Kommuner i politiske kriser kan angiveligt købe sig til den rigtige dækning i landets største kommunale tidsskrift, KL's Danske Kommuner. Det vurderer en ekspert på baggrund af en mail fra KL's kontorchef til borgmesteren i Randers. Både redaktøren på magasinet og kontorchefen i KL afviser den fortolkning.

Inside. Danmarks "førende nyhedsmagasin" om kommuner er angiveligt ikke så uafhængigt, som det påstår. Tværtimod lader KL's blad Danske Kommuner til at tage parti for dem, der køber konsulentydelser hos KL – Kommunernes Landsforening. Det mener et fagforbund og en ekspert efter at have læst en intern mail fra KL.

Afsenderen på mailen er kontorchef i KL's juridiske kontor Karsten Thystrup. Han giver i mailen fra februar udtryk for, at han bestemmer, hvordan en kommende artikel i magasinet Danske Kommuner skal vinkles.

Artiklen omhandler en konflikt i Randers Kommune, og mailen, som Karsten Thystrup skriver, er til den ene part i konflikten – borgmester Henning Jensen Nyhuus.
"Jeg har derfor aftalt, at jeg omskriver den del, som er hovedhistorien," skriver Karsten Thystrup blandt andet med henvisning til nogle personfølsomme oplysninger i historien. Han skriver også, at han sørger for, at journalisten ""vinkler" historien lidt anderledes"- "uden at miste "bid"".

Den pågældende artikel bliver aldrig trykt, men mailen giver et indblik i en journalistisk proces før udgivelse, som står i skærende kontrast til det løfte om uafhængighed, redaktionen på Danske Kommuner giver. I starten af magasinet står, at KL's politik kun kommer til udtryk i bladet, hvis det direkte fremgår af artiklen. Det understreges på hjemmesiden, at magasinet er gået fra at være skrevet af embedsmænd og at være en del af KL's kommunikationsafdeling til at blive "et mere journalistisk magasin".

At det netop er Karsten Thystrup, der angiveligt har redigeringsret til historien, gør sagen endnu mere speget, mener forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen. Det skyldes, at Karsten Thystrups juridiske kontor har modtaget over en halv million kroner fra Randers Kommune.

Pengene er betaling for en juridisk undersøgelse, der omhandler den samme sag, som Danske Kommuners artikel omhandler. Undersøgelsen er foranlediget af netop borgmester Henning Jensen Nyhuus og konkluderer, at de direktører, som borgmesteren er raget uklar med, har begået en række fejl.

Med andre ord har Karsten Thystrup stået i spidsen for en undersøgelse, der både er bestilt af borgmesteren og faldet ud til hans side. Og mailen peger på, at Karsten Thystrup også bestemmer, hvad der skal stå i Danske Kommuners dækning af sagen.
»Selve konsulentarbejdet kan en kommune købe sig til. Det falder inden for de almindelige spilleregler. Men det, der falder uden for de almindelige spilleregler, er, at KL's konsulenttjeneste oven i hatten kan tilbyde, at der også kommer en medieomtale, som er positiv over for kommunen, i et blad, der ellers bryster sig af at være uafhængigt,« siger Oluf Jørgensen, der ofte har beskæftiget sig med spørgsmål om mediers uafhængighed:
»Jeg mindes ikke tidligere at have set så tydelig en illustration af, at en journalist bruges som stråmand for en organisations interesser,« siger Oluf Jørgensen.

Fagforeningen Djøf sidder ofte på den anden side af bordet, når KL's juridiske kontor med Karsten Thystrup i spidsen undersøger embedsmænd, som det var tilfældet i Randers.
»At KL's konsulenter kan redigere i Danske Kommuners artikler om personalejuridiske forhold, kommer egentlig ikke bag på os. Det bekræfter en tendens, hvor bladet i en række tilfælde meget tydeligt har valgt side i de tvister, vi har med kommunerne,« siger Per Hansen, formand for de offentlige chefer i Djøf.

Han henviser til en tidligere artikel i Danske Kommuner om en konflikt på Frederiksberg Rådhus. Her rager kommunaldirektøren Suzanne Aaholm uklar med den politiske ledelse og bliver fyret.
I dette tilfælde får KL's juridiske kontor også til opgave at undersøge sagen. I september 2010 er Suzanne Aaholm på forsiden af Danske Kommuner, som skriver en længere historie under overskriften "Aaholm tav om advarsler".

En artikel, som Oluf Jørgensen tidligere har kritiseret i Avisen Kommunen, fordi Suzanne Aaholm ifølge ham ikke fik den mulighed for genmæle, som hun var berettiget til. Selv om artiklen om Randers Kommune aldrig blev trykt, kan Oluf Jørgensen ligesom Per Hansen fra Djøf se en sammenhæng imellem de to sager:
»Begge sager peger i samme retning. Det tyder stærkt på, at Danske Kommuner som tidsskrift er afhængig af KL's topchefer. Det skal følge de ønsker, som KL's topchefer giver udtryk for. Det er i hvert fald det, topchefen Karsten Thystrup giver udtryk for som en helt selvfølgelig ting i mailen. Dér vildleder Danske Kommuner så læseren ved at skrive, at det kun er i lederen og i særlige artikler, hvor det klart fremgår, at det er KL's interesser, der bliver udtrykt,« siger Oluf Jørgensen.

Både redaktøren af Danske Kommuner, Tom Ekeroth, kontorchef Karsten Thystrup og borgmester Henning Jensen Nyhuus afviser påstandene om indflydelse på magasinets journalistik. De understreger, at artiklen om konflikten i Randers Kommune aldrig blev trykt. Karsten Thystrup havde rådet Randers Kommune og borgmesteren til ikke at gå i pressen med en personalesag, og det var også derfor, Karsten Thystrup skulle godkende borgmesterens udtalelser i sagen.
»Karsten Thystrup har ikke redigeringsret over vores artikler. Det har ingen andre end os selv. Han var inde over historien som juridisk rådgiver for en kilde, fordi det var en indviklet historie med følsomme oplysninger. Det var også grunden til, at den ikke blev bragt,« siger Tom Ekeroth.

Hvis Karsten Thystrup ikke har redigeringsret, hvorfor skriver han så til Henning Jensen Nyhuus, at han selv omskriver hovedhistorien?
»Jeg blander mig ikke i, hvordan en juridisk rådgiver optræder over for en borgmester,« siger Tom Ekeroth, der påpeger, at han også har status af kontorchef i KL og dermed er sideordnet Karsten Thystrup.
Tom Ekeroth ønsker ikke at kommentere Danske Kommuners historie om Suzanne Aaholm fra sidste år, ud over at Karsten Thystrup ifølge Tom Ekeroths kendskab ikke har haft noget med den historie at gøre.

Karsten Thystrup oplyser, at han på intet tidspunkt var indblandet i den journalistiske proces op til udgivelsen af Danske Kommuners artikel om Suzanne Aaholm, og at han ikke har redigeringsret over indholdet i Danske Kommuner. Han fortæller i tråd med Tom Ekeroths udlægning af sagen, at han kun var indblandet i artiklen om Randers Kommune, fordi borgmesteren på grund af historiens personalesager ønskede juridisk rådgivning om, hvordan han kunne udtale sig.

»Da artiklen er færdig, sender journalisten den til borgmesteren, og han sender den til mig. Jeg kan se, at artiklen handler for meget om personalesagerne. Derfor bruger jeg noget tid på at se, om udtalelserne kan justeres, så historien får en generel vinkel. Det kan den ikke, så jeg råder borgmesteren til at droppe det, og det gør han. Det er en relation, der kører mellem borgmesteren og journalisten på Danske Kommuner,« siger Karsten Thystrup.

Hvorfor giver du så udtryk for, at du ikke bare retter hans citater, men at du selv vil skrive historien om, rette vinklen og i øvrigt er i direkte kontakt med journalisten? Kan du ikke se, at du i mailen optræder lige så meget som redaktør for journalisten som juridisk rådgiver for borgmesteren?
»Svaret er nej. Borgmesteren har ret til at få rettet i sin egen historie, så den dækker hans synspunkter. Hvis journalisten ikke vil acceptere det, så bliver der ingen historie med borgmesterens deltagelse. Jeg er juridisk rådgiver for borgmesteren. Og når borgmesteren rykker for at få sin artikel fra mig, og journalisten rykker borgmesteren, så meddeler jeg selvfølgelig på borgmesteren vegne til journalisten, at borgmesteren har bedt mig kigge på artiklen, og det er jeg endnu ikke færdig med på det tidspunkt, jeg mailer borgmesteren,« siger Karsten Thystrup.

Professor i mediejura på Aalborg Universitet Søren Sanfeld Jakobsen undrer sig over kontorchefens forklaring.
»Alene baseret på den pågældende mail kan jeg godt få den mistanke, at sagen går videre end til at beskytte tavshedspligten, og at den er et forsøg på at påvirke den redaktionelle linje. Ellers har kontorchefen udtrykt sig overordentligt uheldigt,« siger Søren Sandfeld Jakobsen, der understreger, at han kun udtaler sig på baggrund af Journalistens umiddelbare fremstilling af sagen.

Han fortæller, at hvis der er tale om, at et nyhedsmedies redaktionelle frihed bliver kompromitteret, og der dermed kan rejses tvivl om den uafhængige rolle, så er det en overtrædelse af reglen om god presseskik og dermed et brud på medieansvarsloven.

