search

»Jeg talte om den identitet, man har som journalist, ikke om kortet«

Tidligere freelancer Lene Torp Carlsen har nu afleveret sit pressekort til Mogens Blicher Bjerregård over en snak om freelancevilkår og branchens fremtid

Tidligere freelancer Lene Torp Carlsen har nu afleveret sit pressekort til Mogens Blicher Bjerregård over en snak om freelancevilkår og branchens fremtid

»Jeg vil jo slet ikke skændes,« siger cafe-ejer og tidligere freelancer Lene Torp Carlsen. »Jeg har fuldstændig lagt den der journalistiske reptilhjerne-tænkning, hvor man hele tiden søger konflikten, bag mig.«

DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård er kommet forbi Ricco's Kaffebar på Hausers Plads. Her står Lene Torp Carlsen bag egen disk. For godt et år siden forlod hun journalistikken efter et par årtiers arbejde som bl.a. freelancer. Første november i år meldte hun sig endeligt ud af forbundet.

Tirsdag bragte journalisten.dk et interview med Lene Torp Carlsen.

Artiklen sluttede med, at Lene Torp Carlsen fortalte, at selv om hun havde lagt pennen, så havde hun trods alt ikke tænkt sig at aflevere pressekortet. Det blev sagt i spøg. Men reaktionen fra DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård var alvorlig:

"Fuld respekt for Lene Torp Carlsens valg. Jeg vil blot understrege, at pressekortet er et arbejdsredskab, som skal respekteres som et sådant. Når hun ikke længere er medlem, skal hun ifølge den meddelelse, hun har fået ved sin udmeldelse, aflevere sit pressekort. Dansk Journalistforbund har over for myndigheder forpligtet sig til at sikre inddragelse af pressekort, når medlemmer udmelder sig. Det er helt afgørende, at der er troværdighed omkring pressekortet.

Lene Torp Carlsen vil derfor nu i en ekstra henvendelse blive bedt om at indsende sit pressekort til DJ. I modsat fald vil vi bede Rigspolitichefen sørge for inddrivelsen af kortet," skrev Mogens Blicher Bjerregård i en kommentar til interviewet.

Kommentaren udløste stærke reaktioner og debat både på journalisten.dk og andre steder.

Pres fra bagland om kortet 

Onsdag formiddag satte journalisten.dk så Mogens Blicher Bjerregård stævne i cafeen for at få overdraget pressekortet – og for at få debatten tilbage på skinnerne.

»Jeg har jo klart et bagland, der har lagt pres på, i forhold til det kort. Vi har haft nogle af de pressekort-sager, hvor jeg ikke har været skarp nok,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

»For ikke så mange år siden var jeg til møde hos Folketingets direktør, hvor han var optaget af at få nogle lister over, hvem der har pressekort. Der sagde jeg til ham, at vi har fuldstændigt styr på, hvem der har pressekort. Så havde vi et par sager, hvor vi rent politisk blev bedt om at stramme op. Hvor det kom frem, at der var rigtigt mange, der ikke havde afleveret deres pressekort.«

»Politisk? Fra Christiansborg?«, spørger Lene Torp Carlsen.

»Nej. Jeg nævner bare, at der har været nogle diskussioner. Lars Lindskov skriver også i den debattråd. Vi har simpelthen fået nogle beskeder fra det politiske lag: "Gør I, hvad I skal for at stramme op og få indsamlet de kort?"«

Kortet er udløbet 

»Men må jeg sige noget?«, afbryder Lene Torp Carlsen:

»Jeg synes, det her meget godt illustrerer nogle af de problemer, der er. Jeg har aldrig, en eneste gang, brugt det pressekort. Jeg bruger det som ID i banken og på posthuset, fordi jeg ikke har noget kørekort. Nu kan man ikke engang komme i Tivoli. For mig har det ingen funktion overhovedet. Det er kun hæftet på min identitet som journalist. Det er svært at lægge fra sig. Du får det nu. Men det udløb altså i 2010.«

Lene Torp Carlsen rækker kortet over til Mogens Blicher Bjerregård. Han vender kortet et par gange og kigger på det.

»Det er udløbet?!?«

»Ja ja. Jeg har også det forrige liggende et eller andet sted.«

»Men hvis det er udløbet, så kan du jo slet ikke bruge det.«

»Men det spiller ingen rolle for mig, om det er udløbet, for jeg har aldrig brugt det. Det, der går galt i den diskussion i tråden, det er, at jeg talte om den identitet, man har som journalist, ikke om kortet som funktionalitet. Jeg talte om faget. Hvad sker der. Dén tilgang. Og så kom der den funktionærtilgang til, hvordan kortet skal bruges. Det synes jeg kommunikationsmæssigt er rigtig dumt, for det andet er meget mere vigtigt.«

»Det lytter jeg meget til!,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

»For hvad sker der med faget, hvad er det at være journalist? Hvorfor kan vi ikke klare det? Hvorfor er der rigtigt mange, der dropper ud som freelancere og bliver alt muligt andet? Det synes jeg er rigtig vigtigt. Det er ærgerligt, at sådan en snak kommer til at handle om, nå ja, Rigspolitichefen.«

»Det vil jeg gerne medgive.«

»Men jeg er glad for, at du kommer. Ellers ville jeg synes, at det er en rigtig ærgerlig afskedssalut.«

»Tak for invitationen! Jeg tror, jeg var kommet alligevel. Jeg sad og tænkte, at jeg skal lige forbi denne her cafe. Jeg tror også, at denne her sag giver rigtig mange kunder! Jeg tror, at det giver dig kunder i butikken! Der kommer medlemmer op og drikker kaffe, det tror jeg.«

Mere klar i spyttet 

Mogens Blicher Bjerregård fortæller, at det især var den nylige sag om tumultmanden på statsministerens pressemøde, der fik ham til at reagere hurtigt på Lene Torp Carlsens bemærkning om kortet:

»Der kunne jeg godt have været meget mere tydelig og sagt, at det kort det skal inddrages. Det var en meget alvorlig situation, og det er lige der, hvor vi skal vise, at det kan man ikke gøre med et pressekort i hånden. Det er et af de steder, hvor jeg har fået at vide, at der kunne jeg godt have været mere klar i spyttet.«

»Men helt ærligt: Hvis jeg havde fået en lige så hurtig reaktion, da jeg blev fyret under barsel – der fik jeg ingen hjælp …«

»Det er jeg da ked af, at du ikke gjorde.«

»Eller da jeg skulle forhandle de der elendige freelancehonorarer hjem. Nu tænker jeg: Første gang jeg får en hurtig reaktion fra forbundet, det er, når jeg siger en sjov bemærkning, der synes jeg, at det er altså farligt, hvis der kommer så stor en forskel.«

»Det kan jeg godt forstå. Det er jeg enig i. De steder, hvor du har haft brug for hjælp, der skulle du selvfølgelig have haft det,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

En milliard kroner i timen 

Lene Torp Carlsen kigger i de notater, hun har skriblet ned inden mødet:

»I forhold til freelancehonorarerne, der var det jo allerede i 90'erne sådan, at vi grinede ad de vejledende takster. Vi spøgte med, at vi kunne lige så godt skrive, at vi tog en milliard kroner i timen, for der var ingen, der fik de takster. Jeg ville sådan ønske, at alle freelancere nedlagde arbejdet i en uge. Så ville de opleve derude, hvor meget det betyder. Hele den fødekæde. Men det kan vi ikke finde ud af, fordi vi alle sammen er individualister. Men der burde forbundet samle tingene. Det er jo derfor, man er medlem af et forbund: Fordi sammen er vi stærke.«

»Det er rigtigt,« siger Mogens Blicher Bjerregård og fortsætter:

»Jeg synes, at det er rigtig godt, at vi får snakket om de her ting. Der er flere aspekter i det her. Der er mange interesser, der skal varetages. Vi har i øjeblikket et kæmpe arbejde kørende omkring hele troværdighedsaspektet. Etik. Når der bliver lavet fejl, bliver de så rettet ordentligt? Politikere har krævet, at Pressenævnet skal kunne kræve bøder. De vejledende regler stammer fra 1992. Der er rigtig mange ting, der har brug for at blive justeret. En Twitter-konto! I Sverige er det et medie! Hele den troværdighed, det er også en del af denne her diskussion. Mange medlemmer er optaget af overhovedet at finde arbejde. Så må troværdighedsdiskussionen komme i anden række. Så må forbundet træde til. Vi kan ikke sidde stille og se på, at Christiansborg synes, at der skal være strammere regler. Men jeg har lyttet til det, du siger. Du får nok et brev i dag om pressekortet, men det kan du bare smide ud. Vi skal sende en rykker. Det blev indskærpet for nogle år siden. Jeg reagerer på en debat.«

Men den debat, vi på journalisten.dk prøvede at åbne med artiklen, handlede jo bl.a. om ledigheden?

