Klokken 8.01 ringede Rasmus Mark Pedersens telefon. Han sad derhjemme.
”Jeg var faktisk lidt overrasket, fordi det var min privattelefon, der ringede. Nu havde jeg ellers for en gangs skyld min arbejdstelefon med hjem. Men jeg havde nok på fornemmelsen, hvem det var. Hvem fanden ringer ellers klokken 8 om morgenen?” siger han.
Rasmus Mark Pedersen er journalist på ‘P1 Orientering’. I den anden ende af røret var hans chef Thomas Falbe.
”Jeg spurgte: Skal jeg fyres? Der blev svaret ja,” siger Rasmus Mark Pedersen.
Han kom til DR i januar sidste år, hvor han startede som vært på magasinet Efterforskerne. Det lukkede, og Rasmus Mark Pedersen rykkede til ‘P1 Orientering’. Det seneste halve år har han desuden været vikar som vært på ‘P1 Debat’.
Sindedagen er i gang
I dag gennemfører DR den såkaldte ”sindedag”. Ledelsen ringer til alle medarbejdere, som man har i sinde at fyre i DR’s store sparerunde, som kan ende med at blive den største fyringsrunde i den danske mediebranche i nyere tid. Op mod 400 stillinger forventes nedlagt.
Medarbejderne sidder lige nu ved telefonerne. Ledelsen ringer mellem klokken 8 og klokken 11.
Rasmus Mark Pedersen skal nu møde til en samtale med ledelsen 9.45.
"Der er noget lidt spøjst over at planlægge sin egen begravelse …"
I aftes lagde Rasmus Mark Pedersen et opslag på Facebook med overskriften ”Der er noget lidt spøjst over at planlægge sin egen begravelse …”
Han har forberedt sig på alle mulige scenarier. Derfor havde han også på forhånd skrevet et opslag, som han kunne lægge på Facebook, uanset om han blev fyret eller ej, ligesom han havde en liste over nær familie og venner klar på telefonen, som han kunne skrive til.
Derfor har han her til morgen lagt Facebook-opslaget ”JEG ER BLEVET FYRET” op.
”Det opslag, jeg lige har lagt ud her til morgen, skrev jeg i aftes. Jeg ved fra de livskriser, jeg ellers har været ude i, at jeg har det bedst med at være i fuld kontrol. Derfor har jeg forberedt mig. Også på hvordan jeg skulle håndtere det, hvis jeg ikke blev fyret: Hvordan skulle jeg tage mig af kollegerne, hvad med de faglige møder, osv. Det mest drastiske scenarie, jeg har planlagt, er så det, der udspiller sig lige nu,” siger han,
Ud over jobbet i DR er Rasmus Mark Pedersen medlem af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse og formand for 'Journalisterne i DJ'. Han blev uddannet i start 2010 fra SDU og har siden arbejdet for DR, Newspaq og Radio24syv.
"Jeg har ikke behov for, at folk har ondt af mig"
Hvad er planen nu?
”Jeg har sendt en sms til min familie, og det strømmer tilbage med gode ord. Det er utroligt rørende. Så har jeg skrevet til to gode kolleger, som det kunne være rart at ses med efter min samtale. Og så har jeg nogen, som jeg gerne vil ringe til, når jeg er i et passende humør for at sige ”hey, har du et job til mig?””
I første omgang fortæller Rasmus Mark Pedersen, at han både er interesseret i løse ansættelser og et fast job, men på sigt håber han at finde et andet fast job.
Selv om Rasmus Mark Pedersen i skrivende stund er lige midt i at blive fyret, understreger han, at han ikke ønsker, at han eller de andre fyrede i DR bliver behandlet som stakler.
”Det er vigtigt ikke at se os som ofre. Der er blevet truffet en fuldstændig fair politisk beslutning, og der er gjort nogle fine journalistiske overvejelser i ledelsen – og så var det bare mig og os, der blev ramt. Jeg har ikke behov for, at folk har ondt af mig. Jeg har behov for et job,” siger han.
12 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Nu handler det jo eksplicit om, hvordan "du har det" med at blive fyret, dvs. det er stoffet, i den artikel, som jeg kommenterer på i første omgang.
Nannas tildeling af sølvhat til min egen person kommer her i affekt, dvs. som et ureflekteret udbrud af indignation, manifest forsøg på at indskrive mig lavt inden for det hierarki af menneskeligt værd, som Nannas referenceramme bygger op om.
Nanna fordømmer min kynisme, og min kynisme er eksplicit indhold i budskabet, som jeg kommer med i første omgang. Det er med andre ord stoffet, som hun forholder sig til ved at bekræfte den skik, der går på at tildele sølvpapirshatte (i fordømmelsen af skikken kaldes skikken en "uskik"(gjort af Glavind)).
Det er således ikke en forveksling af stoffet med egen idiosynkrasi, Nanna begår med fordømmelsen af min kynisme.
Men hverken Glavind eller Nanna kommer ind på den principielle pointe, som jeg forsøger at skabe lidt mental energi omkring; det at man på selveste DR2's detektor kan tillade sig at pisse almindelige arbejdsløse op og ned ad ryggen, med magtelitens ideologiske budskab, som siger, at "arbejdsløshed og tab af udkomme ikke er noget alment samfundsproblem, netop fordi udbuddet af arbejdskraft skaber sin egen efterspørgsel, hvorfor problemet opløser sig selv, principielt og dogmatiske".
Når man selv har levet af at sprede det kyniske budskab, pisset almindelige arbejdsløse op og ned ad ryggen, er blevet betalt for det tilmed, så er det i min fattige forstand ok, når man som jeg pisser igen, ved at sige til de arbejdsløse, her arbejdsløse, fyrede journalister, at de skal æde deres egen medicin, lade sig trøste med budskabet om, at problemet slet ikke findes.
Det som Nanna afslører, er, at hun er alt for følsom til at forstå min pointe.
Glavind kommer heller ikke ind på den.
Journalister er meget bevidste om, hvad det kan betale sig at forholde sig eksplicit til. I lever af det, kære venner. Det gør jeg ikke.
Klagen over Detektors udsendelse, som jeg gav jer stien til, blev i øvrigt afvist fra pressenævnets side med den forklaring, at medierne gerne må sprede ideologiske budskaber forklædt som videnskab, så længe det ikke går ud over navngivne økonomiske interesser. Almindelige sociale tabere og andet afskum må gerne pisses op og ned ad ryggen, så længe der ikke sættes navn på.
Afgørelsen fra pressenævnets side var så smukt, så faktuelt eksemplarisk udtryk for vor fornemste værn mod fake news, DR2's Detektor, så jeg næsten ikke kunne få mine krokodilletårer til at holde op med at løbe. Med andre ord, noget af det mest infame og sufistikerede ideologiske bras, som damradioen har lavet på befolkningens bekostning, blev forsvaret, så det stod skærende klart afsløret som det det er; elitær kynisme, bragt til torvs af de åh.. så følsomme journalister (som ikke er i stand til at se sig selv ude fra).
Mit personlige engagement, som både er principielt og følelsesmæssigt, er hermed endnu engang kommet til udtryk i jeres midte.
Min egen konstitution, dvs. min egen menneskelige tilgang til mig selv og verden er dermed gjort tilgængelig for jer, endnu engang, så i kan spotte og dømme mig som i vil.
Men husk, at jeg hele tiden kan se, hvad i ikke siger.
Det er en legitim strategi, som i bruger. Og det kræver det umuliges kunst at bryde den. Man kan ikke tvinge en hest til at drikke, kun bringe truget og hesten sammen.
Nanna Balslev, uanset hvad du måtte mene om Steen Ole Rasmussens dårlige timing, så drop den der sølvpapirteminologi. Den er ekstremt nedladende, kontraproduktiv og gør i virkeligheden ondt værre på den lange bane i en situation, hvor den frie journalistik har brug for al den opbakning, den kan få. Sølvpapirhatteuddelingen er en infam uskik i journalistkredse, fordi den afslører, at uddeleren ikke kan skelne sig selv og sin egne idiosynkrasier fra stoffets principielle karakter.
Da jeg læste underrubrikken, var jeg sikker på, at det var chefen, der skal fyres.
Der står: "Det var chefen, der fortalte, at han skal fyres".
I virkeligheden var det altså stakkels Rasmus.
Skidt for ham. Knap så skidt for chefen.
Tak for de søde kommentarer. Ja, det var en rædselsfuld dag i går.
Til Lars - Jeg siger, det er en fuldstændigt fair politisk beslutning, fordi politikerne nu en gang har ret til at gøre, som de gør. Sådan er økonomien om DR skruet sammen - det er noget, politikerne kan regulere på.
Jeg er også døduenig i beslutningen og synes, det er en massakre på dansk indhold og god journalistik. Men det er fair, at politikerne har en anden holdning og handlee efter den.
Sympati her fra.
Det er en rædselsfuld oplevelse.
Punktum.
Flere