»Jeg havde forestillet mig både det bedste og det værste scenarie på forhånd. Det værste scenarie var, at jeg stod i aulaen på Journalisthøjskolen med min telefon i hånden, som bare ikke ringede, mens alle mine venner omkring mig fik en plads. Og det var præcis det, der skete,« fortæller Anna Gudmann om Store Matchdag i april 2016.

Anna Gudmann gik dengang på 3. semester på journalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Carl Luis Hvilsom led samme skæbne i samme runde. Han gik også på 3. semester på journalistlinjen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Jeg synes egentlig, jeg havde fået lavet en meget god hjemmeside og skrevet nogle gode ting om mig selv,« siger Carl Luis Hvilsom om ugerne op til Store Matchdag.

Carl Louis Hvilsom fortæller, at han måske ikke gik til så mange Åbent Hus arrangementer, som han burde have gjort. At han ikke var opsøgende nok.

Til november er der igen Store Matchdag. Igen vil studerende stå tilbage uden plads. Både Anna Gudmann og Carl Luis Hvilsom valgte at tage orlov.

Journalisten har bedt dem beskrive forløbet.

Røg en masse cigaretter

Da det gik op for Carl Louis Hvilsom, at Store Matchdag ikke kom til at betyde en praktikplads, tog han hjem.

Anna Gudmann gik i stedet op i Match Room for at se på de praktiksteder, der stadig havde pladser, men følte ikke, at hun kunne tænke klart i øjeblikket.

»Jeg tænkte, at jeg umuligt kunne tage en god beslutning i den tilstand, fordi jeg var så berørt. Så jeg ringede til mine forældre og græd og røg en masse cigaretter,« fortæller hun.

Derefter satte hun sig ned i fredagsbaren i kælderen under DMJX på Olof Palmes Alle 11 og snakkede med venner, der heller ikke havde hevet en plads hjem. Lige indtil der kom en studerende ned og begyndte at fortælle om sin nye praktikplads.

»Jeg havde virkelig svært ved at glæde mig på hans vegne på det tidspunkt, så det endte med, at jeg gik,« siger Anna Gudmann.

Anna Gudmann husker stemningen på skolen som mærkelig. Folk løb rundt. Nogen græd. Hun tænkte, at hun burde løbe rundt med de andre, men hun kunne umuligt tage en beslutning på det tidspunkt.

»Jeg havde det som om syv kærester havde slået op med mig på samme tid,« siger hun.

Søgte stillinger senere

Efter Store Matchdag søgte Anna Gudmann to stillinger, der blev slået op senere. Hun hørte ikke fra nogen af dem.

Skolen tilbød, at de studerende, der ikke havde fået en praktikplads, kunne tage 7. semester inden praktikken, men hun kunne ikke se sig selv vælge den løsning. Hun havde egentlig tænkt, at hun gerne ville på udveksling på 7. semester, så hun besluttede sig for at tage orlov.

Carl Louis Hvilsom søgte ligesom Anna Gudmann to stillinger, som var blevet slået op efter Store Matchdag – en hos Fagbladet 3F og en hos DR, men uden at få nogen af dem.

Han kunne tage 7. semester på forskud, men han følte ikke, det var den rigtige løsning. Han valgte i stedet orlov.

»Jeg ville ikke gå rundt på skolen et halvt år mere. Og så var jeg virkelig træt af det hele efter panikdagen og havde brug for at komme lidt væk,« siger han.

Orlov betyder ingen SU, så Carl Louis Hvilsom flyttede fra Aarhus og hjem til forældrene i København i sommerferien.

Orlov i Cuba

I løbet af sommeren fandt Anna Gudmann ud af, at hun ville til Cuba i sin orlov. Hun ville gerne lave noget journalistisk, hun taler lidt spansk og Cuba er et forholdsvis sikkert land at rejse i.

»Og så ville jeg gøre noget godt for mig selv, så jeg ikke følte, at min tid var helt spildt,« siger hun.

Hun lavede en aftale med magasinet Udpost, et onlinemagasin drevet af studerende med historier fra udlandet, om at hun skulle skrive fra Cuba.

Hvordan fik du det til at hænge sammen økonomisk?

»Det gjorde jeg heller ikke. Jeg er så meget i gæld, jeg skylder både min mor og min far penge. Mine forældre har heldigvis været virkelig hjælpsomme, så jeg kunne gøre det her. Jeg tænkte, at jeg godt kunne have brugt hele min orlov på at arbejde i et callcenter og tjene nogle penge, men så ville jeg ikke stå stærkere til næste praktiksøgning,« siger Anna Gudmand, der kom hjem fra Cuba i sidste uge.

