I dette interview når journalisten ikke engang at stille Annette Houmann et spørgsmål. Alligevel når vi at få det hele at vide om Annette Houmanns nye job hos Villabyerne.
Annette Houman, 51 år, Fra chefkonsulent i Dansk Industri til journalist på lokalavisen Villabyerne

(Journalistens udsendte har en småkage i munden og når ikke at stille et spørgsmål).
Du vil nok vide, hvorfor jeg har lavet det rimelig vilde skift? Jo, ser du, jeg blev faktisk fyret fra Dansk Industri sidste sommer – de skulle "tilpasse organisationen", og der blev sparet mindst 20 stillinger væk. Så har jeg da også prøvet det. Nå, jeg havde fire måneders opsigelse, og det gav mig jo en masse tid til at tænke. Jeg nærmede mig de 50, hvad skulle det næste være?

Jeg startede med at spørge rundt i mit netværk – du godeste, hvad jeg ikke har drukket af kaffe med kloge mennesker. Men jeg havde også selv en masse ideer. Jeg tænkte noget med erhvervskommunikation i Kina, måske Brasilien. Jeg er gammel rejseleder, og jeg ville gerne ud og opleve verden igen. Måske bare leve af sparegrisen og være frivillig. I Cambodia, for eksempel. Jeg ville ud og redde verdens kvinder fra verdens onde mænd. Jeg søgte job hver uge, som jeg skulle, men det er svært at gøre engageret, når man har en ide om, at man gerne vil ud at rejse.

En dag stod jeg og kiggede ud ad vinduet – hvad er det, der virkelig interesserer mig, her og nu i livet? Det er, hvad der foregår lige uden for min egen dør. Den ældre dame oppe på fjerde, butikkerne i mit kvarter, balletforestillingen i Øregårdsparken. Så jeg skrev til Villabyerne. Disse fem historier vil jeg gerne læse i min avis, skrev jeg, og det gav pote. Jeg startede i virksomhedspraktik i august, blev fastansat og har været her siden. Det er fantastisk. Jeg tøffer rundt i min egen lille bil og skriver om mit eget lokalområde, så jeg arbejder faktisk "hjemme", plejer jeg at sige. Det skægge er, at målgruppen for vores avis især er kvinder lige omkring de 50. Så jeg skriver faktisk til mig selv.

Men jo, skiftet fra DI er lidt vildt, men det nummer har jeg lavet nogle gange. Min karriere er horisontal – jeg stiler ikke nødvendigvis efter en toppost, men ønsker at prøve kræfter med flere brancher og funktioner. Min familie og venner sagde "selvfølgelig", da jeg fortalte, at jeg var blevet lokaljournalist. "Det er lige dig". Men det havde de nok også sagt, hvis jeg var endt som kommunikatør i Kina … Men jeg kan se, at du har en masse ting skrevet ned på din blok, så spørg bare løs.

Du er faktisk nået hele vejen rundt, så jeg tror ikke, jeg behøver at vide mere.
Nå, for pokker. Du skulle da bare have spurgt. Men ja, jeg er jo heller ikke en kvinde af få ord.

CV: Har prøvet lykken som farmaceutstuderende, rejseleder, hotelchef og sekretær, inden hun blev uddannet journalist fra SDU i 2001. Var teamleder i DI med ansvar for kontakt til skoler og gymnasier.