”Jeg repræsenterer den ene procent, og det kan jeg godt mærke”

Journalist og kommunikatør Erik Høgh-Sørensen oplevede, at journalistvenner vendte ham ryggen, da han meldte sig ind i Dansk Folkeparti. ”Mange journalister afskyr DF,” siger han. I dag er han glad for, at han står uden for den indspiste medieboble. For meget af det, medierne skriver, rager danskerne en høstblomst, mener han
  • Foto: Tuala Hjarnø
02.07.2018 · 08:44

”Jeg tror ikke, jeg ville have oplevet så voldsomme reaktioner, hvis jeg havde meldt mig ind i Radikale Venstre. Men mange journalister afskyr DF.”

I 2015 traf Erik Høgh-Sørensen en beslutning, der vakte opsigt i hans journalistnetværk. Han meldte sig som kandidat for Dansk Folkeparti.

”Når jeg talte med tidligere kolleger, så havde de sådan en ”hvordan kunne du dog gøre det, Erik?”-reaktion, som både rummer en væmmelse og en fascination ved mit valg,” siger han.

Som journalist på Ritzau blev Erik Høgh-Sørensen i starten af karrieren kendt som manden, der afdækkede historien om nazisten Søren Kam.

”Nu gik jeg over til et parti, som for mange er ved at begå de samme fejl, som nazisterne gjorde. Det er selvfølgelig ikke rigtigt, men den hørte jeg tit,” siger Erik Høgh-Sørensen i dag.

”Jeg repræsenterer den ene procent”

Vi sidder i udestuen i hans hus på Paradisvej i Tolne, i et naturskønt område knap en times kørsel nord for Aalborg.

Journalisten besøger ham til en snak om ”identitet”. Om at være en del af et fællesskab i mange år for pludselig at stå uden for fællesskabet på grund af sine politiske holdninger.

Erik Høgh-Sørensen serverer friske jordbær, spandauere og stærk kaffe. Han kalder det ”journalistkaffe”, han taler naturligt og indforstået om københavnermediernes seneste jobskifter og fyringsrunder. Han er velorienteret om de debatter, der raser i mediebranchen for tiden.

”Hvis folk vil slå hånden af mig, så gør de det. Jeg er da ligeglad,” siger Erik Høgh-Sørensen.
Foto: Tuala Hjarnø

Han er på mange måder et klassisk DJ-medlem. Uddannet journalist, har arbejdet i København og Bruxelles, skiftede efter 17 år i mediebranchen til et job i kommunikation. Alt sammen velkendt og almindeligt i branchen.

Men partimedlemskabet af Dansk Folkeparti gør ham anderledes.

En nordisk undersøgelse fra 2012 viste, at 30 procent af de danske journalister på det tidspunkt ville stemme på De Radikale. Fire af fem ville stemme på centrum-venstre. Kun 1 procent ville stemme på Dansk Folkeparti.

”Jeg repræsenterer den ene procent, og det kan jeg godt mærke,” siger Erik Høgh-Sørensen og tager en tår af kaffekoppen med Kurt Westergaards Muhammed-tegning på.

”Hvis folk vil slå hånden af mig, så gør de det”

Han vidste godt, at mange ville vende ham ryggen eller lade kontakten løbe ud i sandet.

”Hvis folk vil slå hånden af mig, så gør de det. Jeg er da ligeglad,” siger Erik Høgh-Sørensen og slår ud med armene.

Men:

”Min kone er træt af, at det skal gå ud over hende. Hun oplever også, at folk ikke inviterer hende til ting mere, tilsyneladende fordi de ikke gider at se på mig. Det er uretfærdigt. Hun er jo ikke DF'er.”

En undersøgelse, Journalisten har lavet blandt 1.487 DJ-medlemmer, viser, at de i vidt omfang omgås andre medlemmer af forbundet. 25 procent svarer, at de ”har mange DJ-medlemmer” blandt venner og bekendte. 50 procent har ”nogen” DJ-medlemmer som venner og bekendte.

Hvis Erik Høgh-Sørensen skulle svare på, hvor mange venner han har med DJ-baggrund, ville svaret være: ”Færre end før”.

Tidligere kolleger har kritiseret hans tilslutning til Dansk Folkeparti åbent på sociale medier, andre har skrevet det i private beskeder. Nogle har sagt det ansigt til ansigt. Og så er der dem, som bare ikke inviterer ham til fester og begivenheder mere, eller dem, der løb ud i sandet. Erik Høgh-Sørensen nævner de gamle EU-kolleger fra de fem år i Bruxelles.

”Vi var sammen i tide og utide, vi holdt fester og julefrokoster sammen. I dag ser jeg dem slet ikke mere.” 

Hvorfor har du så ikke selv taget kontakt?

”Det kan være svært fra min side at holde forbindelsen, for politikere bør være påpasselige med at være nære venner med nyhedsjournalister. Men i betragtning af, hvor meget vi havde med hinanden at gøre dengang, så er det da underligt, at vi slet ikke ser hinanden.”

Mediebranchens identitetsproblem

Ifølge Erik Høgh-Sørensen har den mediebranche, han nu har forladt, et alvorligt identitetsproblem: Vi er for ens. Der er ikke plads til de anderledestænkende.

”De fleste i mediebranchen er jo enige om emner som EU og flygtninge, men jeg mener noget andet end dem,” siger han.

Erik Høgh-Sørensen er 53 år. Han voksede op på landet, på en gård på Djursland, uddannede sig til journalist i USA og blev en del af mediemiljøet i København og Bruxelles. Her følte han sig hjemme i mange år.

”At gå ind i politik krævede store overvejelser, men mit største identitetsbrud skete, da jeg gik fra at være tilstræbt objektiv journalist til kommunikatør,” siger Erik Høgh-Sørensen.
Foto: Tuala Hjarnø

I dag ser han på branchen udefra. Og han synes, at han mistede jordforbindelsen, da han var inde i medieboblen.

”Jeg har jo også levet i den boble. Meget af det, som medierne skriver – meget af det, jeg selv har skrevet på Ritzau – det rager danskerne en høstblomst,” siger han.

Det gælder for eksempel konflikten mellem israelere og palæstinensere, der får alt for meget opmærksomhed i forhold til de nære spørgsmål, som optager folk, mener han.

”Her i området er det meget vigtigere, hvor den næste akuthelikopter skal stå,” siger han.

Han mener, den usagte enighed blandt journalister er ude af takt med store dele af befolkningen. Han nævner som eksempel flygtninge- og migrantkrisen.

Hvordan kan man se, at mange i mediebranchen er enige om et emne som flygtningekrisen?

”Jeg kan jo starte med, at du siger ”flygtningekrisen”. Jeg synes, man bør kalde det ”migrantkrisen”. Mange af dem, der kommer her, er jo ikke flygtninge. De er rejst igennem 8-10 lande, hvor de ikke var i fare. Så er det lykkeriddere. Men mange journalister kalder det ”flygtningekrisen”, som du lige gjorde. Det er en del af problemet.”

EU-journalisternes boble i Bruxelles er værre end københavnerboblen

Han mener også, man kan se journalisternes private holdninger i dækningen af andre emner. Ordet ”populisme” bruges ifølge Erik Høgh-Sørensen for at udstille især højrefløjspolitikere og EU-skeptikere som ”nogle grimme karle”.

Det er et problem, fordi Erik Høgh-Sørensen sværger til den tilstræbt objektive journalistik, han lærte i USA og oplevede på Ritzau.

Som tidligere EU-korrespondent i Bruxelles retter Erik Høgh-Sørensen først og fremmest sin kritik mod mediernes dækning af EU. EU-journalisternes boble i Bruxelles er værre end københavnerboblen, mener han.

”I Folketinget har du 180 journalister rendende. Det er klart, når der er så mange, at nogen vil være Rasmus Modsat. I Bruxelles har du måske 10, og så er der mindre sandsynlighed for en Rasmus Modsat-vinkel,” mener han.

Hvordan kan man se, at journalisternes holdninger smitter af på dækningen?

”Jo, bare forleden hørte jeg et indslag i radioen om bankunionen. Her brugte man en repræsentant for Finans Danmark som ekspert – altså bankernes og realkreditinstitutionernes egen organisation. Og indslaget tegnede et positivt billede af bankunionen,” siger han.

Han siger, at indslaget i stedet kunne have haft overskriften ”griske grækere har fingrene i danskernes lommer”.

”For dybest set betyder bankunionen jo, at danske borgere skal dække græsk overforbrug.”

Men er det tilstræbt objektiv journalistik at tale om ”griske grækere”?

”Nej, det er måske i overkanten. Men det er egentlig rigtigt nok,” siger Erik Høgh-Sørensen. 

Han henviser til, at det er kommet frem, at grækerne ”fuskede sig ind i euroen”. 

”De har aldrig overholdt de økonomiske krav for at være med. Men de kom ind og udnyttede alle goderne, og nu skal andre lande så redde dem ud af deres eget overforbrug.”

Skiftet til kommunikation

I 2009 gennemførte Ritzau en sparerunde, hvor Erik Høgh-Sørensen søgte en frivillig fratrædelse og fik den. Det ramte ham hårdere, end han havde troet.

”Mine allernærmeste bemærkede, at jeg ikke helt var mig selv. Pludselig mistede jeg min identitet som journalist og min identitet som Ritzau-mand. Jeg kunne sidde og følge nyhederne derhjemme, uden at jeg var med til at lave dem. Det var hårdt.”

Kort efter fik han et kommunikationsjob i Mærsk.

”De fleste kolleger var i chok,” husker han.

De kunne slet ikke se en inkarneret journalist som Erik Høgh-Sørensen i en kommunikationsstilling.

Han kalder skiftet fra journalistik til kommunikation for et grundlæggende identitetsskifte.

”At gå ind i politik krævede store overvejelser, men mit største identitetsbrud skete, da jeg gik fra at være tilstræbt objektiv journalist til kommunikatør. Jeg havde troet, at jeg skulle være nyhedsjournalist altid,” siger Erik Høgh-Sørensen.

Hans opgave var primært at forhindre dårlig omtale. Arbejdsredskaberne var i høj grad de samme, han havde brugt som journalist: Research og kritiske spørgsmål.

”Ofte skulle jeg sikre, at vi havde alle fakta på en sag, før medierne opdagede den. Men den store forskel er, at nogle af historierne blev i skuffen. Typisk vil jeg sige, at når én historie kom i medierne, var der to historier, som aldrig kom frem. Det er svært at vænne sig til som journalist.”

Erik Høgh-Sørensen sammenligner journalistik med et lægeløfte. Man sværger til den tilstræbte objektivitet. Det kan man ikke som kommunikatør. Men han understreger, at han af netop den grund ikke ville kommunikere for hvem som helst. Hos Mærsk oplevede han en etisk og ordentlig virksomhed.

”Jeg ville aldrig acceptere, hvis man bare ville lægge låg på en grim sag uden at rydde op,” understreger han.

Han arbejdede i Mærsk i syv år, de sidste fem år som kommunikationschef i Mærsk Container Industry. Imens begyndte Erik Høgh-Sørensen at lege med tanken om at gå ind i politik.

Skiftet til politik

I 2014 udgav han den EU-kritiske bog ’Mod vinden – Danmarks plads i Europa’, som ikke var partipolitisk. Men året efter besluttede han at stille op for et parti. Det skulle være et EU-skeptisk parti, og Erik Høgh-Sørensen valgte Dansk Folkeparti, som også havde et islamkritisk fokus – ligesom han selv havde.

I 2017 blev han valgt til Regionsrådet i Nordjylland, og han agter at stille op til Folketinget ved næste valg.

