Mange DJ-medlemmer over 50 år frygter, at deres alder er en hæmsko på arbejdsmarkedet. De ryger først i sparerunderne og har svært ved at komme tilbage – derfor vælger mange efterløn. Men de ældre har selv et ansvar, siger en karriererådgiver. De skal turde søge chefstillinger og holde sig attraktive.

DJ-medlemmer med gråt hår og rynker oplever i stort omfang, at de allerede fra 50-årsalderen skal kæmpe en hårdere kamp på arbejdsmarkedet – alene på grund af deres alder. 35 procent er bange for at blive overhalet af de unge, og 27 procent er bange for at miste deres job på grund af deres alder. Det viser en undersøgelse lavet af Journalisten blandt 500 medlemmer over 50 år.

Blandt de ældre medlemmer uden job mener 95 procent, at deres alder er medvirkende årsag til, at de nu står uden job. "Når man er fyldt 50, er man kørt ud på sidelinjen," lyder det fra en journalist i undersøgelsen. "Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at min alder er af afgørende betydning for, at det ikke er lykkedes mig at blive kaldt til samtale," fortæller et medlem i slutningen af 50'erne.

"Vi bliver klart undervurderet som arbejdskraft," skriver en kvinde, der er 52 og ledig. Hun føler, at hun har langt mere at byde på end tidligere.
"Jeg lytter bedre, tænker længere og kommer med mere kreative løsninger," forklarer hun.
Et gennemgående mantra i de mere end 200 fritekstsvar er, at ældre ryger først, når der skal skæres ned. "Man føler et stort pres, hver gang der er en fyringsrunde, og det er rigtig ærgerligt at skulle slutte sin karriere med at gå i konstant frygt," skriver et kvindeligt medlem.

Den 58-årige journalist og tillidsrepræsentant Dines Boertmann fra DR Nyheder er ikke overrasket over, at 27 procent af de beskæftigede er bange for at miste deres job.
»Medarbejdere over 50 er mere udsatte, når der er fyringsrunder. Hvis de har været syge eller arbejder lidt langsommere, bliver de hurtigt kigget ud,« siger Dines Boertmann til Journalisten.
Det paradoksale er, at DJ's ledighedstal viser, at medlemmer mellem 50 og 60 år ikke har en højere ledighed end gennemsnittet. Den ligger på 6,5 procent, og det er faktisk den samme andel som gennemsnittet i DJ, der er på 6,8 procent.

Samme ledighed
Ledigheden blandt 50-60-årige ligger på 6,5 procent. Det er det samme som gennemsnittet for samtlige DJ-medlemmer. Forklaringen er, at mange vælger efterløn frem for ledighed. Unge under 30 har den højeste ledighed.

Meget tyder dog på, at efterlønnen dækker over en skjult ledighed.
»Når efterlønnen en dag forsvinder, vil mange ryge direkte ud i et stort sort hul,« siger Dines Boertmann.
I dag er 288 DJ-medlemmer på efterløn. Hvis efterlønsordningen ikke fandtes, ville det svare til 12 procent af de erhvervsaktive medlemmer over 55 år. Og de ville ikke have mange chancer for at få job i DR Nyheder.
»Jeg kan simpelthen ikke mindes, hvornår der sidst blev ansat en over 50 år,« siger Dines Boertmann.

Professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet er ekspert i efterløn og er medforfatter til en aktuel bog om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Han siger, at ældre ikke generelt har større risiko for at blive ramt af ledighed end yngre.
»Men når de bliver arbejdsløse, er det vanskeligt at komme tilbage. Og derfor ryger mange over på efterløn.«
Ville ledigheden blandt de ældre være højere, hvis der ikke var efterløn?
»Nogle ville nok være i job, men ledigheden ville være meget højere.«

Han siger, at 40-45 procent af efterlønsmodtagerne er så nedslidte eller uønskede på arbejdsmarkedet, at de ikke ville kunne få job.
»Mange føler, at de er blevet smidt ud. Og 30 procent af alle efterlønnere ville gerne have haft et arbejde, hvis de havde mulighed for det.«
Han peger på, at problemet er, at arbejdsgiverne ikke gør noget for at fastholde de ældre.
»Hvis man virkelig ønsker at fastholde dem, kunne man jo have en seniorpolitik.«

Det kunne for eksempel ske, ved at chefen fortalte medarbejdere på vej mod de 60 år, at de er uundværlige, og tilbød dem et par år mere på nedsat tid. Men kun 2 procent af arbejdspladserne har de seneste par år ofte bedt en ældre om at blive på arbejdspladsen i stedet for at gå på efterløn, forklarer Per H. Jensen.

