”@ClausOxfeldt Du er fuld af løgn og turde ikke stille op i dagens program, men sidder og brøler løs på Twitter. Patetisk”.

Sådan lød et tweet fra Radio24syvs morgenvært Kristoffer Eriksen 3. marts i år rettet mod Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt. Udfaldet betød, at Politiforbundets formand besluttede, at han fremover ikke vil medvirke som kilde i Radio24syvs programmer.

[quote:0]

@ClausOxfeldt Du er fuld af løgn og turde ikke stille op i dagens program, men sidder og brøler løs på Twitter. Patetisk.

— Kristoffer Eriksen (@listighjort) March 3, 2017

”Der er en nedre grænse for, hvad jeg vil finde mig i fra en journalist, og den er langt overskredet her. At blive beskyldt for at være fuld af løgn uden at få en undskyldning eller en beklagelse, det er simpelthen for svinsk og for uprofessionelt. Jeg taler med rigtig mange journalister, og jeg har aldrig oplevet noget lignende,” siger Claus Oxfeldt til Journalisten.

Han tilføjer, at en privatejet radio for hans skyld kan te sig, som den vil. Men han mener, der er ”en verden til forskel”, når det er et statsfinansieret medie som Radio24syv.

”Og så undrer det mig altså meget, at en radiovært så tydeligt kan sige, hvad han mener. Jeg havde det indtryk, at man som journalist skulle være objektiv.”

Farvel til den tilstræbte objektivitet

Dermed sætter Claus Oxfeldt fingeren på noget af dét, der gør Radio24syv særlig. Kanalen har siden sin fødsel i 2011 skilt sig ud i mediebilledet, ikke mindst med markante, personlige værter med holdninger. De tillader sig mere i både æteren og på sociale medier end mange andre journalister. Stationen opløser kort fortalt illusionen om den tilstræbte objektivitet – det er deres claim to fame.

[quote:1]

Men samtidig er det noget af det, som gør, at Radio24syv indimellem kommer på kant med kilderne. Stilen er på flere punkter en anden end den, DR gennem årtier har vænnet både lyttere og seere og kilder til fra en licensfinansieret radiostation. Blandt andet risikerer kilderne at blive udsat for de såkaldte koldkald, hvor de pludselig er live i radioen uden at være blevet forberedt på det.

”Radio24syv lever op til sin rolle som den frække provokatør – også på nyhedsområdet. Det er bare en næsten umulig opgave, hvis man samtidig vil fremstå som en ansvarlig og seriøs nyhedsformidler,” forklarer Lasse Jensen, mediekommentator og tidligere vært på ’Mennesker og Medier’ på P1.

Stilen møder også skepsis blandt nogle af kilderne.

”Nogle af deres metoder gør, at man rundt omkring i partierne har en særlig opmærksomhed, når Radio24syv ringer. Man kan være lidt bekymret for, om de grundlæggende journalistiske principper bliver overholdt,” siger Benny Engelbrecht, socialdemokratisk folketingsmedlem og tidligere skatteminister.

”Det er spændende og godt, at Radio24syv har lidt mere kant, og at mange af deres journalister har en meget offensiv linje. Men der er stadig en grænse for, hvad man siger om folk, hvis man gerne vil tale med dem igen,” lyder det fra Jakob Ellemann-Jensen, Venstres politiske ordfører.

Ligesom Claus Oxfeldt har han også oplevet at føle sig så dårligt behandlet, at han på et tidspunkt boykottede hele Radio24syv i otte måneder. Det vender vi tilbage til.

Vært vil ikke sige undskyld

Først tilbage til Twitter-optrinnet mellem Claus Oxfeldt og morgenvært Kristoffer Eriksen 3. marts i år.

Anledningen til den ophedede diskussion mellem de to var et indslag i Radio24syv samme morgen om optøjerne i København på 10-årsdagen for rydningen af Ungdomshuset. Ifølge Claus Oxfeldt opfordrede værterne i radioen lyttere til at ringe eller skrive ind, hvis de mente, at det var i orden at udøve vold og hærværk mod politiet. Det fik forbundsformanden til Twitter-tasterne:

”Det statsstøttede @Radio24syv søger lyttere til dagens program, der mener, at det var OK at udøve vold mod politi og hærværk. Hvor sygt!!!”. Og senere – i et svar til Kristoffer Eriksen, der med en spids kommentar delte hans tweet: ”Selv din redaktør var i tlf overrasket over, at I havde bragt den efterlysning. Måske værd at vide.”

