Sanne-Maria Bjerno (32) troede, hun skulle i gang med en karriere som journalist, da hun afsluttede sin journalistuddannelse på Roskilde Universitet i 2009.

Men det første job blev en kommunikationsstilling hos Forbrugerombudsmanden.

Siden har hun haft midlertidige kommunikationsstillinger hos Rigshospitalet, Lægeforeningen og Danske Fysioterapeuter.

I dag er hun selvstændig og arbejder med både journalistik og kommunikation. Kunderne tæller Alkohol og Samfund og Region Hovedstaden Psykiatri, men også den journalistisk uafhængige nyhedsavis Dagens Medicin.

Tæt dialog med redaktøren

Kan man i dine øjne godt lave begge typer arbejde uden at miste sin journalistiske integritet?

»Ja, det synes jeg ikke, der er noget problem i. For jeg kan stå inde for mine historier – uanset hvem der er afsender. Dagens Medicin og Region Hovedstaden har hver deres dagsordener, og begge er reelle og vigtige, så det ser jeg som udgangspunkt ikke noget problem i.«

Dagens Medicin og Region Hovedstaden har hver deres dagsordener, og begge er reelle og vigtige.

Sanne Maria Bjerno

Hvis du skulle lave en artikel for Dagens Medicin, hvor du skulle interviewe en kilde fra Region Hovedstaden, hvordan ville du så sikre dig, at du ikke kan beskyldes for at være ‘biased’?

»Den situation er ikke opstået endnu, da samarbejdet med regionen er ret nyt. Men det ville jeg tage med min redaktør, og så kunne det være, at jeg skulle lave en anden historie. Jeg spiller med helt åbne kort over for redaktørerne.«

På den måde afskærer du vel også dig selv fra at lave den superkritiske historie om Region Hovedstaden?

»Ja, den må andre lave. Sådan er det bare.«

Hvordan ser dine journalistkolleger på, at du både laver kommunikation og journalistik?

»Det gør mange af dem også selv. Så jeg kan tale med dem om, hvad deres erfaringer er, når man springer fra det ene til det andet.«

Kan du se faldgruber i den praksis?   

»Ja, det kan jeg godt. Og jeg kan også se, at der er behov for nogle klare aftaler med ens arbejdsgivere. Lige nu har jeg mit eget kodeks, og jeg skal personligt kunne stå inde for alt, hvad jeg skriver, uanset hvem jeg skriver for. Hvis der opstår tvivl, så tager jeg det op med redaktøren. Jeg sidder faktisk lige nu med en historie, der måske kan skabe noget interessekonflikt, så der har jeg talt med en veninde om, at hun kan overtage den, hvis det bliver nødvendigt. Men jeg vil lige starte med at tale med redaktøren og høre, om han ser noget problem i det.«

Hvis du kunne, ville du så helst arbejde udelukkende med journalistik?

»Ja, det ville jeg gerne. Det er også derfor, at jeg er så glad for, at jeg kan få lov til at lave journalistisk arbejde i kommunikationsarbejdet. Det er mere arbejdsprocessen, jeg godt kan lide, end det er en ideologi om at fremme et budskab eller at lave den kritiske journalistik. Det er mere arbejdet med research, at interviewe kilder og at samle en historie, jeg gerne vil lave. Det kan jeg også se, at jeg kan, når jeg laver kommunikation.«

Tendensen gælder også fastansatte

Ikke kun freelancere, er i bevægelse mod kommunikation.

Flere end 900 DJ-medlemmer – langt overvejende uddannede journalister – er aktuelt ansat i kommunikationsstillinger på offentlige overenskomster.

Og DJ vurderer, at omkring 800-900 medlemmer – igen, langt overvejende uddannede journalister – i dag er ansat i private kommunikationsstillinger.

Begge tal er i vækst.

Parallelt med den udvikling viser Journalistens analyse af DJ’s lønstatistik, at der i perioden 2007 til 2014 er ansat 500 færre DJ-medlemmer på landets aviser.

I denne serie skildrer Journalisten både det pressede liv på aviserne, hvor der skæres stillinger, og de nye jobmuligheder for uddannede journalister i kommunikationsbranchen.

Dette er 11. artikel i serien. Du kan læse de tidligere artikler i serien her:
Journalister indtager kommunikationsjobs
Analyse: Avisernes nyhedskæde svækket – 500 færre DJ-medlemmer
Aviserne har muskelsvind
Tabloid-aviser: Vi er færre folk om flere platforme
Regionalt mediehuse: Vi laver kun indholdet én gang
»Jeg har oplevet journalister bare har planket en pressemeddelelse uden at behandle den«
»Det er godt at vide, hvad der kan få en historie til at eksplodere«
»Jeg var rystende nervøs, da jeg skulle starte som pressechef«
»Der er nogen, der vil mene, at man har svigtet det journalistiske ideal, men…«
Journalistik og kommunikation i en stor pærevælling