Mens hun har været væk, har hun stort set været afskåret fra nyhedsstrømmen i Danmark. Hun fik dagligt opdateringer fra Føljeton på mail, og de indeholdt et lille resume. Internet var der ikke været meget af i de måneder, hun har rejst.

»Så nu glæder jeg mig virkelig til at komme hjem og læse nyheder og blive opdateret.«

I limbo

Carl Luis Hvilsom følte det som om, alle omkring ham spurgte, hvad han skulle bruge tiden på, når han ikke skulle i praktik.

»Det er lidt stenet hele tiden at gå og snakke om sit nederlag, selvom jeg da godt kan forstå, at folk er nysgerrige,« siger han.

Ser du det som et nederlag?

»Ja, det gør jeg,« siger han.

Han holdt sommerferie med familien i sommerhus på Anholt. Da sommeren var slut, fik han job på en restaurant i København. Og det er rart at komme lidt væk fra det hele og lave noget helt andet. Men:

»Det har været en mærkelig periode, for man er lidt i limbo. Man går ikke i skole, men man ved, man skal igennem det igen,« siger han.

Portræt fra Cuba

I Cuba blev det ikke til så mange artikler, som Anna Gudmann havde håbet. Mange cubanere taler ikke godt engelsk, og hun taler kun lidt spansk. Så når det lykkedes, var det oftest lidt et tilfælde.

»Jeg faldt i snak med en mand, som snakkede godt engelsk og som viste sig at være professor i engelsk. Nu ejede han så en boghandel. Så kom jeg tilbage en time senere og interviewede ham,« siger hun.

Anna Gudmann der interviewer en cubaner i en boghandel. Valget faldt på ham, fordi han snakkede tilpas godt engelsk. FOTO: Alexander Hjorth Jespersen

Inden Anna Gudmann tog til Cuba, følte hun, at det var flovt ikke at have fået en praktikplads. Folk spurgte hele tiden ”Hvor fik du plads?”, og når hun svarede, at hun tog orlov, blev de nedtrykte på hendes vegne.

»Alle håndterede det som om, det var synd for mig, og det var det jo også i starten. Men på et tidspunkt var jeg bare kommet videre. Jeg ville aldrig sige det til andre, der ikke havde fået plads, men man er lidt taberen i systemet. Jeg tabte den gang, det var mig, der stod tilbage uden noget. Det er en nederen følelse,« siger hun.

Mere rolig nu

Carl Luis Hvilsom er mere rolig, når han tænker på den kommende praktiksøgning, end han var sidst. Men der har også været tidspunkter i løbet af det seneste halve år, hvor han har overvejet, om han overhovedet skulle være journalist.

»Når jeg har haft de allermest kyniske briller på, så har jeg tænkt, at hvis jeg er en del af røven af min årgang, så er det svært at se en fremtid i det,« siger han og nævner de seneste fyringsrunder i JP/Politikens Hus og på Jysk Fynske Medier.

Han har altid forestillet sig, at han skulle arbejde på et trykt medie, men orloven har fået ham til at tænke på, om han skal lave noget andet, når han er færdiguddannet.

»Det virker som et nåleøje, der bliver mere og mere snævert. Men jeg har altid læst avis, jeg har læst avis hver dag de sidste 10 år. Hvis der går en dag, hvor jeg ikke rigtig laver noget, men får læst avisen, så føler jeg, at jeg i det mindste er blevet lidt klogere. Lige nu læser jeg mest Politiken, for det er den, vi holder hos min far, hvor jeg bor,« siger han.

Bange for at stå uden plads igen 

Anna Gudmann er nervøs for at skulle søge praktik igen, når det hele begynder igen til november.  Men hun føler sig bedre rustet nu.

»Jeg har lavet mine egne projekter, der ikke har været skolearbejde. Det har været artikler, jeg har skrevet udelukkende fordi det var noget, jeg gik op i. Jeg har rejst, og jeg har prøvet at få afslag og jeg tror, at begge de ting modner en,« siger hun.

På den anden side føler hun allerede, hun er bagefter, fordi de andre praktiksøgende har fået taget nye billeder og lavet hjemmeside, og hun selv er nærmest lige landet i Danmark.

»Jeg håber, jeg får en praktikplads denne gang. Jeg glæder mig til at komme i gang med min uddannelse og jeg vil ikke holde pause mere nu,« siger hun.

 

Klokken 10:40 den 24-10-2016 tilføjede Journalisten en faktaboks i artiklen med tal for de studerende på Danmark Medie- og Journalisthøjskole efter sidste praktiksøgning.  Underrubrikken er rettet, så det nu fremgår, at de 104 studerende både talte journaliststuderende og TV- og medietilrettelæggere