Det statsstøttede @Radio24syv søger lyttere til dagens program, der mener, at det var OK at udøve vold mod politi og hærværk. Hvor sygt!!!

— Claus Oxfeldt (@ClausOxfeldt) March 3, 2017

Radio24syv mener i modsætning til Claus Oxfeldt ikke, at der var tale om en lytteropfordring. Ifølge radioen var det et oplæg til et allerede planlagt interview med to repræsentanter for Forældre mod Politibrutalitet, da Kristoffer Eriksen i udsendelsen sagde: ”I dag kunne vi godt tænke os at tale med dem, der mener noget andet. Dem, der synes, at politiet måske i virkeligheden er det største problem derude på Nørrebro.”

Oplægget kan høres i indslaget herunder, hvor Radio24syv afspiller det igen i forbindelse med en debat om sagen med Claus Oxfeldt.

Det gav morgenens redaktør, Kristian Danholm, også udtryk for, da Claus Oxfeldt ringede til ham. Umiddelbart efter fik det Kristoffer Eriksen til at tweete, at Politiforbundets formand var ’fuld af løgn’, ’patetisk’ og ’en Twitter-trold’. Det står han ved:

”Det ser da ikke specielt kønt ud, det er klart. Men jeg fortryder det egentlig ikke. Og jeg kommer aldrig nogensinde til at give Claus Oxfeldt en undskyldning for det,” siger Kristoffer Eriksen til Journalisten. Han fortsætter:

”Fakta er, at Claus Oxfeldt sidder og tweeter ting, som ikke passer. Om det er bevidst eller ubevidst, ved jeg ikke. Men når jeg udtrykker mig så hårdt, har det også noget at gøre med, at Claus Oxfeldt selv er enormt grov i munden og kendt for at udtrykke sig i ekstremt hårde vendinger. Han er en skallesmækkende mimose, der selv langer ud til højre og venstre, men ikke kan tåle at få noget igen.”

Skallesmækkende mimose – en karakteristik, der ifølge Claus Oxfeldt ”taler for sig selv”.

Er det ikke uprofessionelt at kalde Oxfeldt en løgner, uanset hvad du måtte mene om ham og hans retorik?  

”Det er det måske. Men jeg har heller aldrig foregivet at være specielt professionel,” siger Kristoffer Eriksen.

Men er det hensigtsmæssigt, hvis du har ambitioner om at få manden i studiet igen?

”Vi kan jo ikke bedrive journalistik og debattere med folk ud fra den ambition, at de skal have lyst til at komme i studiet igen. Så ville man være enormt hæmmet. Det er selvfølgelig ærgerligt, at Claus Oxfeldt ikke vil tale med os igen på grund af det her. Men hvis det er sådan, so be it,” siger han.  

Nyhedschef på Radio24syv, Simon Andersen, er helt på linje:

”Hvis nogen skylder nogen en undskyldning her, så synes jeg, det er Claus Oxfeldt, der skylder 24syv en undskyldning. Han spreder jo en fuldstændigt falsk historie og giver det indtryk, at vi forherliger vold. Intet kunne være mere forkert. Så jeg opfatter Kristoffer Eriksens udfald som nødværge,” siger han.

Radio så englene synger – og nogle krigsskader

At nyhedschefen ikke har behov for at gå i rette med sin ansattes opførsel på Twitter, ligger i tråd med Radio24syvs brand.

”Værtstypen hos os skal være anderledes end den neutrale, stringente eller kedelige værtstype, man typisk kender fra DR’s programmer. Og vi har med succes rekrutteret den slags typer. Når man gør det, får man en radio, der nogle gange er så fantastisk, at englene synger – men indimellem får man jo også lidt ballade. Fordi de her typer som Kristoffer Eriksen har en adfærd, som nogen kan opfatte som too much,” siger Simon Andersen.

Han mener, at Radio24syvs stil giver sjovere, skarpere og mere underholdende interviews. Samtidig hævder han, at det øger troværdigheden, at værterne indimellem tager stilling og lægger egne holdninger frem, i stedet for at foregive at være neutrale i alle samfundsspørgsmål.

