Medarbejderne i JP/Politikens Hus kræver en forklaring fra bestyrelsen, efter den seneste tids sager om virksomhedens næstformand Jørgen Ejbøl, der også er formand for Jyllands-Postens Fond.
Tillidsfolk fra både Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten har på vegne af medarbejderne sendt en henvendelse til bestyrelsen og formand Lars Munch, hvor de ”på det kraftigste opfordre(r) til, at bestyrelsen kommer med en dækkende redegørelse for, hvad det egentlig er, der foregår i koncernen. Vi kan mærke på den strøm af henvendelser, vi får fra kollegerne, at der er stor efterspørgsel på en forklaring”.
Journalisten har spurgt de tre mediers ansv. chefredaktører, hvordan de forholder sig til kravet om en redegørelse.
Poul Madsen: Godt de beder om forklaring
Ekstra Bladets ansv. chefredaktør Poul Madsen bakker sine medarbejdere op.
”Jeg synes det er godt, at medarbejderne beder om en forklaring. Sagen er komplet forvirrende, og det er aldrig sjovt at læse om rabalder i sin egen virksomhed uden selv at vide noget,” skriver Poul Madsen i en mail til Journalisten.
”Jeg går ind for den størst mulige grad af åbenhed i forhold til medarbejderne, og det ved jeg også, at Lars Munch gør. Sagen er rigtig ærgerlig, men jeg er sikker på, at Lars Munch nok skal håndtere sagen på betryggende vis for medarbejderne,” lyder det fra Ekstra Bladets chefredaktør.
Medarbejderne nævner i henvendelsen til bestyrelsen flere af den seneste tids Ejbøl-sager, som blandt andre Information har bragt frem. Medarbejderne nævner både "beretninger om ikke helt rene linjer i den redaktionelle proces" og "udbetalinger af angiveligt millionstore bonusordninger, mens man internt både appellerer til og direkte dikterer tilbageholdenhed blandt medarbejderne".
De henviser også til, at ledelsen i netop et mediehus bør udvise stor åbenhed.
”Vi finder det stærkt kritisabelt, at et stort mediehus lukker sig så voldsomt om sig selv,” lyder det i henvendelsen.
JP: De svarer på spørgsmål
Jyllands-Postens chefredaktør Jacob Nybroe indleder med at fastslå, at han ikke ønsker at udtale sig om noget, som er sket i huset før hans tid.
”Jeg udtaler mig principielt ikke om begivenheder i koncernen, der ligger før min tid som chefredaktør for Jyllands-Posten. Det synes jeg, er en rimelig betragtning,” skriver Jacob Nybroe i en mail til Journalisten.
Han tiltrådte som chefredaktør på Jyllands-Posten i starten af september, hvor han afløste Jørn Mikkelsen.
Jacob Nybroe mener dog ikke, de involverede i sagen ikke forklarer sig.
”Derudover er det vel heller ikke helt korrekt, at de involverede ikke kommenterer. Såvel bestyrelsesformand Lars Munch som Jørgen Ejbøl svarer jo på spørgsmål – blandt andet i dagens udgave af Jyllands-Posten. Men også i tidligere sager,” skriver Jacob Nybroe i mailen.
Journalisten har spurgt opfølgende, om det betyder, at han mener, henvendelsen fra medarbejderne er upræcis på det punkt, men det har Jacob Nybroe ikke svaret på.
Politiken er tavs
Han fastslår dog, at Jyllands-Posten gerne stiller op og svarer på spørgsmål.
”Jyllands-Posten ønsker på ingen måde at unddrage sig spørgsmål om vores offentlige virke. JP er en central del af den nationale samtale. En større del end mange andre. Derfor stiller vi selvsagt også op, når der stilles spørgsmålstegn til os om vores journalistik. Jeg deltager for eksempel i Presselogen på søndag om dækning, der strækker sig ind i min tid som chefredaktør. Ganske som tidligere chefredaktører har gjort det før mig. Størst mulig åbenhed er afgørende for vores troværdighed. Derfor lægger Jyllands-Posten spalter til kritik af både os selv og vores ejere,” skriver Jacob Nybroe.
Ansv. chefredaktør på Politiken, Christian Jensen, svarede som den eneste af de tre ikke på Journalistens henvendelser. Han har imidlertid svaret siden hen, og du kan læse interviewet med ham her.
Lars Munch: Åben og tillidsfuld dialog
Information bragte henvendelsen fra medarbejderne til bestyrelsen i aftes. I den forbindelse udtalte bestyrelsesformand Lars Munch til Information:
"Vi har, og jeg har, altid stået for en åben og tillidsfuld dialog med medarbejderne. Jeg vil tænke over, hvordan vi sikrer, at den fortsætter, også i denne tid."
Også Dansk Journalistforbund har forholdt sig til sagen. Her bakkede næstformand Tine Johansen i morges op om medarbejderne. Hun hæftede sig ved Lars Munchs formulering.
»Når Lars Munch siger, at han vægter en "tillidsfuld dialog" højt, så indebærer det vel, at han gerne vil forklare, hvad der er foregået. Det er glædeligt at høre,« sagde Tine Johansen til Journalisten.
En stribe sager
Ejbøl-sagen begyndte da tidligere kulturredaktør på Jyllands-Posten Flemming Rose fortalte, at Jørgen Ejbøl havde pålagt ham en såkaldt "håndfæstning" – hvor Rose blandt andet ikke måtte optræde i radio og tv – i kølvandet på Muhammed-krisen.
Siden har Information beskrevet, at JP/Politikens Hus' ledelse var splittet, fordi Jørgen Ejbøl i strid med en aftale ville blive på posten som næstformand.
I Radio24syv er Jørgen Ejbøl blevet kritiseret for at have udnyttet sin magt som mediechef i en sag om Bispebjerg Hospital, hvilket han selv afviser.
Der er også en strid om penge. Ifølge bogen 'Pansergeneralen', som Kirsten Jacobsen har skrevet om Jørgen Ejbøl, modtog Ejbøl i forbindelse med, at Lars Munch i 2014 fik 16,8 mio. kr. i fastholdelsesbonus, et lignende beløb. Det afviser Jørgen Ejbøl dog over for Journalisten, men han vil ikke sige, om han fik en bonus eller hvor meget, han fik.
Opdateret klokken 13.52: Link til interview med Christian Jensen tilføjet. Det kan læses her.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er simpelthen vild med Jacob Nybroes mailsvar.
På et tidligere tidspunkt i verdenshistorien udtalte leder af Jyllands-Postens Christiansborg-redaktion, Christine Cordsen, følgende til Journalisten i en artikel om politikeres mailsvar:
»Vores fornemmelse er, at de nogle gange svarer på mail, selv om de ikke er i tidsnød, fordi det kan være mere belejligt«.
Hun påpeger, at problemet med skriftlige svar er, at journalisten ikke har mulighed for at spørge ind.
»Det er irriterende på læsernes vegne, fordi det er lettere for ministeren at glide af på noget. Det kan komme til at fremstå, som om vi ikke har gjort vores arbejde ordentligt og konfronteret ministeren,« siger hun.
Og så er det, at du skal til at vælge side. Du kan ikke få både det ene og det andet, hvis du ellers er en af dem, der går op i sammenhængende og konsistente argumenter. JP er trætte af mailsvar, men bruger dem gerne selv.