search

»Jeg kunne ikke huske, hvad jeg lavede«

Et tre måneders praktikophold på en lokalredaktion, hvor hun ofte stod helt alene med avisen, udløste stress. »Jeg følte, jeg skulle redde dem. Det var meget kaotisk.«

»10 minutter om dagen laver jeg ikke noget. Der prøver jeg at rense ud. Det er en form for meditation. Jeg går tidligere i seng, så jeg sover mere. Og så er jeg blevet bedre til at sige nej og sige fra.«

Sådan sammenfatter en praktikant, hvordan hun i dag undgår stress.

Før det skulle hun meget igennem.

Praktikanten, der i dag er nyuddannet og sidst i tyverne, ønsker at være anonym. Hun frygter, at hendes historie kan få negativ indflydelse på kommende jobmuligheder.

Da hun var i praktik på et lokalmedie som skrivende journalist, hvor hun vekslede mellem flere redaktioner, fik hun stress.

»Det påvirkede min hukommelse. Jeg låste mig ude flere gange og kunne nogle gange ikke huske, hvad jeg lavede og hvorfor,« fortæller hun til Journalisten, da vi møder hende.

»Jeg var også nødt til at have fuldstændig ro og stilhed om morgenen, inden jeg skulle på arbejde, og når jeg kom hjem. Det var kedeligt, men nødvendigt, for at jeg kunne gå på arbejde,« siger hun.

Skulle producere og levere som alle andre

Praktikanten fortæller, at der ikke gik lang tid, før hun som praktikant skulle levere på samme niveau som de færdiguddannede journalister på lokalredaktionen.

»Der var en anden praktikant, som ikke producerede lige så meget som de andre. Der blev talt om den praktikant, når vedkommende ikke var der, så jeg havde jo ikke lyst til at være den næste version af den ”langsomme praktikant”,« fortæller hun.

Hun er en af de fire kvindelige journaliststuderende, der har henvendt sig til Journalisten, da vi på Facebook efterlyste cases, der kunne belyse en spørgeundersøgelse gennemført af Danske Journaliststuderende i maj 2014.

421 studerende har svaret på spørgsmålene fra Danske Journaliststuderende. Undersøgelsen viser blandt andet, at 76 studerende befinder sig i det røde felt, hvilket betyder, at de har akut brug for professionel hjælp.

Lavede avisen selv

Praktikanten oplevede at stå alene med ansvaret for at producere en avis, der strakte sig på seks til otte sider.

»Der var ting, jeg ikke blev sat ind i. Formalia for eksempel. Der var artikler, som jeg bad om hjælp til, fordi de var svære for mig, og som jeg endte med at droppe, fordi jeg aldrig fik hjælp. Det var enormt frustrerende, og jeg fik også dårlig samvittighed over for de kilder, jeg havde interviewet,« siger hun.

Der var en stemning af, at ”avisen bare skulle ud”, på redaktionen, fortæller hun.

»Og de interesserede sig slet ikke for, hvordan praktikantens velbefindende var,« siger hun.

»Jeg meldte mig syg to gange i løbet af de tre måneder, begge gange en uge, fordi jeg ikke kunne gå på arbejde. Jeg følte, at jeg skulle redde dem. Det var meget kaotisk.«

Arbejdsmiljøet betyder alt

Oplevelsen på lokalredaktionen i de tre måneder betyder, at hun målrettet går efter bestemte arbejdspladser.

»Arbejdsmiljøet betyder meget mere for mig, end hvad jeg ender med at lave. Det har jeg lært af at være det sted,« fortæller hun.

Derfor opfordrer hun praktiksteder til at have bedre overblik og styr på produktionen og interessere sig for praktikanterne.

»Og så ville det være rart, hvis der ikke havde været de samme produktionskrav til mig som til de færdiguddannede, og at praktikanten ikke stod alene med ansvaret for en avis,« siger hun.

Bedre forberedt på studiet

Hun håber også, at hun ved at fortælle sin historie kan være med til at få uddannelsesstederne til at være endnu mere opmærksomme på, hvordan de studerende har det, når de er ude i praktik.

»Måske skal der være en handlingsplan, når de studerende oplever ting, som jeg gjorde. Studiet kunne tage en samtale med den studerende, hvis der er faresignaler, så man kan give dem nogle redskaber eller bare mulighed for at snakke med nogen og mindske stressen på et tidligt tidspunkt,« foreslår hun.

Dette er den femte og sidste artikel i Journalistens serie om stressramte studerende, som vi har bragt på journalisten.dk i denne uge. Hvis der er historier eller vinkler om emnet, som du mener vi også bør fortælle, så skriv til ama@journalisten.dk.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen