Kendte og kongelige har været Anna Johannesens stofområde på Billed-Bladet i 40 år. Hun "fandt" Mary og flere af Kronprins Frederiks andre kærester. Men selvom hun har dækket Frederiks liv, siden han var teenager, har hun fortsat et stort, personligt interview med ham til gode.

ROYAL. "Mary Donaldson!" Den midaldrende danske kvindes stemme kalder på tværs af Sydneys travle eftermiddagstrafik. Billed-Bladets Anna Johannesen er ved at blive kørt ned, da hun stormer hen til Mary Donaldson på det modsatte fortov. Anna Johannesen ved, at hun er på vej til sit livs forside-scoop. Hun har før alle andre fundet Kronprins Frederiks nye kæreste og dermed sikkert også Danmarks kommende dronning.

Scenariet udspillede sig 12. november 2001, og skønt Anna Johannesen blev mødt med et "no comments", var historien hjemme. Dette var kvinden, den samlede danske presse drømte om at kunne præsentere. Med sig havde Anna Johannesen en australsk freelancefotograf, og hans billeder røg direkte på Billed-Bladets forside med ordlyden: HER ER FREDERIKS STORE KÆRLIGHED.

Arkivfoto: Billed Bladet

Anna Johannesen har dækket kendte og kongelige, siden stjernerne hed Clara Pontoppidan, Ebbe Rode og Olaf Ussing – "det gale spektakel" – som hun kalder ham. Hun har ry for at være både stædig og vedholdende. I løbet af sine 40 år på Billed-Bladet har hun under foreløbig fire chefredaktører skrevet om alt fra bryllupper til begravelser og celebre skilsmisser, som da Helle Virkner og Jens Otto Krag gik fra hinanden. Blandt hendes mange forside-scoops er også afsløringen af nogle af den unge kronprins Frederiks kærester – Nina Klinker og Katja Storkholm.

Når Anna Johannesen i dag taler om sine scoops – især Mary Donald-son – er det med en vis stolthed i stemmen. Men det er samtidig med en understregning af, at uden grundig research, sund fornuft, tillid og ærlighed kommer man ikke langt som reporter på Billed-Bladet.

»Jeg ville ha' hadet, hvis nogen var kommet før mig med historien om Mary. Men det er klart, den kom jo ikke ud af den blå luft. Der lå meget research bag, og det er også et spørgsmål om at være vedholdende over for kilderne,« siger hun, der takket være sine arbejdsmetoder har opbygget et imponerende kildenetværk, som hun bruger til at få bekræftet de historier, der ender på ugebladets forside.

Arkivfoto: Billed Bladet

»Man skal opføre sig ordentligt, ellers er der ingen, der gider fortælle en noget. Det kræver en vis tillid, når man skal have folk til at åbne sig eller komme med gode tips. Og hvorfor mine kilder hjælper mig? Ja, det må jo være, fordi de stoler på mig,« siger Anna Johannesen, der understreger, at kilderne aldrig har fået penge for deres hjælp.
»Vi betaler ikke en levende dyt for noget som helst,« lyder det med et meget bestemt tonefald.

Hvem disse kilder er, især inden for kongestoffet, får læserne sjældent indblik i. Og Anna Johannesen vil heller ikke løfte sløret i dette interview. Men er det i orden at publicere artikler, hvor kilderne er anonyme?

»Ja, det er det, for ellers kan det ikke lade sig gøre inden for dette stofområde. Og personligt har jeg ingen skrupler, for jeg kunne ikke drømme om at skrive noget, jeg ikke har fået verificeret ordentligt. Selvom der ikke nævnes navne i en artikel, så ved jeg selv, at historien er rigtig.«

Anna Johannesen er udmærket klar over den slet skjulte henvisning til Trine Villemanns omdiskuterede royale bog "1015 København K", der udelukkende er baseret på anonyme kilder.

»Jeg vil helst ikke tale om den bog eller forfatteren, men jeg synes nok, der var en del, der var forkert, og missionen var ligesom at hænge kronprinsparret ud. Det må Villemann selvfølgelig selv om. Men dér, hvor jeg arbejder, er vi ikke ude på at skandalisere nogen. Det er ikke Billed-Bladets mission. Vi ligger i den pæne ende, men omvendt synes jeg nu ikke, at jeg lefler for de kongelige.«

Anna Johannesen afskyr, når nogen kalder hende for "hofreporter", for uanset sit stofområde, ser hun sig selv som journalist. Hverken mere eller mindre. Og skulle nogen mene, at hun arbejder på et sladderblad, så er hun heller ikke just begejstret. Især ikke hvis der med sladder menes historier baseret på ubekræftede rygter.