Modet til at søge nye eventyr og andre græsgange falder med alderen, viser Journalistens undersøgelse. Selv hvis de ældre gerne vil videre, tror de ikke selv på det. 43 procent søger færre jobs, fordi de er blevet ældre. "Det er uanstændigt svært at skifte job, når man er 50+," lyder en af de typiske kommentarer.
Det dilemma kender Bent Bøkman på 51 år. Han er netop skiftet fra Forbrugerrådet til ingeniørvirksomheden Grontmij som pressechef. Når han møder folk, der har været det samme sted i 18-20 år – "men i mange forskellige funktioner", plejer han at svare, at de måske skulle søge noget helt nyt.
»Hvis du er for længe samme sted, risikerer du, at vanerne overtager, og det er lig med fyring.«

Men han erkender, at man som jobansøger over 50 år hurtigere sorteres fra. Før han kom til Grontmij, søgte han for eksempel et kommunikationsjob, hvor hans profil passede perfekt.
»Men jeg kom ikke engang til samtale. Jeg er sikker på, at jeg blev fravalgt, fordi jeg var 51 år,« siger han om jobbet, der gik til en ansøger i begyndelsen af 30'erne.

En anden medvirkende i Journalistens undersøgelse er Peter Bruun på 56 år. Han er glad for, at han er freelancer.
»Som freelancer spørger kunderne jo ikke, hvor gammel du er. De er kun interesseret i, hvad du kan – og om du kan holde en deadline,« siger Peter Bruun, der leverer til danske og udenlandske sportsmedier. Hans netværk er så stærkt, at nye kunder nærmest kommer af sig selv.
»Men hvis jeg skulle ud og søge arbejde, ville jeg næppe have en chance. Som ledig journalist er det pokkers svært at komme tilbage. Allerede i 40'erne er man i farezonen.«

Samme løn
Det er en myte, at ældre bliver fyret i sparerunder, fordi de har den højeste løn. Ser man på DJ’s lønstatistik, tjener et fastansat medlem i gennemsnit cirka 42.000 kroner – uanset om alderen er 45 år, 55 år eller 65 år. Så målt i kroner og ører ”sparer” arbejdsgiverne ikke mere ved at skille sig af med en seniormedarbejder.

I DJ Uddannelse og Kompetence vejleder Mads Løkke Rasmussen medlemmerne om job- og karrierevalg. Han bekræfter på den ene side, at "alderen trykker, når der fyres på arbejdspladserne". Men det skyldes ikke kun aggressiv aldersdiskrimination. Det skyldes også, at de ældre har for lav employability. Det vil sige, at det, de kan, ikke efterspørges af arbejdspladsen.
»Jeg siger ikke, at fyringsrunder altid rammer rigtigt. Men de sidder ikke på ledergangen og vælger de medarbejdere ud, som har nået en bestemt alder.«

Hvad holder arbejdsgivere tilbage fra at ansætte ældre medarbejdere?
»Arbejdsgiverne er interesseret i tryghed. De skal kunne mærke, at personen kan gå ind i rollen og blive glad for jobbet, så arbejdspladsen får det fulde udbytte. Seniorer siger ofte, at de er overkvalificerede, men det er for mig et udtryk for, at de ikke kan overbevise arbejdsgiverne om, at de er oprigtigt interesseret i jobbet. Hvis en restauratør skal vælge mellem to opvaskere, vælger han jo den, som han tror bliver gladest for jobbet.«

Professor Per H. Jensen siger, at når efterlønsordningen udfases, kan en god og veludviklet seniorpolitik på arbejdspladserne være en lige så god erstatning. I praksis kan det imidlertid blive svært, siger han og henviser til Aalborg Portland. I 2006 vandt virksomheden en pris for bedste seniorpolitik, der blev kaldt eksemplarisk, og tilbagetrækningsalderen steg.
»Hvad skete der i 2008, da de skulle skære ned? Seniorpolitikken blev sat på stand by, og man fyrede de gamle,« siger Per H. Jensen.

DET VISER UNDERSØGELSEN
27 % af medlemmerne i job er bange for at miste job på grund af alder
95 % af de ledige er meget enige eller enige i, at deres alder var medvirkende årsag til, at de blev ledige.
38 % af medlemmerne i beskæftigelse frygter at få et ringere job på grund af deres alder
32 % af medlemmerne i job er bange for at blive overhalet af de yngre.
61 % af de ledige er bange for at blive overhalet af yngre
50 % af pensionisterne og efterlønnerne oplevede, at det blev sværere at få et godt job på grund af alder
76 % af medlemmerne i job føler, at de har de rette kompetencer
66 % af de ledige medlemmer føler, at de har de rette kompetencer (19 % af de ledige medlemmer føler ikke, at de har de rette kompetencer)

Journalisten har via Dansk Journalistforbund spurgt 1.500 medlemmer over 50 år, hvordan de ser på arbejdsmarkedet efter de 50 år. 516 har svaret, heraf har 214 skrevet uddybende fritekstsvar.
73 procent af samtlige besvarelser kommer fra medlemmer i beskæftigelse (378 personer), 10 procent er ledige (53 personer) og 16 procent er på efterløn eller pension (85 personer). 59 procent arbejder fortrinsvis med journalistik. 16 procent er inden for kommunikation, og 25 procent arbejder inden for andre områder. 58 procent af besvarelserne kommer fra mænd. Fordelingen svarer til medlemssammensætningen i DJ.