Jeg havde egentlig altid drømt om at komme til at lave nyheder på TV 2 eller DR eller Politiken. Jeg tænkte, at det var rigtig journalistik. Og det var de steder, der blev fremhævet på uddannelsen. Der var prestige i at komme i praktik der. Det skete så ikke. Jeg kom i praktik på Fyens Stiftstidende og fandt ud af, at det var sjovt at lave lokaljournalistik. Og så fik jeg job der, da jeg var færdig, og var der et års tid.
Da jeg skulle videre fra de vante rammer på mit gamle praktiksted, var det stadig lokaljournalistikken, der trak. Jeg fik job hos Politikens Lokalaviser på Villabyerne. En dejlig tid med masser af god journalistik.
Men efter fire år her fik jeg endelig en stilling hos TV 2. Jeg sad på onlineredaktionen. Breaking hele tiden. Altid en politisk vinkel, altid en liveblog, når breakingbjælken lyste. Jeg hørte mig selv stille de samme spørgsmål igen og igen. Og så savnede jeg selv at kunne bestemme. Over min tid og mine historier. Jeg ved godt, det lyder forkælet. Men det er sandt. Så jeg tænkte over, hvordan jeg selv kunne komme til at bestemme. Og så besluttede jeg mig for at blive freelancer.
Det er vigtigt for mig, at jeg kan komme ud og møde kilderne i mit arbejde. Sidde over for dem. Fornemme deres væsen og læse deres ansigtsmimik. Den mulighed har jeg som freelancer. Det tager tid, men jeg tager mig den tid. Jeg sørger for at planlægge efter det. I dag var jeg for eksempel i Assens hele dagen. Kvaliteten i mit arbejde er bedre på den her måde.
Selvfølgelig arbejder jeg flere timer i dag, end da jeg var på TV 2, men det føles ikke sådan. Jeg kan selv planlægge min tid, og det passer mig utroligt godt. Jeg har en datter på snart to år, så jeg har mulighed for at planlægge mit arbejde, så det passer med hende. Jeg tager ikke min telefon eller svarer på mails, når jeg har hentet min datter, men når hun sover, og min mand laver noget andet, så kan man godt lige… Jeg holdt ikke 100 procent sommerferie, det følte jeg simpelthen ikke, at jeg kunne. Jeg har nogle faste kunder, der er afhængige af mig, og så er jeg stadig så nystartet, at jeg er bange for at skubbe de gode kunder væk, hvis jeg lukker ned klokken 14 fredag eftermiddag. Der er kun mig til at holde det hele i gang.
Jeg føler, jeg er kommet tilbage til det, der er det rette for mig. Størstedelen af det, jeg laver, er drevet af lyst. Det kan godt være, at det er irriterende at sidde og lave regnskaber selv, men så lærer man også det. Men selvfølgelig, man vil hellere bruge tiden på at finde nye kunder end på at sende fakturaer ud. Nu har jeg sat en fast dag af til det, for så får jeg det gjort.
Jeg arbejder dels hjemmefra, dels fra et kontor, som jeg deler med to andre, men de er der jo ikke altid. Jeg kan godt savne det der med at have gode kolleger, man kan spise frokost med eller drikke en kop kaffe med. Men man kan ikke få det hele. Så sørger jeg i stedet for at komme mere ud til kilderne, og jeg er med i to forskellige erhvervsnetværk og møder folk derigennem.
Jeg tror, det kan virke skræmmende for mange at springe ud i at freelance. Man skal selvfølgelig være sikker på, at man kan klare det økonomisk, for der kommer til at være måneder, hvor det er stramt. Jeg ved aldrig rigtigt, hvad jeg kommer til at tjene næste måned, så jeg har simpelthen skåret ned for mit forbrug. Inden jeg sprang ud i det, snakkede jeg med venner og bekendte, der havde gjort det samme. Og så brugte jeg forbundets karriererådgiver. Men altså, hvis man bare har styr på sin journalistik, så kører det. Så skal man bare lære at drive forretning.
Det er svært at svare på, hvad jeg drømmer om. For jeg står egentlig midt i min drøm. Jeg har ikke fortrudt et eneste sekund. Og det er sandt. Aldrig. Jeg har aldrig tænkt, at jeg skal have et fast job igen. Sådan som jeg har det nu, vil jeg gerne være freelancer resten af mine år på arbejdsmarkedet.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
DEJLIGT med denne artikelserie, der forhåbentlig inspirerer rigtig mange dygtige kolleger til at vælge vejen som selvstændige af LYST. Jeg gjorde det for 10 år siden - og har heller ikke fortrudt et sekund.