»Jeg tegnede, da jeg var lille, som de fleste børn vel gør. Og så holdt jeg op, da jeg blev teenager. Jeg læste dansk på universitetet, og der skulle vi på et tidspunkt lave en brochure for Tivoli. Jeg endte med at bruge mere tid på at lave forsiden end på indholdet. Jeg kunne godt mærke, at det her var sjovt. Men jeg havde et indtryk af, at man ikke kunne leve af at tegne. Så jeg tog orlov og gik på tegneskole et år. Derefter søgte jeg ind på det, der dengang hed Den Grafiske Højskole, og da jeg kom ind, turde jeg endelig droppe ud af danskstudiet.

Den kærlighed til tekst, som jeg fik på danskstudiet, den har jeg stadig. Jeg bruger rigtig meget tekst og ord i mine illustrationer. Jeg er uddannet grafisk designer, men jeg arbejdet halvt/halvt som grafiker og som illustrator. Tit har jeg en kunde, som skal have layoutet noget, og så finder de ud af, at jeg også kan tegne. Så har de et hul på side 5 i bladet og kunne jeg ikke lige fylde det ud. Det er super fedt, når det er på den måde, for så kan jeg virkelig få det hele til at spille sammen.

De sjoveste opgaver er dem, hvor jeg kan lege med nye udtryk og materialer. Når jeg har en modig redaktør, der siger ”Vi skal have lavet noget til denne her artikel og vi aner ikke hvad. Du bestemmer”. Det er en kæmpe luksus. Men det er klart, de fleste opgaver er hverdag, og jeg hiver ikke den store kasse med perler og garn frem hver dag.

Jeg laver tegninger med tusch og pen, og jeg laver kollager. Tegninger og kollager kan noget meget forskelligt. En tegning er kontrolleret. Jeg sætter mig for, hvad jeg gerne vil tegne, og så bliver det nogenlunde det. Egentlig er jeg ikke en særlig god tegner. Jeg kan ikke tegne en hest, hvis du beder mig om det. Men jeg kan godt tegne en Pernille-hest. Kollager har et mere vildt udtryk. Mere grotesk. Det er tit noget med store øjne og kæmpe hænder. Det giver en energi og en skævhed, man ikke selv har kunnet regne ud, noget jeg ikke kan se for mig, når jeg starter.

Lige da jeg var uddannet, ville jeg bare gerne tegne pænt. Mange tegnere har deres ’streg’, og så ved man ligesom, hvad man får. Jeg ville også enormt gerne have min egen streg. Indtil jeg fandt ud af, at min streg måske er ikke at have en streg. Det har virkelig lært mig meget at arbejde med kollager, for det bliver ikke pænt. Det bliver voldsomt og skævt. ”Hvorfor skal det være så grimt” var der mange, der spurte, da jeg begyndte at lave kollager for fem år siden. Nu er det som om, folk er blevet mere åbne overfor det.

I mange år tegnede jeg med en gammeldags pen med blæk, og så scannede jeg det ind bagefter. Nu tegner jeg med en blød blyant, scanner det ind og bitmapper stregen, så den bliver sort. Det er som om, det gør tegningen mere levende.

Nogle gange får jeg en tekst, der er enormt tør. Det kan være for et økonomiblad eller en erhvervsvirksomhed. De tekster vinder næsten altid ved at få en illustration. Det er sværere, hvis jeg har en kunde, der siger ”Vi har denne her artikel, den er helt vildt sjov, og vi ved lige, hvordan den skal tegnes.” Det er ikke altid, det fungerer.

En illustration skal være et sidekick til teksten, det skal være den visuelle indgang. Jeg laver meget til fagblade og undervisninger, og der skal illustrationerne også hjælpe læseren med at forstå, hvad det handler om. Nogle gange kan en tegning vise noget, der ikke står i teksten, noget der mere ligger mellem linjerne.

Selvom jeg ikke føler, jeg har fundet min streg, er der alligevel folk der siger ”Det der er typisk Pernille.” Så jeg har jo et udtryk. Det er nok altid lidt skævt og grimt. Og jeg forsøger altid at få noget humor ind i tegningen. Jeg synes, tegninger får mere liv, hvis de er lidt skitseagtigt grimme. Jeg er virkelig kommet væk fra ideen om, at tegninger skal være pæne. Nu bliver jeg nogle gange bedt om at skrue lidt ned for hængebrysterne.«