”Og så er jeg egentlig ikke optaget af, om vi slår en skævert, har et ord for meget eller strides med Claus Oxfeldt – det opfatter jeg som krigsskader, for det følger direkte af, hvordan vi er og ønsker at være.”

Når Radio24syv har fået krigsskader, har Kristoffer Eriksen flere gange stået i frontlinjen. I 2015 fik han dele af Venstres folketingsgruppe på nakken efter at have delt et facebookopslag fra Inger Støjberg, der indeholdt en liste med 31 lempelser af udlændingepolitikken gennemført af Helle Thorning-Schmidts regering.

Kristoffer Eriksen delte blandt andet opslaget med kommentaren: ”Listen er publiceret klokken 22.57 lørdag aften, og ingen Venstre-politikere har nogensinde været ædru på det tidspunkt. Don't drink and Facebook.”

Et eksempel, han selv kalder ”over stregen” i dag – og som han har rådet bod på med en undskyldning og en kasse Cola Zero til Inger Støjberg. Hendes særlige rådgiver bekræfter over for Journalisten, at der var en konflikt, men at den er bilagt nu.

Krævede dementi – endte med boycot

Til gengæld er Claus Oxfeldt ikke den første kilde, der har boykottet Radio24syv. Fra december 2015 og otte måneder frem afviste Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, at stille op i samtlige programmer på kanalen.

”Det var kollektiv afstraffelse. Men kollektiv afstraffelse er nu engang det, der virker bedst,” siger han om beslutningen.

Jakob Ellemann-Jensen understreger, at han har et fint forhold til Radio24syv i dag, men han fortæller, at han boykottede stationen efter gang på gang at have oplevet at blive dårligt behandlet som gæst. Det kulminerede med et live-interview i eftermiddagsprogrammet ’Reporterne’ op til folkeafstemningen om retsforbeholdet i december 2015. Jakob Ellemann-Jensen hævder, at hans udtalelser efterfølgende blev udlagt modsat af, hvad han havde ment.

”Og så handlede resten af programmet ellers om, at jeg var fuld af løgn,” siger han.

Selve interviewet med Jakob Ellemann-Jensen kan høres i det første af de to indslag herunder. I det andet indslag omtales interviewet efterfølgende.

Efter episoden skrev Radio24syvs direktør, Jørgen Ramskov, til Jakob Ellemann-Jensen og opfordrede ham til at genoverveje sin beslutning om ikke længere at ville medvirke på Radio24syv.

”’Reporterne’ er et direkte afviklet program, og derfor forekommer der fra tid til anden formuleringer og ordvalg, som ikke er dækkende og fornuftige. Det er tilfældet her, og det skal jeg beklage,” skrev direktøren blandt andet.

Men Jakob Ellemann-Jensen krævede et dementi i radioen – og da det blev afvist, boykottede han stationen.

”I sig selv var episoden ikke noget, der kunne berettige, at jeg ikke talte med det pågældende medie i otte måneder. Men det var bare dråben, der fik bægeret til at flyde over. Man kan ikke pisse på folk og så sige, at de lugter bagefter. Der må være en grænse,” siger han.

Jakob Ellemann-Jensen fortæller, at han allerede inden episoden havde advaret Jørgen Ramskov om sine frustrationer over Radio24syv.

”Når vi lavede en aftale, skete der det, at enten holdt tidspunktet ikke, eller også var emnet pludselig et andet, journalisten var en anden, eller varigheden af interviewet var en anden. Det er ikke, fordi jeg skal pakkes ind i vat eller stå på en piedestal. Jeg vil bare gerne have, at de mennesker, jeg prøver at behandle ordentligt, i det mindste også prøver at behandle mig ordentligt. Og det gjorde man ikke fra Radio24syvs side,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han siger, at han til dels har forståelser for, at tidsplanen indimellem kan ryge lidt, når man laver direkte udsendelser.

”Men det gør den bare aldrig på P1 eller TV 2 News. Aldrig,” siger han.

Jakob Ellemann-Jensen afviser, at han er for ømskindet:

”Jeg er vant til at svare på kritiske spørgsmål – det er mit job. Og det er ikke, fordi jeg vil have spørgsmålene på forhånd. Men jeg vil gerne vide, hvad jeg skal tale om. Og hvis jeg har fået at vide, at et interview skal handle om for eksempel klimapolitik, så synes jeg ikke, det er fair, at det pludselig handler om forsvar eller noget tredje.”

