search

»Jeg vil nok prøve at styre spørgelysten lidt.«

Der bliver kun plads til 16 journalister, når skattesagskommissionen de kommende måneder skal afhøre en stribe prominente vidner. DR sender fra sagen, men kun de første minutter. Kommissionens formand, Lars E. Andersen, forklarer her, hvordan sagen skal forløbe.

Der bliver kun plads til 16 journalister, når skattesagskommissionen de kommende måneder skal afhøre en stribe prominente vidner. DR sender fra sagen, men kun de første minutter. Kommissionens formand, Lars E. Andersen, forklarer her, hvordan sagen skal forløbe.

Ringbind med i alt 5.000 dokumenter, 43 vidner og en plan for, hvordan undersøgelsen skal forløbe. Det er, hvad skattesagskommissionen har nået siden marts 2012. Den første person i vidneskranken er Ekstra Bladets reporter Jan Kjærgaard, fortæller kommissionens formand, landsretsdommer Lars E. Andersen.

»Det er et ønske fra Københavns Politi, så politiet eventuelt har mulighed for at rejse en sag (om lækage af Helle Thorning-Schmidts skatteoplysninger, red.) inden toårsdagen for skattesagens afgørelse i midten af september 2010.«

Han fortæller, at afhøringerne forventes at køre frem til marts 2013. Det følgende år bruger kommissionen på at skrive en beretning.
»Da jeg startede 13. marts, tænkte jeg, at to år er alt for meget tid, men det ved jeg nu, at det ikke er.«
Kommissionen har udpeget advokat Lars Kjeldsen som udspørger. Men kommissionen kan også selv stille spørgsmål. Det samme gælder vidnernes bisiddere (en slags forsvarsadvokater).

Ifølge Lars E. Andersen må man spørge om alt relevant. Men kommissionen har kun to år til rådighed.
»Så det kan godt blive nødvendigt at styre spørgelysten lidt. Det skal være inden for kommissoriets to spor – har der været et forsøg på påvirkning af SKAT København, og har der været en lækage? Vi skal ikke undersøge, om SKAT København for eksempel traf den rigtige afgørelse i sagen.«

Når vidner som for eksempel tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen og Peter Loft skal afgive forklaring, har de ikke pligt til at udtale sig om ting, der kan føre til en straffesag eller få ansættelsesmæssige konsekvenser.
»Udenforstående vidner har pligt til at udtale sig. For journalisterne gælder dog hensynet til kildebeskyttelsen, og BT har på forhånd meddelt mig, at de ikke vil afsløre kilden på deres artikel. Spørgsmålet er, om vi kan pålægge en journalist at aflægge forklaring. Det kan blandt andet afhænge af, om offentliggørelsen af oplysningerne fra skattesagen må anses for at have været af samfundsmæssig betydning. Nærmere kan jeg ikke komme ind på det.«

Ifølge Lars E. Andersen vil BT selv komme med en advokat, der vil procedere spørgsmålet om vidnepligt.
I undersøgelseskommissioner har de afhørte ofte store huller i deres hukommelse. Hvad vil kommissionen stille op med afhørte, der ikke kan huske?
»Jeg ved ikke, om de har dårlig hukommelse. Men i modsætning til andre kommissioner undersøger vi ikke en sag, der ligger 10-20 år tilbage. Skattesagen er mindre end to år gammel. Så jeg håber, at vidnerne kan svare på de spørgsmål, vi stiller – med hjælp fra de dokumenter, vi har i sagen. Hvis de ikke vil besvare spørgsmålene og ikke har pligt til det, må man bare gå videre.«

Selv om kommissionen har fået den største retssal og sågar revet væggen ned til naboretssalen, er der alligevel ikke megen plads. Når de 18 bisiddere og 24 tilhørere har sat sig, er der kun 16 pladser til den presse, der vil interessere sig massivt for de møder, hvor kendis-politikerne skal give forklaring.

I Oslo kunne journalister under Breivik-sagen følge sagen fra et lokale ved siden af retssalen. Bliver det en mulighed i Gladsaxe?
»Når vi står der den 28. august, er der ikke indrettet noget ved siden af.«

Lars E. Andersen fortæller, at DR har fået lov til at opstille et kamera i lokalet. Men det er dog yderst begrænset, hvad tv-stationen må sende.
»De må filme de første minutter, hvor jeg fortæller om kommissionens opgave. Vi ønsker ikke, at vidnernes forklaringer skal filmes,« siger Lars E. Andersen, der har arbejdet på fuld tid siden marts.

Han havde ikke lagt billet ind på opgaven som formand, men påtog sig arbejdet, da han blev spurgt af de to landsretspræsidenter.
»Arbejdet har vist sig utroligt spændende og meget anderledes i forhold til det, som jeg har prøvet før. Og ja – efter at have været nede i papirbunkerne siden marts glæder jeg mig til at komme op til overfladen den 28. august.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen