et sted i byen,” siger Michael Holbek.
I de første år efter debuten var planlægningen og skriveprocessen mere kaotisk end i dag, hvor han efterhånden er nået frem til en rimeligt struktureret model, hvor han forsøger at samle noget sammenhængende tid til at hellige sig bogprojektet på fuldtid – for eksempel de sidste tre måneder inden bogens færdiggørelse.
”Så vidt det er muligt, forsøger jeg at lægge mit arbejde som underviser og kursusholder sådan, at jeg har nogle penge til at koncentrere mig om at skrive bogen færdig. Jeg er sådan én, der typisk kommer lidt sent i gang med at skrive, fordi jeg gerne vil vide alt, inden jeg begynder skrivningen. Så de sidste måneder er det i døgndrift,” forklarer Michael Holbek om arbejdsprocessen og tilføjer, at den seneste bog om Tine Aurvig-Huggenberger krævede ekstra meget research, fordi han skulle læse op på hele fagforeningslivet og snakke med andre kilder.
”I slutningen af en skriveproces opdager man stadig nye elementer og gør sig nye overvejelser. Jeg researcher hele tiden efter detaljer, jeg kan bruge i bogens scener, og mange kapitler holder jeg åbne helt til det sidste i håb om at finde noget, der kan løfte det endnu mere,” siger han.
Michael Holbeks seneste biografi, ’Viljen til alt’, udkom tidligere på året og er lavet i samarbejde med den mangeårige fagforeningsleder Tine Aurvig-Huggenberger.
Lod den indre Hemingway komme ud
I Sønderjylland, et stenkast fra Rømø, bor den bogskrivende journalist Bo Østlund, der frem til årtusindeskiftet arbejdede på Fyens Stiftstidende. I en alder af 45 år sagde han op for at begynde at skrive bøger.
”Jeg lavede mange portrætter på avisen, men jeg syntes altid, at jeg manglede noget plads. Så efter at folk havde kaldt mig for Hemingway i en årrække, sprang jeg ud i at ville finde den plads og det sprog, jeg brændte inde med som avisjournalist,” forklarer Bo Østlund.
I dag arbejder han på at færdiggøre sin 22. bogudgivelse, og de fleste af bøgerne i Østlunds bagkatalog er biografier eller samtalebøger om og med folk med et levet liv bag sig.
”Oprindeligt blev jeg journalist for at fortælle historier om almindelige mennesker og give dem en stemme, fordi jeg synes, vi kan lære meget af hinanden og af de baggrunde og historier, vi alle sammen har,” siger han.
[quote:1]Det er blandt andet blevet til biografier om sportsstjerner som Allan Simonsen og Bo Hamburger samt royale personligheder som Dronning Ingrid og Grevinde Alexandra, men i flere bøger har Bo Østlund også taget udgangspunkt i sit eget liv for at undersøge emner som alder og arbejdsliv i dybe samtaler med både kendte og almindelige danskere. Og de senere år har han skrevet samtalebøgerne ’Modne mænd’ og ’Modne kvinder’ om livet efter de 50.
”De bedste bøger kommer ud af en indre nødvendighed. Man kan mærke det med det samme, om bogen er skrevet, fordi forlaget vil tjene penge, eller fordi forfatteren rent faktisk har noget på hjerte,” mener den 61-årige fynbo.
Terapi for begge parter
At bruge sig selv og sine egne erfaringer i biografierne er som en kreativ selvterapi for Bo Østlund. Men det er også en slags terapi for dem, biografien handler om, tilføjer han og fremhæver sangerinden Etta Cameron, som han skrev en biografi om og med i 2007.
”Det betyder noget for hovedpersonen, at de sidder over for én, der forstår at stille de rigtige spørgsmål og mærke, hvem de er bag facaden. Det er en oplevelse for dem også,” siger han og uddyber:
”Tilblivelsen af en biografi eller en samtalebog er en fælles samtale, hvor begge har interesse i, at det bliver godt. Samarbejdet handler om at få det bedste ud af det for alle parters skyld,” forklarer Bo Østlund.
Da han vendte hjem fra et ophold i Sverige for nogle år siden, begyndte han at søge forskellige journaliststillinger i Danmark, men han kunne ikke komme til samtale nogen steder.
”En ven prikkede mig på skulderen og sagde, at det nok var, fordi jeg var for gammel til at blive ansat. Folk på min alder har svært ved at få job. Og især journalister over 50. Så da gik det op for mig, at jeg er nødt til at skrive bøger. Det er blevet min måde at være journalist på, så jeg kan tjene nogle penge til mine børn og børnebørn,” siger Bo Østlund.
Bo Østlund har de senere år skrevet samtalebøgerne ’Modne mænd’ og ’Modne kvinder’ om livet efter de 50.
En ren lottokupon
Netop det med at tjene penge på journalistiske bøger er en udfordring, som også Michael Holbek mærker – selv efter halvandet årti som anerkendt biografi-forfatter.
”I princippet er det at skrive sådan nogle bøger her en ren lottokupon. Du aner ikke, om bogen vil sælge eller ikke. Eksempelvis brugte jeg halvandet år på at skrive bogen ’Efter krigen’ om en dansk soldat, der blev såret i Afghanistan. Den udkom i 2012 og solgte næsten ingenting. Så lavede jeg den første Linse Kessler-biografi på cirka ni måneder, og den solgte 50.000 eksemplarer,” forklarer han.
Den med soldaten blev til, efter at Michael Holbek havde henvendt sig til et forlag. Men typisk opstår bogprojektet ved, at forlaget kontakter ham.
”Normalt er det sådan, at forlaget har landet en kendt person, og så leder de efter én, der vil skrive biografien,” siger Michael Holbek.
Han forklarer, at han altid deler sine royalties ligeligt med hovedpersonen. De fleste forlag har standardkontrakter, hvor forfatter og hovedperson tilsammen får 15 procent af biografiens pris fratrukket moms.
[quote:2]”Det vil sige, at hvis bogen koster 250 kroner, så har du efter moms et beløb på cirka 187 kroner. Af dem får jeg og hovedpersonen så typisk 7,5 procent hver, altså cirka 14-15 kroner til hver per solgt bog,” skitserer Michael Holbek.
”Jeg ville aldrig nogensinde turde at regne min timeløn ud på de bøger, men det er fedt at lave, og jeg er taknemmelig. Det skal være kærligheden til at skrive, der driver værket,” understreger han.
100 kroner ekstra per bog
Bo Østlund har også udgivet en del af sine bøger på de etablerede forlag, og han kender derfor til forlagenes standardkontrakt på 15 procent af bogprisen efter moms. Men for nogle år siden stiftede han sit eget forlag, Heatherhill, på grund af utilfredshed med den måde, forlagene markedsførte – eller nærmere ikke markedsførte – hans bøger på. Og for selv at sikre bogens kvalitet fra ende til anden. Nu udgiver han selv sine bøger og står for alt fra planlægning og skrivning til layout og promovering.
[quote:3] ”Jeg tjener cirka 100 kroner mere per bog end på et forlag. Hvis jeg havde lavet bøgerne på et stort forlag, havde jeg fået omkring 30 kroner. Nu får jeg cirka 130 kroner for hver solgt bog. Kalkulen er, at jeg hellere vil tage risikoen og så gå på røven end at være afhængig af de etablerede forlag. Til gengæld ved jeg aldrig, hvad jeg tjener, og den bog, jeg laver i øjeblikket, kan sælge alt fra 200 til 20.000 eksemplarer,” siger Bo Østlund.
Han pointerer, at der er flere faktorer, der kan gøre udslaget.
”Man ved aldrig, hvad der rammer. Det kan for eksempel handle om, hvorvidt de personer, du har med, er aktuelle, lige når bogen udkommer. Derfor bruger jeg meget tid på selve promoveringen. Jeg er købmandssøn og synes næsten, det er mere sexet at få bogen solgt og skaffe den omtale i tv og på bogmesser end at sidde og skrive den. Men også kun næsten,” slutter Bo Østlund.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Venlig hilsen, OIe Janus Larsen. Årgang 1936