Claes Lautrup stod foran en lovende fremtid som journalist, da han afsluttede journalistuddannelsen på Roskilde Universitet i 2013.

Efter endt praktiktid hos Berlingske skrev han debatbogen ‘Inden for murene – uden for rammerne’ om forholdene i den danske universitets- og forskerverden.

Bogen udkom i kølvandet på skandalen om hjerneforskeren Milena Penkowa og blev nomineret til en Kravling, de studerendes journalistpris.

Ironisk nok var det netop Kravling-nomineringen, der banede vejen for Claes Lautrups entré i kommunikationsbranchen. For i Kravling-komitéen var Burson-Marsteller repræsenteret, og de blev imponeret.

»Bogen blev min indirekte indgang til kommunikationsverdenen. Jeg havde allerede gjort mig tanker om at prøve kræfter med kommunikation, men det skete nok 10 år tidligere, end jeg havde regnet med,« siger han og fortsætter:

»Jeg havde nogle rigtig gode tilbud på hånden fra nogle medier på det tidspunkt, så jeg overvejede kraftigt, om mit første rigtige job virkelig skulle være et kommunikationsjob. Der var en grund til, at jeg læste journalistik på universitetet – det var jo for at blive journalist. Men Burson-Marsteller var og er jo et af de største bureauer i verden, så det var også en kæmpe mulighed.«

Tendensen er klar: Kommunikation trækker journalister til

Og Claes Lautrup er langt fra den eneste journalistuddannede, der vælger journalistikken fra, og går til kommunikation.

Flere end 900 DJ-medlemmer – langt overvejende uddannede journalister – er aktuelt ansat i kommunikationsstillinger på offentlige overenskomster.

Og DJ vurderer, at omkring 800-900 medlemmer – igen, langt overvejende uddannede journalister – i dag er ansat i private kommunikationsstillinger.

Begge tal er i vækst.

Parallelt med den udvikling viser Journalistens analyse af DJ’s lønstatistik, at der i perioden 2007 til 2014 er ansat 500 færre DJ-medlemmer på landets aviser.

Jeg laver stadig journalistik

Hvordan kan det være, at det giver mening for dig at arbejde med kommunikation, nu hvor du er uddannet journalist?

»Man skal huske, at jeg stadig beskæftiger mig med journalistik. Det er bare på den anden side af skrivebordet. Jeg kan for eksempel bruge mine journalistiske værktøjer til at rådgive kunderne om deres positionering i mediebilledet, og grundlæggende medieforståelse er en del af forudsætningerne for at være en god pr-rådgiver. Men jobbet giver mig også kompetencer, som man ikke lærer på journaliststudiet. Eksempelvis arbejder jeg med image-, branding- og kampagnestrategier.«

Selv om journalister og pr-medarbejdere nærmest per definition har modsatrettede interesser, så er det Claes Lautrups håb, at han kan være med til at omdefinere dette forhold.

»Det lyder måske lidt helligt, men jeg har haft en intention om at transformere pr-rollen fra at have et image som en modspiller til at være en medspiller. Et godt samarbejde kan nemlig også være til fordel for journalisten, da vi ofte kan hjælpe med fakta, perspektiveringer og baggrundsviden qua vores indsigt i virksomheden og den branche, den befinder sig i. Journalisten får en bedre og mere substantiel historie, mens virksomheden får en mindre overfladisk og mere nuanceret historie. Alt det kan man sagtens gøre uden at gå på kompromis med den journalistiske integritet.«

Aldrig tilbage til journalistik

Hvordan har din omgangskreds i journalistbranchen reageret på, at du har skiftet hest?

»Det har de det fint med, og de synes, det er cool. Det bliver også mere og mere normalt: Der er mange journalister, der arbejder i kommunikationsbranchen i dag, så det er ikke fremmed for folk, når man taler om det. I starten faldt der nogle bemærkninger om, at jeg nu gik over til den mørke side. Men lur mig, om de fleste journalister ikke har tænkt tanken om at lave kommunikation på et tidspunkt.«

Har du intentioner om på et tidspunkt at vende tilbage til journalistikken?

»Nej, jeg er rigtig glad for det valg, jeg har truffet. Selv om pressen nogle gange bliver gjort værre, end den er, så mener jeg, at journalistikken står over for nogle ekstremt store udfordringer i øjeblikket. Journalister mangler tid til at researche og verificere ting, og deraf kan der opstå fejlagtig journalistik. Det er jo desværre også en af grundene til, at journalisters omdømme ligger i bunden af troværdighedsindekset sammen med brugtvognsforhandlerens.«

Gør det dit arbejde som pr-rådgiver nemmere, at journalisterne er blevet mere pressede?

»Nej og ja. Når journalisterne er pressede, så har den gode pr-rådgiver, der gerne vil give et fuldgyldigt billede af virksomheden, det også sværere, for så har journalisterne, som i øvrigt bliver færre og færre, ikke tid til at gå i dybden med ting. Det kan være både ærgerligt og frustrerende.«

»Men det kan også være en fordel, at man nemmere kan få sine budskaber ud, uden at det er blevet journalistisk behandlet. Jeg har da oplevet, at journalister bare har planket en pressemeddelelse uden at behandle den. Set fra et firkantet kundesynspunkt: Fedt nok! Men jeg tror ikke, redaktørerne uddeler fidusbamser til journalisterne, der omvendt kan undskylde sig med, at kravet om produktivitet og hastighed indimellem overskygger kravet om kvalitet og journalistisk bearbejdning.«

I denne serie skildrer Journalisten både det pressede liv på aviserne, hvor der skæres stillinger, og de nye jobmuligheder for uddannede journalister i kommunikationsbranchen. Dette er sjette artikel i serien. I de kommende dage kan du møde en række medlemmer, der har flyttet sig. Du kan læse de tidligere artikler i serien her:

Journalister indtager kommunikationsjobs
Analyse: Avisernes nyhedskæde svækket – 500 færre DJ-medlemmer
Aviserne har muskelsvind
Tabloid-aviser: Vi er færre folk om flere platforme
Regionalt mediehuse: Vi laver kun indholdet én gang