Borgmester i Randers Henning Jensen Nyhuus kalder det noget »vrøvl«, at han som en del af samarbejdet med Karsten Thystrups kontor skulle have haft indflydelse på journalistikken i Danske Kommuner:
»Hvis man vil forstå det sådan, så kan man forstå alting. Hvis færgen går i stå på vandet, kan man gætte sig frem til mange årsager. Når jeg beder KL om at hjælpe mig i denne sag, så er det, fordi der er nogle faktuelle ting, jeg bliver nødt til at forholde mig til. Er det lovligt, etisk og faktuelt rigtigt, det jeg gør? Det er de de bedste til,« siger Henning Jensen Nyhuus.

Han fortæller, at han i februar måned, hvor mailen stammer fra, følte, at det var på tide at tage bladet fra munden i den pågældende sag. Nogle var begyndt at pege på ham som den skyldige i Randers-sagen frem for de to direktører, der havde sagt op, efter at KL-undersøgelsen konkluderede, at de havde begået en række fejl. Han skriver derfor et debatindlæg til Danske Kommuner.

»De spørger, om vi skal lave et interview. Det går jeg med til, men kun hvis artiklen efterfølgende bliver godkendt af mig og Karsten Thystrup, som er min rådgiver. I den pågældende mail påpeger han så, at jeg siger nogle uheldige ting, og vi bliver enige om at droppe den.«

Er der ikke forskel på at give dig juridisk rådgivning og så at kunne gå ind og redigere i selve historien?
»Det kan godt være, at det var Karsten Thystrups opfattelse af sagen. Jeg taler kun om rådgivning. Hvad han havde tænkt, det ved jeg ikke. Jeg har ikke på fornemmelsen, at Karsten Thystrup går rundt og skriver artikler om folk.«

Journalist og forfatter til denne artikel Emil Ellesøe Ditzel var indtil april ansat på Avisen Kommunen, som er direkte konkurrent til det omtalte magasin Danske Kommuner. Kontorchef i KL Karsten Thystrup har påpeget, at han mener, at Emil Ellesøe Ditzel er inhabil, fordi han var ansat på Avisen Kommunen, da en journalist derfra både skrev en række kritiske artikler om Frederiksberg Kommune og fik afvist en klage til Ombudsmanden over manglende aktindsigt i kommunen. Da Karsten Thystrup repræsenterede modparten i begge sager, mener han, at Emil Ellesøe Ditzel er inhabil i forhold til historier, der omhandler Karsten Thystrup. Karsten Thystrup har efter artiklens deadline oplyst, at Randers Kommune mener, at emailen er fjernet uretmæssigt.

KL og Danske Kommuner
KL er en forkortelse for Kommunernes Landsforening. De varetager kommunernes interesser og er en af Danmarks mest magtfulde interesseorganisationer.

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner udkommer 35 gange om året i cirka 7.000 eksemplarer. Læsertallet er cirka 50.000 og består primært af politikere, topledere, forvaltningschefer, institutionsledere og sagsbehandlere i kommunerne.
I kolofonen i magasinet Danske Kommuner står:
"KL's politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvoraf dette direkte fremgår."
Nyhedsmagasinet er gået fra at være skrevet af embedsmænd og at være en del af KL's kommunikationsafdeling til at blive "et mere journalistisk magasin", der er sin egen enhed under Afdelingen for Ledelse og Kommunikation.

Kilde: Danskekommuner.dk

Konflikten i Randers Kommune
Konflikten i Randers Kommune er opstået af den såkaldte KMD-sag. Randers Kommune var en af de kommuner, der i sommeren 2010 fik kritik af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at have forbrudt sig mod konkurrenceloven ved at forlænge deres aftale med IT-selskabet KMD uden at sende den i udbud.

Kritikken medfører, at Randers beder KL's jurister om at undersøge sagen. Det er Økonomiudvalget i Randers Kommune, der beslutter undersøgelsen efter forslag fra borgmester Henning Jensen Nyhuus. Umiddelbart peger pilen på vicekommunaldirektøren, som også sendes hjem, imens undersøgelsen står på. Det vækker splittelse i hele direktionen, der ikke mener, at man kan pege på én syndebuk, men at hele direktionen og den politiske ledelse også har et ansvar.

KL's undersøgelse bliver færdig i december 2010. Den konkluderer, at både kommunaldirektøren og vicekommunaldirektøren har begået alvorlige fejl. Vicekommunaldirektøren har i mellemtiden fundet et nyt arbejde, og kommunaldirektøren slipper med samtale med borgmesteren. Han finder dog kort tid efter også et andet arbejde. Kritikere af borgmesteren har påpeget, at den politiske ledelse har forsøgt at skubbe ansvaret fra sig over på direktørerne.