Kasper Kildegaard havde det, som om et lyn slog ned i maven på ham.

Det var en dag i starten af december 2017, da han på Berlingskes politiske redaktion fik sit livs første panikanfald.

”Min krop stod af. Jeg fik et fysisk ubehag, som er helt uden sammenligning med, hvad jeg tidligere har oplevet,” siger Kasper Kildegaard.

”Det forplantede sig som en svimmelhed rundt i kroppen. Jeg følte, jeg lettede fra jorden, og i 10-15 sekunder vidste jeg ikke, hvad der skete. I det øjeblik, jeg landede igen, galopperede mit hjerte på et niveau, man slet ikke kan forstå. Mit syn blev mangedoblet, min hørelse blev til et ekko, og min hals snørede sig sammen. Jeg havde svært ved at få vejret. Det varer i 15-20 minutter.”

Det var starten på et stressforløb, hvor Kasper Kildegaard blev sygemeldt, og hvor han til sidst besluttede sig for, at der for en periode skulle ske en markant ændring i hans arbejdsliv.

Men den beslutning kom først efter en tid, hvor hans liv ikke var meget andet end mørke og smerte.

En voldsom, fysisk manifestation

Kasper Kildegaard blev som 24-årig i maj 2016 udnævnt til Berlingskes politiske redaktør. Den yngste siden mediets nu forhenværende chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Det var en udfordring, Kasper Kildegaard mildest talt så frem til.

”Jeg elsker politik og politisk journalistik. Derfor er det en drøm, der går i opfyldelse,” sagde han dengang til Journalisten.

Men det var arbejdspresset i samme stilling, der til sidst kunne mærkes som et lynnedslag i hans krop.

”Det viste sig at være en naturlig, kropslig reaktion på et meget voldsomt og vedblivende arbejdspres. Og det er klart, at det er noget, jeg blev nødt til at tage alvorligt,” siger Kasper Kildegaard.

Derfor gik han med det samme til sin læge.

”Jeg troede, jeg var ved at dø. Men min læge var bare helt rolig og spurgte mig: ”Kasper, har du arbejdet for meget?” Og så sagde jeg: ”Ja ja, det har jeg da, men det er jo ikke derfor, jeg er her. Det er, fordi jeg ikke kan trække vejret.” Og det var så der, hun sagde, at det nok var på grund af det, at jeg havde det sådan,” siger han og tilføjer:

”Jeg har altid vidst, at jeg skulle huske at holde fri. Men det er klart, at jeg ikke vidste, det kunne få den her drejning. Jeg vidste godt, at man kan sove dårligt, hvis man arbejder for meget, men ikke at det kunne udløse de kræfter i én.”

Og det er vigtigt for Kasper Kildegaard at gøre andre opmærksom på det samme:

”Jeg tror, det er vigtigt for mange at vide, at det kan manifestere sig så voldsomt fysisk,” siger han.

”Nogle vil mene, at jeg skal lade være med at fortælle om det. Det er noget, vi som samfund stadig ikke fuldt ud har forståelse for, selv om flere og flere bliver ramt af det. Jeg synes, det eneste rigtige er at fortælle om det. Det er ikke noget, jeg mener, man skal skamme sig over. Alle mennesker kan blive ramt af en sten i hovedet i livet.”

”Ikke en sjov eller lys tid”

I alt var Kasper Kildegaard sygemeldt i lidt mere end to måneder på fuld tuid efter sit første panikanfald. Han så ikke andet end sine nærmeste i perioden og trak sig ellers tilbage fra den hektiske verden på Christiansborg. Derefter trappede han langsomt op på arbejde igen.

”Det var absolut ikke en sjov eller lys tid for mig,” siger han.

På Berlingske oplevede han dog fuld forståelse for, at han skulle sygemeldes, understreger han.

”Jeg har oplevet en ekstrem grad af empati og medfølelse fra mine medarbejdere. Jeg kan sagtens prale af vores resultater, men jeg er mest stolt af, at vi har et miljø og en kultur, hvor vi passer på hinanden. Berlingske har også været ekstremt god igennem hele forløbet,” siger Kasper Kildegaard, der også roser ledelsen.

”Det vigtigste for mig og chefredaktionen har været, at jeg skulle godt tilbage som politisk redaktør,” siger han.

Det er også lykkedes Kasper Kildegaard, der igen er tilbage som politisk redaktør på fuld tid.

”Og jeg har det meget bedre nu. Så på den måde er det godt igen,” siger han og fortæller, at han heller ikke længere får de panikanfald, han var plaget af under sin sygemelding.

”Men der var en periode på nogle måneder, hvor jeg oplevede dem dagligt. Det er klart, at det er hårdt for kroppen,” siger han.

Kasper Kildegaard beskriver sig selv som et menneske, der brænder for det, han laver. Ofrer sig 100 procent. Han erkender også, at han har arbejdet meget som politisk redaktør.

”Udfordringen, når man besidder sådan et job, er, at man altid arbejder. Christiansborg står aldrig stille. I en periode arbejdede jeg i døgndrift. Og til alle tider har jeg arbejdet meget, hvilket jeg fortsat vil gøre.”

”Det kan ramme ung som gammel”

Kasper Kildegaard vender flere gange tilbage til det med kroppen. At det er kroppen, der reagerer. Siger fra på en måde, der er uden for hans egen kontrol.

Derfor har han også truffet en beslutning: Han skal ikke længere være politisk redaktør for Berlingske.

”Jeg har kunnet mærke, at jeg for en periode fortsat vil have et behov for en styring af min arbejdstid,” siger han.

”Og det harmonerer ikke optimalt med at være politisk redaktør. Det har været særligt vigtigt for mig som chef, at jeg 100 procent kan indgyde ro og skærme mine medarbejdere, når tingene går vildt for sig på Christiansborg. Når jeg kan mærke, at der er en risiko for, at jeg ikke kan det igennem eksempelvis et folketingsvalg, som der kan komme, så er det rigtige, at jeg trækker mig,” siger han.

Hvad mener du med styring af din arbejdstid?

”Jeg skal være politisk korrespondent. Jeg får en mere fri rolle, som ikke er så dag til dag-agtig og vagtsat som mit gamle job,” siger han og uddyber:

”Det betyder, at de meget pludselige nyhedsudviklinger, der på alle tider af døgnet kan være i dansk politik, ikke er der, hvor jeg skal stå forrest. Jeg skal skrive de store interviews og baggrunde og historier i dansk politik. Det gør det meget mere muligt at styre min arbejdstid,” siger han og beskriver det nye job som politisk korrespondent som ”intet mindre end et drømmejob, som jeg ikke kan vente med at komme i gang med”.

Du blev den yngste politiske redaktør i Danmark. Har det været for stort et pres?

”Jeg tror ikke, det har noget med det at gøre. Jeg tror, alle vil kunne skrive under på, at jeg fuldt ud har levet op til min opgave og mit ansvar,” siger Kasper Kildegaard og tilføjer:

”Jeg tolker det sådan, at det kan ramme ung som gammel. Det kan ramme den politiske redaktør, og det kan ramme folk i alle andre jobfunktioner. Du behøver slet ikke have et lige så krævende job som det her. Og jeg har ingen fortrydelse i forhold til at påtage mig jobbet. Det har været nogle fantastiske år, som har været ekstremt udviklende journalistisk og menneskeligt.”

Kasper Kildegaard starter i det nye job som politisk korrespondent den 1. august.