Det er blevet eftermiddag i Tolne nord for Aalborg, og Erik Høgh-Sørensen starter den blå Volvo. Vi skal til Aalborg, hvor Erik Høgh-Sørensen skal spise frokost med sin tidligere kollega fra Ritzau Philip Sampson.

De mødes over en sandwich og en burger på en aalborgsk café, som er opkaldt efter en af branchens grand old ladies: Café Ulla Terkelsen, London.

”Erik har jo ret i, at mediebranchen har et problem med, at vi ligner hinanden for meget. Man kommer ikke ud af de der lukkede bobler,” mener Philip Sampson, som var kollega med Erik på Ritzau i mange år.
Foto: Tuala Hjarnø

Philip Sampson var i mange år kollega på Ritzaus udlandsredaktion, og han er en af de tidligere journalistkolleger, der har bevaret kontakten til Erik Høgh-Sørensen, selv om de politisk står to vidt forskellige steder.

”At nogle kolleger har vendt Erik ryggen og ikke snakker med ham mere, det kan jeg ikke forstå,” siger Philip Sampson.

Men samtidig har han svært ved at få det til at stemme, at Erik Høgh-Sørensen har valgt netop Dansk Folkeparti.

”Jeg har svært ved at forstå, at Erik, hvis far var medlem af den modstandsbevægelse, der bekæmpede nazister og hetzen mod jøder, er blevet medlem af et parti, der fører hetz mod muslimer,” siger Philip Sampson.

Han er dog langt hen ad vejen enig i Erik Høgh-Sørensens kritik af mediebranchens indspisthed.

”Erik har jo ret i, at mediebranchen har et problem med, at vi ligner hinanden for meget. Man kommer ikke ud af de der lukkede bobler,” mener Philip Sampson.

Han er især politisk uenig med Erik Høgh-Sørensen, når snakken falder på flygtninge. Sampson kalder sig ”nærmest en flygtningeven” og har viet en stor del af sin karriere til at afdække racistiske og nynazistiske miljøer.

”Jeg kunne sagtens sætte mig sammen med en masse andre, der mener det samme som mig, så kunne vi klappe i hænderne og være enige om alting. Men det får jeg ingenting ud af,” forklarer Philip Sampson og siger direkte henvendt til Erik Høgh-Sørensen:

”Jeg skal lytte til folk som dig, der har en anden holdning end mig.”

”Statsstøtten er en sovepude for journalisterne. De skal på afvænning”

Ifølge Erik Høgh-Sørensen er problemet, at journalister har det for godt i deres trygge, vellønnede boble.

”Journalister er generelt mere velstillede end gennemsnittet, og de bor i rigere kommuner. Det kan man godt mærke i en fattig kommune som Hjørring, som ikke får den nationale dækning, den fortjener,” forklarer han. 

Han tror, en del af løsningen er, at journalister ikke skal have så gode vilkår, som de har i dag.

”Det er fremragende, at DF har tilkæmpet sig en 20 procents besparelse på DR, men jeg synes også, man skal se på at udfase momsfritagelsen for de trykte medier. Statsstøtten har skabt urealistiske vilkår i mediebranchen. Det må vi se på, når vi er færdige med DR,” siger han.

Hvordan vil det gavne samfundet, at journalister får dårligere løn?

”Så kan de ikke bo i velhaverkommunerne. De skal ud blandt almindelige mennesker. Statsstøtten er en sovepude for journalisterne. De skal på afvænning, og så skal produktet nok blive bedre og mere relevant for borgerne.” 

Magasin: 

Kommentar

05/07/2018 - 16:57

Claus Kragh

Eriks påstande bør aldrig stå uimodsagt. Heller ikke her. Jeg husker med store glæde tilbage på de sjove tider, vi havde sammen i Bruxelles. Både fagligt og i familiemæssige sammenhænge. Erik er langt fra den eneste af mine kolleger og venner fra den periode, som jeg ikke ser meget til i dag.
Der var én begivenhed, der var hård ved vores venskab. Eriks bog fra 2014 indeholder en masse lumpne angreb på navngivne og unavngivne EU-korrespondenter, hvilket jeg var for Berlingske 2004-2009. Det var jeg godt sur over. Alligevel stillede jeg på Eriks opfordring op ved to offentlige debatarrangementer i et forsøg på at sikre, at hans urimelige mistænkeliggørelse af journalister, der har et andet syn på EU end hans eget, i det mindste fik et modsvar.
For nu at sige det som det er, oplevede jeg, at min tidligere kollega i en vis forstand blev radikaliseret, efter at han forlod nyhedsjournalistikken. Han talte og skrev åbenlyst mod bedre vidende i en række sammenhænge, og han mere end antydede, at jeg og andre danske Bruxelles-journalister skulle være del af en eller anden okkult proeuropæisk sammensværgelse. At udgive den slags påstande i bogform er ikke befordrende for venskaber, hvilket jeg er ret sikker på, at Erik godt selv var klar over, da han skrev bogen. Ovenstående interview er efter min mening noget opmærksomhedssøgende flæberi, der først og fremmest tjener de politiske mål, som Erik har sat sig efter, at han har forladt journalistikken. Så, Erik, hvis der er noget alvorligt, vi skal tale om, så ringer du bare. Det er vel strengt taget ikke noget, vi behøver at belemre medlemmerne af DJ med. God sommer!

07/07/2018 - 19:12

Mette Gertrud

Det er ganske alvorligt og det er ganske vist. Der er ikke nogle DF'r der flæber eller er opmærksomhedssøgende andet end i den forstand at det er absolut og påtrængende nødvendigt at udbrede DF's standpunkt og vission.

Journalister må som politikere og andre meningsdannere "finde" sig i at blive belyst for holdninger og særligt i DF regi holdninger som aldrig er blevet ytret, og ingen flæber over det, men stræber efter at holde informationen konkret og lødig.

De vedvarende påstande og sammenligninger med Nazi partiet, og generelt menneskefjendsk udgangspunkt er en af de problematikker som forplumre det politiske budskab. Det er iøvrigt meget forkert set i Demokratiske sammenhænge at fremstille så alvorlige og i noget omfang injuerende beskyldninger rettet imod den del af befolkningen som har taget deres individuelle og Demokratiske valgret aktivt i brug.

Som DF'r kan jeg kun understrege at, jeg er ikke i krig mod mennesker, men kæmper for gennem saglig argumentation underbygget af historiske analer at bevarer og styrke det Demokratiske udgangspunkt.

For at sammenfatte det til noget helt og ganske kort så:

Handler det ikke om et eller nogles menneskers værd over et andre, men om en styreforms berettigelse over en anden.

08/07/2018 - 01:09

Bent Helmuth Simonsen

Jeg respekterer enhver journalist som tør sige den tendens, der er fremherskende blandt de fleste journalister "midt imod!"
Vi behøver kun at tænde tv'et, på et af de "meningsdannende" programmer, i bla. DR og TV2 som svælger i deres egen indignation over anderledes tænkende!
De journalister som får mest taletid, i sådanne programmer, er personer som Rasmus Trads.
Mage til journalist findes vist ikke i Danmark!
Hans negative tilgang til; Donald Trump, enhver EU-modstandder og DF; er helt uden sidestykke.
Når han er på, er det næsten altid overfor en privat "politisk rådgiver".
Meget sjældent, bliver han matched med en journalist som tillader sig at have meninger der adskiller sig fra hans!
Måske har jeg helt galt fat, i hvordan de fleste Danske medier, behandler nyheds-strømmen!
Heldigvis er der programmer der forsøger netop at "sige den udbredte journalistiske konsensus, midt imod!
Clement og Jersild, er vist de eneste som tør programsætte, en anderledes form for politisk dækning.
Selvfølgelig er der også andre, som tør gå imod, den indspiste verden og forstokkede indgang til politik, som journalisten bag ovenstående artikel, opponerer imod!
Fortsæt det gode arbejde for at, måske forandre den tilgang de fleste journalister, har til deres erhverv!
Enhver fejl i denne kommentar,påhviler udelukkende undertegnede!
Bent Helmuth Simonsen

09/07/2018 - 10:11

Erik Høgh-Sørensen

@Claus Kragh,
Lige en korrektion: Du orkede/kunne ikke finde én faktuel fejl i min bog "Mod vinden". Der findes faktisk et par mindre fejl, men ikke hvad angår Ole Ryborg (DR). Han ligger som redt efter tudescenen i Justus Lipsius, da Frankrig og Holland havde stemt EU-traktaten ned.

Bevis eller eksemplificér derudover gerne din påstand om mig, Claus Kragh:
"Han talte og skrev åbenlyst mod bedre vidende i en række sammenhænge, og han mere end antydede, at jeg og andre danske Bruxelles-journalister skulle være del af en eller anden okkult proeuropæisk sammensværgelse."

Du forekommer radikaliseret, kære Claus, så husk at drikke nok vand her i varmen :-)
Du og din familie ønskes derudover en god sommer.
Din Erik

PS: Glem nu endelig ikke at fortælle historier som denne, vel?: http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/4728/eu-juncker_gar_ikke_ret_langt_pa_literen.html

11/07/2018 - 08:40

Jesper Bech Pedersen

WTF? Den er sgu da helt vild, den video af Juncker i linket! Enten er han spritstiv eller også har han fået en hjerneblødning.

Jeg har aldrig set klippet før. Ser heller ikke super meget fjernsyn, så det kan sagtens have været vist på dansk tv, uden jeg har bemærket det. Men hvis det vitterligt ikke blev en historie i danske medier, da videoen kom frem, så kan jeg kun tilslutte mig Erik Høghs undren over, hvorvidt vi er for eu-positive i vores til- og fravalg.

13/07/2018 - 08:52

Erik Høgh-Sørensen

@Jesper Bech Pedersen:
Enig. Som tidl. EU-korrespondent undrer jeg mig såre over, at danske medier høfligt afholder sig fra at dække Junckers druk?
Alkoholforbruget er ikke vigtigt i sig selv, men det påvirker EU-kommissionsformandens funktionsevne. Juncker gør noget på sit arbejde, som en europæisk trucker aldrig ville slippe afsted med på motorvejene (heldigvis).
Her er et nyere eksempel:
https://www.youtube.com/watch?v=JKC_EeA4LUU&feature=youtu.be

Juncker har i øvrigt forklaret sig i Liberation med, at der er tale om et fysisk handicap (?), men tænk engang, hvor megen medieopmærksomhed, der blev givet til Trumps lægeerklæring modsætning til Junckers balance-problemer? Det er jo Jeltsin om igen...

Bemærk også, hvordan min kritik mødes med udokumenterede personangreb fra min EU-ekskollega Claus Kragh, som uden skygge af belæg langer ud efter min bog "Mod Vinden. Danmarks plads i Europa". Mig bekendt er der ikke én eneste faktuel fejl i den bog, bortset fra et par uvigtige slåfejl.

19/07/2018 - 10:40

Freddy Wulff

"Afsløringen" ang. Søren Kam. Måske Hr. Erik Høgh-Sørensen havde bladret i et gammelt "ugens rapport". Her skrev journalist Erik Haast ang. samme. Med billeder af Hr. Søren Kam, adresse etc. etc. Det var fotograf Lars Bjørn og ego, der var kommet på sporet af samme. Men da vi stod og skulle rejse til Stillehavet, gav vi oplysningerne ti Erik Haast.

21/07/2018 - 09:56

Jan Hillers

Apropos Erik Haaest. Jeg faldt fornylig på mit bibliotek over hans glemte bog "Armeen der blev gemt". Den handler om de 2.434 unge mænd der lige efter freden lod sig hverve til den engelske hær opmuntret af regeringen, der trængte til at understrege, at vi selvfølgelig havde tilhørt de allierede under krigen. Der var hele 11.605 ansøgere. Og på deres tre-års kontrakter kæmpede de rundt omkring i verden kampe for det hensygnende England. Ja nogen bare ventede og ventede på at noget skulle ske. Blandt de uheldige var de danske soldater der endte i Palæstina, hvor de bekæmpede "jødiske terrorister" men også blev sat til at omskibe jøder i skibe fra Europa mod Palæstina/Israel til en ukendt fremtid på Cypern. Noget de unge mænd til sidst endte med at nægte at deltage i.
Det er en rystende og gribende bog om disse mange mænd, ingen vidst har hørt om. De slap for værnepligt i DK efter de tre år, som for nogen kostede livet, for andre ødelagde livet og for en del fjerde illusioner om det dygtige engelske militær.

Jeg havde som mange betænkeligheder ved at læse Haast. Men bogen virker troværdig og er skrevet i samarbejde med chefen for Det Kongelige Garnisonsbibliotek, som meget gerne ville have denne historie frem.

Haast blev altså også her "overset".

21/07/2018 - 09:57

Jan Hillers

Ups. Sorry. Bogen hedder naturligvis "Armeen der blev gLemt".

29/07/2018 - 22:30

Erik Høgh-Sørensen

@Freddy Wulff:
Jeg ved udmærket godt, at Haaest og "Ugens Rapport" var først med "afsløringen" / lokaliseringen af Kam tilbage i 1970'erne.
Men i 1997 kom der ny dokumentation i sagen (SS-dokumentation fra 1943). Hermed kunne Kams plan med Schalburgskolen oprulles: terror mod den danske civilbefolkning.
Kams drab på redaktør Clemmensen, hvis enke Elsebet i parentes bemærket var ansat mange år i Journalistforbundet, var således i 1943 det første tyskbeordrede terrordrab. Fire måneder før mordet på Kaj Munk.
Dette var helt nyt i 1997. Som leder af Schalburgkorpset trænede Kam derudover fire af de fem værste danske terrorister, målt i antal snigdrab på danske civile. Også det var nyt. Alligevel blev han ikke udleveret, hvilket siger en del om EU's "justits". Læs evt. min bog "Forbrydere uden straf" (2004).
I øvrigt godt gået af jer, at I lokaliserede Kam og kørte historien dengang.

@Jan Hillers:
Problemet med Haaest var helt basalt, at man aldrig kunne vide, hvornår han fejlede. Hans kilder var anonyme. Jeg talte med ham ved lejlighed, men tjekkede altid hans udsagn. Han var i øvrigt en blændende skribent og på nogle punkter langt foran de besættelseshistorikere, som i de senere år har givet lidt for meget ørenlyd til gamle nazister. Det er som om, at en del besættelseshistorikere har læst Haaest og tænkt "det gør vi også".

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Seneste jobopslag

Kommunikations- og mediemedarbejder

EUC Lillebælt
Ansøgningsfrist: 07.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

Pressechef til DMI

DMI
Ansøgningsfrist: 05.10

Rektor til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 30.09

Kommunikationsmedarbejder til sociale medier og presse

Odense ZOO
Ansøgningsfrist: 07.10

Studentermedhjælper

LIF - Lægemiddelindustriforeningen
Ansøgningsfrist: 01.10

FOA søger digital kommunikationskonsulent

FOA
Ansøgningsfrist: 08.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 12.10

Kommunikationskonsulent

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 07.10

Danskskrivende journalist til Slesvig

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 27.09

Forlagsredaktør

Bibelselskabet
Ansøgningsfrist: 04.10

Pressechef til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 01.10

Kommunikationskonsulent

Patienterstatningen
Ansøgningsfrist: 04.10

SOME- OG CONTENT MANAGER

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 30.09

Reporter til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 28.09

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10