»Billed-Bladet er ikke et sladderblad, for vi skriver jo generelt kun historier, der er bekræftet af vores kilder. Vi går da tæt på, for det skal jo ikke være ke-de-ligt, vel? Men når jeg læser andre blade, kan jeg nogle gange undre mig over, at det er de samme begivenheder, vi har dækket!« Her tænker hun på royale historier, som bliver vinklet "negativt" af andre medier, hvor Billed-Bladet jo typisk fokuserer på de mere positive sider. Konkrete eksempler har Anna Johannesen ikke lyst til at debattere, men hun erkender gerne, at konkurrencen på gode historier om kongelige og berømtheder er enorm.

»Og det bliver værre og værre,« synes hun.

Arkivfoto: Billed Bladet

Samtidig er journalistbranchen i dag "meget anderledes", end da hun begyndte på Billed-Bladet for 40 år siden. Dengang solgte ugebladet over 400.000 eksemplarer om ugen, i dag jubler de på redaktionen, når de overstiger 200.000.

»De første mange år konkurrerede vi jo kun med 'Se og Hør'. Nu er der kendisstof i et hav af blade og på BT TV og Ekstra Bladet ligner også snart et ugeblad, i hvert fald om søndagen. På grund af konkurrencen er vi langt mere pressede, og vi skal alle løbe stærkere, for tempoet er mildt sagt noget andet«.

Reportager fra udlandet skal lynhurtigt sendes hjem, og journalisterne er på hele tiden via mobiltelefon, internet og Skype.
»Men kan man ikke følge med, kan man jo bare gå hjem. Selv er jeg lige fyldt 67 og har stadig lyst til at fortsætte.«

Som teenager overvejede Anna Johannesen at blive tandlæge, og hendes far, der var stadsingeniør, mente, at hun nok ville blive præst. Faktum var, at hun ville have et arbejde, hvor hun ikke lavede det samme hver dag, og en dag kom hun i mesterlære på Grenå Folketidende. Siden skiftede hun til Aarhus Stiftstidende, hvor hun med egne ord "havde det fortræffeligt" og især nød at lave søndagsavisens store portrætinterview. 'Rent privat' var overskriften.

Livet var godt for den unge journalist. Alligevel mente en kollega, at hun burde søge til København, og her dukkede hun så op på Billed-Bladet den 15. februar 1970 iført lårkort.

Da hun forlod lokaljournalistikken i Århus, var reaktionen blandt hendes kolleger ikke opløftende. "Ska' du virkelig arbejde for et u-g-e-blad? Hvor dybt kan man synke?", lød det, men Anna Johannesen var i sit es. Mange af de store 'Rent privat'- interviews, hun havde lavet i Århus, kunne også have været trykt i Billed-Bladet.

»Selvfølgelig skriver man artiklerne anderledes, når det er til et ugeblad, for man skal finde en vinkel, der kan holde, indtil bladet udkommer. Nogle gange skal man også kunne holde på en nyhed en hel uge, fordi man ikke nåede deadline.«

Flere af Billed-Bladets konkurrenter har den fordel, at de ikke kun udkommer en gang om ugen, og derfor kan de bringe nyheder med det samme. Da Katja Storkholm for eksempel slog op med Kronprins Frederik i 1996, fik Anna Johannesen beskeden, da bladet netop var sendt til trykkeriet.

»Det var en rigtig god historie for os, så jeg holdt vejret en uge! Desværre fik Ekstra Bladet også færden af den, men vores historie var den bedste.«

De første år på Billed-Bladet bød på masser af interviews med datidens berømtheder, og i 1980'erne kom kongestoffet så på banen. Prinserne Frederik og Joachim var nu blevet teenagere, og stofområdet var for meget for kun en journalist. Så kongehusets top fik en reporter hver.

»En fik regentparret, en anden Joachim og jeg snuppede Frederik, for jeg tænkte, at for den kommende konge måtte der da komme mange spændende opgaver inklusive rejser til eksotiske steder.«

I dag siger hun, at kongestoffet har ændret sig meget gennem årene. Alligevel har det for hende været sjovt at følge Frederik og se, hvem pokker han var kæreste med.
»Rejserne var også spændende – og er det jo stadigvæk. Takket være de kongelige har jeg været mange fantastiske steder, som jeg ellers aldrig ville have oplevet. Så tak Frederik!«

Da kronprinsen som ungkarl under et officielt besøg i Brasilien skulle have nogle 'private dage' på et eksklusivt hotel i regnskovens trætoppe, var Billed-Bladet for eksempel det eneste medie, der kendte til opholdet.
»Vi var der, da Frederik ankom, og han blev rasende, men vi fik en solohistorie.«

Arkivfoto: Billed Bladet

Via de mange og ofte lange rejser, skulle man tro, der kunne opstå en mere personlig kontakt til de kongelige, men det afviser Anna Johannesen og understreger, at man aldrig bliver venner med dem. Og hun har fortsat til gode at få et stort og åbenhjertigt interview med enten Mary eller Frederik.

»Jeg vil da gerne inviteres ind i Kancellihuset til en snak om familieliv, småbørn og havregrød, men omvendt gør det mig hverken deprimeret eller får mig til at ligge søvnløs om natten. Jeg ved, kronprinsparret læser Billed-Bladet, og især Mary er jo meget bevidst om, at vi får nogle 'solo'-udtalelser af og til. Men ingen af ugebladene får store, personlige interviews – på nær Alt for damerne, da de gav Mary deres kvindepris i 2008. Jeg tror, at problemet ligger i, at de helst vil tale om deres officielle pligter, hvor vi jo også gerne vil høre om privatlivet.«

Der er ingen tvivl om, at 40-års-jubilaren Anna Johannesen er royalist – men dog ikke for enhver pris. Danmark har verdens ældste monarki, og hun håber, det består.

»Men det afhænger meget af, hvordan Frederik og Mary opfører sig. Der skal ikke gå for meget jet-set i det, for så er det ikke sikkert, der bliver en trone – eller krone – til Christian. De kongelige bør også lære at behandle pressen med lidt større forståelse."

På en af de seneste store rejser til Vietnam med regentparret og kronprinsparret, følte Anna Johannesen og hendes kolleger af og til, at de var lidt i vejen.

»Og dét går jo ikke. Hvad pokker skulle de gøre uden os? Vi har et kongehus, og det skal dækkes. Hvert år får de kongelige ca. 93 mio. kr. i apanage, så befolkningen har da et vist krav på at vide, hvad pengene bliver brugt til."
Anna Johannesen er ikke bange for at kritisere og mener, det ofte er berettiget.

»Dronningen og kronprinsen er ikke altid lige fremkommelige, hvorimod Prins Henrik er noget af det nemmeste. Også Mary er fantastisk at arbejde sammen med. I modsætning til sin mand, så vender hun aldrig ryggen til fotografen. Og ved de såkaldte door-step interviews stopper hun op og svarer gerne på spørgsmål. Kronprinsen er 41 år, men han er stadig en akavet og genert fyr, når han møder pressen. Det er ærgerligt for både ham og os."

Omkring jul bragte Billed-Bladet et foto af den 4-årige prins Chris-tian, der efter en julekoncert i
Esajas Kirken med sine forældre sagde pænt farvel til pressefolkene, der ventede udenfor.
»Og det var både med at sige 'glædelig jul' og gi' hånd. Dét kunne hans far godt lære lidt af!«

Trods forsidescoops og ihærdige journalister er det ingen hemmelighed, at oplagstallene er dalet, men Billed-Bladet er alligevel stadig Danmarks største ugeblad. Og ifølge Anna Johannesen er det "garanteret også det mest festlige". Trods sparetider, synes hun, at den kendte og festlige Billed-Blads-ånd stort set er intakt, også selvom der skal løbes stærkere. Dog har hun stadig fri hver fredag – en aftale hun indgik tilbage i 1975, da hun fik sit andet barn.

Hun har i årevis haft eget kontor og mener, det er det eneste, der duer, når man skal pleje og tale med sine kilder. Så da Aller sidste år samlede sine publikationer på Havneholmen i det specialdesignede glas-mekka med åbne kontorer, var hun ikke begejstret.

»Det er jo et fantastisk flot hus, og alle siger: hold da op en udsigt, når de kommer op til os på 5. sal. Men de store fælles-kontorer skal jeg altså liiiiige vænne mig til.«

Uanset fortsætter Anna Johannesen så længe, chefredaktøren vil have hende, og så længe helbredet holder.
»Som Billed-Bladets tidligere chefredaktør, Anders Thisted, altid sagde: Alder er vel ingen hindring for at passe sit arbejde.«