Journalisten har forsøgt at få Jakob Ellemann-Jensen til at henvise til konkrete eksempler på interviews, hvor emnet pludselig viste sig at være et andet end varslet. Men Jakob Ellemann-Jensen kan ikke komme i tanker om et eneste eksempel.

”Noget af det her ligger jo mere end halvandet år tilbage i tiden,” lyder hans forklaring.

Simon Andersen kender heller ikke til eksemplerne. Men han vil ikke afvise, at det kan være sket ved en fejl.

”Hvis vi inviterer en politiker i studiet eller med på telefon, så fortæller vi, hvad interviewet skal handle om. Og hvis ikke vi gør det, så dur det ikke. Så hvis det er sket for Jakob nogle gange, så er det, fordi vi ikke har været dygtige nok. Det er i hvert fald ikke, fordi vi har forsøgt at tage røven på ham,” siger han.  

Politikere: Man kan ikke føle sig sikker på præmissen

Ikke desto mindre giver flere politikere og pressemedarbejdere på Christiansborg, som Journalisten har talt med, udtryk for det samme: At man aldrig helt kan føle sig sikker på præmissen for interviewet, når Radio24syv ringer.

”Nogle af deres metoder gør, at man rundt omkring i partierne har en særlig opmærksomhed, når Radio24syv ringer. Man kan være lidt bekymret for, om de grundlæggende journalistiske principper bliver overholdt, og man er nødt til at være ekstra opmærksom på, hvad præmissen egentlig er for det, man skal diskutere,” siger Benny Engelbrecht, socialdemokratisk folketingsmedlem og tidligere skatteminister.

Kan det ikke være en legitim måde at undgå spinnede politikersvar i radioen, at de ikke lægger alle præmisser frem på forhånd?

”Jeg mener i virkeligheden, det er tværtimod. Hvis man som politiker oplever, at man bliver lidt snydt – og det ved jeg jo, at nogle kolleger har oplevet – så vil man jo ikke stille op en anden gang.”

Har du selv oplevet det?

”Jeg har ikke oplevet det selv, men det har andre – og den slags oplevelser bliver hurtigt delt på jungletrommerne herinde på Christiansborgs gange. Så hvis formålet skulle være, at 24syv vil slippe uden om det, så opnår de i virkeligheden det modsatte; de opnår en større grad af filter. Jeg laver selv i højere grad interviewaftaler med Radio24syv via en medarbejder, end jeg gør med andre medier. Og jeg tror ikke, det er gavnligt for nogen parter, at man skal være ovenud forsigtig,” siger Benny Engelbrecht.

Til det siger Simon Andersen:

”Benny spreder snik-snak og skulle hellere modtage vores stående invitation til at deltage i et langt interview om hans tid og indsats som skatteminister, herunder svare på spørgsmål om, hvad han foretog sig i forhold til sagen om udbytteskatten. Det kan blive langt, fair og uklippet.”

Interviewet handlede om noget andet

Én af de politikere, der gerne vil fortælle om en konkret episode, hvor han har følt sig snydt af Radio24syv, er Dansk Folkepartis ældreordfører, Jeppe Jakobsen. I forbindelse med Folketingets åbning i oktober 2015 blev han som nyvalgt folketingsmedlem kontaktet af Radio24syv og spurgt, om han ville stille op til et interview i eftermiddagsprogrammet ’Reporterne’, fortæller han. [quote:2]

”Journalisten ville snakke med mig om, hvordan det er at være ny i trafikken på Christiansborg. Hvordan er det at starte på arbejdspladsen, finde rundt, lære folk at kende og tage skridtet fra kommunalpolitik til landspolitik. Det lød som et godt feel good-interview, som man ikke kunne slå sig på. Det ville jeg da gerne medvirke i,” husker Jeppe Jakobsen.

Men da han bliver ringet op og er på live i programmet, viser interviewet sig at handle om noget lidt andet, forklarer han.

”Pludselig handler det om, hvordan det er som nyvalgt folketingsmedlem at være underlagt en ekstrem grad af topstyring i Dansk Folkeparti. Det var slet ikke det, jeg var blevet varslet om,” siger Jeppe Jakobsen. [quote:3]

Det reelle tema bliver allerede slået an af vært Asger Juhl, allerede efter at han har introduceret gæsten. Her siger værten:

”Inden vi kommer til sagen – som handler om, hvad du egentlig må sige, og hvad du ikke må sige, fordi Dansk Folkeparti er meget topstyret, og fordi du er helt grøn i Folketinget – så lad mig da lige prøve at høre; hvordan har din dag været?”

Efter dét spørgsmål fortsætter interviewet med en række spørgsmål inden for temaet topstyring i Dansk Folkeparti. Jeppe Jakobsen bliver spurgt til, om der er bestemte emner, han ikke må udtale sig om, ligesom han bliver spurgt ind til sin holdning til, hvorvidt paraboler bør forbydes i ghettoområder. En sag, Pia Kjærsgaard tidligere har udtalt sig om.

”Jeg oplevede, at interviewet i virkeligheden handlede om, om de kunne få en nyvalgt DF’er til at dumme sig og sige noget, der var ude af takt med partilinjen. Det føltes, som om de forsøgte at lokke mig i bagholdsangreb. Og det synes jeg ikke er i orden. Jeg synes, det er uhæderligt at stille folk ét i udsigt og så præsentere dem for noget andet live,” siger Jeppe Jakobsen.

Ville du have stillet op til interviewet, hvis du vidste, at temaet var topstyring i DF?

”Det tror jeg da. Jeg har ikke noget imod at svare på den slags spørgsmål – og jeg svarede jo også. Men jeg synes, man skal have at vide på forhånd, hvad det handler om. Det fordrer i hvert fald ikke et godt samarbejde at stikke mig blår i øjnene og sige, at vi skal tale om at finde vej ned til kantinen, når det i virkeligheden er et tredjegradsforhør om, hvad jeg mener om topstyring i partiet og paraboler i ghettoområder.”

Vært Asger Juhl husker ikke længere omstændighederne omkring interviewaftalen med Jeppe Jakobsen.

”Men jeg tror da på ham. Jeg kunne sagtens forestille mig, at han har ret i sin udlægning. Og hvis det er rigtigt, så er det jo bare en fejl – og så vil jeg gerne undskylde. Man skal helst vide, hvad man går ind til,” siger Asger Juhl.

Selv om han ikke husker den konkrete interviewaftale, afviser han, at der kan have været tale om et bagholdsangreb med det formål at få Jeppe Jakobsen til at dumme sig.

”Det er bestemt ikke et bevidst bagholdsangreb. Vi har helt klart en ambition om, at folk skal vide, hvad de går ind til,” siger Asger Juhl.

Men, tilføjer han:

”Dermed ikke sagt, at et interview ikke kan udvikle sig i en anden retning end planlagt, eller at vi kan gå ud ad en tangent. Hvis jeg får en spontan indskydelse, eller hvis der bliver åbnet en ny dør i et interview, så vil jeg gå ind ad den dør og følge mine indskydelser. Det er jo definitionen på at lave levende radio, hvor alt ikke er forberedt ned i mindste detalje.”

Ballade om BNP

Få uger før interviewet med Jeppe Jakobsen i efteråret 2015 var der ballade om et andet af Asger Juhls interviews. Det handlede om et såkaldt koldkald til Dansk Folkepartis Pernille Bendixen, der uden varsel blev ringet op live-on-tape og spurgt til sin holdning til Lars Løkkes flygtningepolitik. Undervejs i sit svar afslører DF’eren, at hun ikke har helt styr på, hvad BNP er.

Efterfølgende afviste flere politikere fra Dansk Folkeparti at tale med Asger Juhl med den begrundelse, at de følte, han havde lokket Pernille Bendixen i en fælde.

”Der var flere politikere, som hylede og skreg over den behandling, Pernille Bendixen havde fået. Men jeg står 100 procent ved det. Jeg synes, det var helt fair. Jeg havde ikke planlagt at quizze hende i, hvad BNP er, men hun får selv sagt noget værre sludder om BNP – og så går vi ind ad den dør og ned ad den gang. Jeg skulle fyres, hvis jeg ikke havde spurgt ind til det,” siger Asger Juhl.

For Jeppe Jakobsen betød kombinationen af Radio24syvs koldkald til Pernille Bendixen og hans egen dårlige oplevelse med radiostationen kort efter, at han siden har haft et særligt forbehold, når Radio24syv vil interviewe ham.

”Jeg har det forbehold over for Radio24syv, at hvis jeg skal være med i deres programmer, så bliver det ikke over telefonen. Jeg skal i studiet, så de i det mindste kan se mig i øjnene, hvis de løber fra vores aftaler,” siger han.

Flere af de politikere og pressemedarbejdere, som Journalisten har talt med, nævner netop risikoen for at blive udsat for et koldkald som en af grundene til, at de er på vagt over for Radio24syv. Men det giver nyhedschef Simon Andersen ikke meget for:

”Jeg tror altså, at myten om koldkald rejser før virkeligheden. Det kan jo tælles på én hånd, hvor mange politikere på Christiansborg, der faktisk har været udsat for det. Jeg anser det altså mest for at være noget gang-snak,” siger han.

Men I gør det jo nogle gange. Hvad er argumentet for det?

”Vi gør det nogle gange for at få et ærligt svar. For at få reaktionen. Men vi er med på, at det er en provokativ metode. Og derfor skal man selvfølgelig overveje, hvornår man kan bruge den,” siger Simon Andersen.

[quote:4]

"Vi vil derhen, hvor Jakob Engel-Schmidt står nøgen foran os"

Venstres Jakob Engel-Schmidt er en af de politikere, der for nylig har oplevet at blive ringet op live i radioen uden forudgående aftale. Det drejede sig om hans holdning til Inger Støjbergs facebookbillede af en kage, der skulle fejre regeringens 50 stramninger på asylområdet. Men da han tager telefonen og får at vide, at han er ”på live til danskerne lige nu”, lægger han ud med at give morgenværterne en opsang:

”Dét synes jeg lyder meget underligt, al den stund at vi ikke har en aftale om, at jeg skal være i radioen.” siger Jakob Engel-Schmidt og kalder det i radioen for ”ualmindeligt dårligt journalistisk arbejde og stil”.

Over for Journalisten understreger Jakob Engel-Schmidt, at han generelt har et godt forhold til Radio24syv. Han sætter blandt andet pris på stationen, fordi de tør mere end andre medier. Men han fastholder sin kritik af deres koldkald til ham:

[quote:5]

”Jeg bliver irriteret og provokeret, når et medie, jeg har et godt forhold til, uden varsel ringer op og putter mig live i radioen. Sådan behandler man bare ikke hinanden. Man må have mulighed for selv at bestemme, om man vil være med eller ej. Og det er den mulighed, man fratager folk, når man tvinger dem i æteren. Man fremstår jo som en idiot eller en bangebuks, hvis man siger nej til at svare på deres spørgsmål. Og det er medieetisk problematisk,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Men det er jo et simpelt holdningsspørgsmål, de ringer til dig om. Hvorfor siger du ikke bare, hvad du mener?

”Det er princippet i det. Man kan ikke bare forvente, at folk stiller op til live-interview, medmindre man har spurgt dem først,” siger han.

Efter Jakob Engel-Schmidts opsang fortrød den ene af morgenværterne, Kaare Svejstrup, koldkaldet live on air, inden de gik videre med interviewet. Men Simon Andersen fastholder, at sagen om Inger Støjbergs kage berettigede, at Radio24syv ringede op til medlemmer af Venstres folketingsgruppe uden aftale. Han forstår ikke forargelsen.

”Vi ville belyse, hvad venstrefolk mener om, at man putter flygtninge og flødeskum ind i samme sætning. Og vi skønnede, at den eneste måde, vi kunne få et ærligt svar på, var ved at gøre det her. Ved at ringe op og høre tavsheden, tvivlen eller surheden i stemmen. Politikere er jo oftest så skolede, at de siger nej eller taler udenom, så man dybest set ikke får belyst det, man vil belyse. Så det var helt med åbne øjne, at vi gjorde det her. Vi ønskede at tage ham på sengen for at få det ærlige svar,” siger Simon Andersen.

Men hvad mister I på at sende en sms 10 minutter før, hvor I spørger, om det er OK, at I ringer op live i radioen og stiller et simpelt spørgsmål?

”Det mister vi ikke nødvendigvis noget ved. Og ud af 100 interviews på en uge er 99 jo lavet på den måde. Men indimellem søger vi jo det her. Vi vil derhen, hvor Jakob Engel-Schmidt står nøgen foran os, så man kan se ham. Med bare tre minutters forberedelse, så havde vi jo ikke kunnet se ham.”

Risikerer I ikke, at politikerne begynder at lade være med at tage telefonen, når I ringer?

”Det tror jeg altså ikke. Det er i hvert fald ikke min erfaring. Hvis vi til sidst er der, hvor ingen gider at tage telefonen, fordi de frygter, det er os, så har vi selvfølgelig en anden situation. Vi kan jo ikke leve med, at det halve Christiansborg eller magtdanmark ikke kan lide os og ikke vil deltage. Men det billede kan jeg slet heller ikke genkende,” siger Simon Andersen.

I det hele taget har nyhedschefen svært ved at se, hvor indtrykket af Radio24syv som nogle, der har en markant anderledes adfærd end andre medier, skulle stamme fra.

”Jeg er ked af at sige det, men vi er altså helt almindelige og snorlige 90 procent af tiden. Og det synes jeg også, vi skal være. Jeg tror altså, at meget af det der er gang-snak fra Christiansborg,” siger han.

Men er det ikke uanset hvad et problem for jer, at der er et rygte om, at man ikke kan være sikker på præmissen, når man bliver inviteret til interview hos jer?

”Jeg kan kun sige, at vi altid skal fortælle folk, hvad de skal deltage i. Og de aftaler skal vi holde. Det har vi måske især i vores yngre år været for dårlige til – men det anser jeg for at være børnesygdomme, som jeg tror, der er rettet op på. Så grundlæggende kan jeg simpelthen ikke genkende det,” siger Simon Andersen.

For lidt utryghed ved interviews i dag

Til gengæld er nyhedschefen helt på det rene med, at det ikke altid er en tryg eller behagelig oplevelse for en politiker at medvirke i et interview i Radio24syvs morgenprogram.

”Det er klart, at nogle politikere vakler ud af mødet med Radio24syv og har svært ved at stå på deres ben. Men det er sgu ikke, fordi de får en dårlig behandling, eller fordi der er nogen som helst aftalebrud. Det er simpelthen, fordi de bliver udsat for et kritisk interview – og det findes jo stort set ikke andre steder i mediebilledet i dag.”

Ifølge ham er Radio24syv ”et værn mod politikerleden” og ”en gave for politikere med noget på hjerte”. Det skyldes særligt, at et interview i Radio24syvs morgenflade kan strække sig over halve og nogle gange hele timer.

”I virkeligheden er der for lidt utryghed koblet til at deltage i interviews nu om dage. TV 2 News har jo opfodret en hel generation af politikere, der tror, de kan klare sig med at lægge hovedet på skrå i 20 sekunder og sige, at det er da også for dårligt. Men den går bare ikke hos os. For når du har liret dine fem forberedte svar af, så er der stadig 20 minutter tilbage med en vært, der er så pissedygtig, at man falder død om,” mener Simon Andersen og fortsætter:

”Hvis jeg skal være lidt grov, så tror jeg, at de politikere, der er visionære og har styr på deres sager, de elsker at være i Radio24syv. Og de, der har lært fem sætninger udenad og sådan noget yakedi-yakedi-sprog, de hader det. Nogle politikere er simpelthen kommet ud af træning med at argumentere dybt og overbevisende.”

Er det et slags genopdragelsesprojekt af medietrænede politikere, I har gang i?

”Nej, det er det ikke. Men der er et problem i det politiske establishment med, at man simpelthen er blevet uvant med at blive udsat for uforudsigelig opførsel. Enhver adfærd uden for den norm, man er blevet vænnet til, kan opfattes som utryghedsskabende,” mener Simon Andersen.

Han understreger samtidig, at det ikke betyder, at aftaler skal brydes.

”Hvis vi skal være uvenner med folk, så skal det være på den rigtige måde og om de rigtige ting – ikke fordi vi er uprofessionelle og ikke overholder aftaler og er slaskede. Men når man giver den gas og laver så mange timers radio, som vi gør, så skal man ikke blive bange for, at nogen indimellem bliver sure. Det er et æresmærke.”