»Ja det er rigtigt. Det er en meget vigtig debat,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Og den blev afsporet. I virkeligheden er du en klassisk internet troll!

»Det er synd. Det har jeg selvfølgelig været med til at afspore. Jeg har virkelig været med til at ødelægge den debat, det vil jeg gerne sige.«

»Den er meget sværere og vigtigere,« siger Lene Torp Carlsen.

»Bestemt! Det, der er bemærkelsesværdigt ved vores ledighed lige nu, det er, at den er slet ikke oppe at være i nærheden af, hvad den var i 2002. Der var der en lang række fyringsrunder på de store aviser. Og der var mange medlemmer, der ikke var parat til at tage andre typer arbejde. Det ser vi dog i dag. Det er barsk for dem, der ikke får noget arbejde, det vil jeg gerne understrege, og hver arbejdsløs er en arbejdsløs for meget. Men det, at vi har fået en erkendelse af det bredere arbejdsmarked, det gør, at der er flere, der er beskæftigede, end der ville have været. Det er min påstand. Jeg tror virkelig på, at vi ville have haft en større arbejdsløshed blandt vores medlemmer, hvis ikke der havde været den erkendelse af det bredere arbejdsmarked. Det er slemt nok, men det kunne have set væsentligt værre ud,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Ophugningsstøtte til journalister 

Lene Torp Carlsen rejser sig for at betjene en kunde. Da hun kommer tilbage, smider hun en ide på bordet:

»Der var faktisk nogle, der foreslog, at DJ skulle give ophugningsstøtte til alle os, der forlader faget. Penge til at starte egen virksomhed – bare i en anden branche. Men jeg tror faktisk, at pengene og læserne til journalistik er derude.«

»De freelancere, jeg kender, der stadig laver noget, de synes er vigtigt, de finder pengene andre steder end i medier. De kører med fonde. Jeg er sikker på, at der er et marked for ordentlig journalistik. Men det kræver, at nogle tør …«

Mogens Blicher Bjerregård tygger lidt på ideen. Så vender han den om:

»Det kræver også, at dem, der tjener penge på det, de er med til at finansiere det. Telekommunikationsselskaberne tjener rigtig, rigtig mange penge på, at der bliver transporteret indhold ud til pc'ere, mobiltelefoner, iPads osv. En del af den indtjening bør gå til indhold. De kommer jo på den, de mister indtægter den dag, der ikke er indhold at give. De regner jo bare med, at der bliver ved med at være indhold. Det bør man simpelthen finde en løsning på. Vi skal ud at finde de forretningsmodeller og finde den finansiering. Det er jeg meget optaget af. Vi har nedsat en tænketank, der i øjeblikket arbejder med at finde løsninger.«

»I skal altså tænke på at løfte freelancerne op. Det er et kæmpe problem, at der er det proletariat. Det går ud over jer alle sammen. Det breder sig ud over det hele.«

»Vi har det topprioriteret,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

»Hvor står man, når man bliver syg som freelancer? Man er ekstremt sårbar som freelancer. Hvis jeg var udgiver, så ville jeg da ikke have nogen fastansatte. "Du får 1.000 kroner for den der". Det betyder jo ikke noget, om det er journalister, der har skrevet det eller ej. Bare spaltemillimeterne er der.« 

»Det er rigtigt. Freelanceområdet er topprioritet. Det er også en af de væsentlige ting i den historie, som pludselig blev afsporet. Det vil jeg da gerne sige. Den blev afsporet. Det er ærgerligt. Den vil jeg gerne medvirke til at få på sporet igen,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Kommentarer
1
Bodil Rohde
28.11.12 17:43
Lene Torp Carlsen og DJs fotos

 Kære Bo

Det var et godt stykke journalistik, lavet af en dygtig og hurtig journalist.

Men fotoet burde have været lavet af en pressefotograf.

Det gælder iøvrigt også den første historie med Lene Torp Carlsen.

Bodil Rohde 

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen