Ubegribelige ødelæggelser, et samfund i total opløsning og et hav af desperate mennesker med deres elskede begravet i murbrokkerne.

Det var de scenarier, der mødte DR-journalist Victor Schrøder Friis, da han sent forrige mandag landede i det jordskælvsramte Tyrkiet.

Tidligt om morgenen samme dag havde det kraftige jordskælv ramt Tyrkiet og Syrien, og sammen med fotograf Lau Kræn Svensson var Victor Schrøder Friis blevet sendt afsted for at dække katastrofen for DR. En situation, han aldrig før har stået i.

”Jeg har aldrig været i en jordskælvskatastrofe før, og det er først bagefter, jeg har tænkt over, hvor vildt det rent faktisk var. Jeg tror stadig ikke, det er gået helt op for mig, hvad det er, vi har set,” fortæller Victor Schrøder Friis.

Mandag kom han hjem efter syv intense arbejdsdage under vanskelige forhold. Journalisten har spurgt ham, hvordan det var, og hvad han gør for at passe på sig selv.

Folk, der skreg mod murbrokkerne

Victor Schrøder Friis fortæller, at den første udfordring, der mødte ham og fotografen, faktisk var at finde et fly mod Tyrkiet med plads til dem ombord.

Men det skulle vise sig langt fra at være den største udfordring, de to kom til at møde.

”Arbejdsforholdene var jo helt vanvittige dernede,” fortæller Victor Schrøder Friis.

”Internettet virkede nærmest ikke, og der var totalt kaos overalt. Første aften, hvor vi skulle være live igennem, kunne vi slet ikke få internetforbindelse, og vi måtte tit køre langt og bruge mange timer i bilkøer for at komme til at sende vores indslag.”

Men én ting var arbejdsvilkårene. Noget andet var det syn, der mødte dem, da de nærmede sig de ødelagte byer – først Adiyaman, og senere i Antakya.

”Det var simpelthen ødelæggelse på ødelæggelse, og kollapsede huse på kollapsede huse. Byer i total undtagelsestilstand. Alting var gået i stå – der var sirener overalt, og folk stod bare ude på gaden og græd eller skreg ind mod murbrokkerne, fordi deres pårørende lå derinde. Det var helt ufatteligt,” fortæller Victor Schrøder Friis.

”Noget af det allervildeste, jeg så, var en ældre mand, der bare greb en jernstang og begyndte at banke imod betonen for at få sine pårørende ud. Det ramte mig virkelig,” siger han.

Hvorfor ramte lige dét dig så meget?

”I situationen syntes jeg bare, det var så vildt. Det er så menneskeligt og instinktivt logisk at gøre, selv om man jo risikerer, at det kollapser endnu mere. Men det er så svært at sætte sig ind i, at ens elskede ligger bag murbrokker, og der er intet du kan gøre. Og du aner ikke, om personen er i live.”

De nære historier

Sammen med fotografen og en lokal fixer gik Victor Schrøder Friis i første omgang efter at få ansigter og stemmer på katastrofen, så seerne kunne forstå den enorme menneskelige tragedie.

”Du er nødt til at finde nogle menneskelige historier, man kan relatere til – for eksempel at ens barn ligger derinde i murbrokkerne. Det er nemmere at relatere til end den store historie om, hvor fuldstændig uoverskueligt det er,” siger han.

Det første indslag, Victor Schrøder Friis og Lau Kræn Svensson lavede fra Tyrkiet, fulgte en mor, hvis barn var blevet begravet i murbrokkerne, da han besøgte sin bedstemor. Ligesom de fleste andre, de mødte, var hun ikke svær at få i tale.

”Alle dernede havde en historie at fortælle, og folk kom hele tiden hen og sagde tak, fordi vi var kommet. Jeg har dagligt fået en klump i halsen af at tale med folk,” fortæller Victor Schrøder Friis.

Svært at slippe historien

Siden Victor Schrøder Friis kom hjem fra Tyrkiet, har han forsøgt at holde fri og tale med så mange som muligt om sine oplevelser.

Det har dog ikke været helt nemt.

”Det sværeste er faktisk at slippe historien, når mareridtet bare fortsætter dernede, og man selv sidder hjemme på Østerbro. Det er nok lidt en klassiker,” siger Victor Schrøder Friis.

Han har også planer om at skulle debriefe med en psykolog, hvilket DR altid tilbyder ansatte, der har dækket krige og katastrofer.

”Jeg ville lige trække vejret og føle efter mine egne behov, men jeg skal helt sikkert også tale med en psykolog,” siger han.

Hvis muligheden byder sig, håber Victor Schrøder Friis også, at han kan komme tilbage til Tyrkiet og følge genopbygningen efter jordskælvet.

”Jeg håber i det hele taget, at vi som medier kan blive ved med at holde gejsten oppe på den her historie. Det kommer til at fortsætte i så lang tid. Det er jo hele byer, der ligger i ruiner, folk i enorm sorg, og i hvert fald i Syrien lurer der jo også en humanitær katastrofe,” siger han.