»Det første år som journaliststuderende har været så travlt, at jeg ikke har nået at tænke over, om det overhovedet var sjovt,« fortæller Ida Scharla Løjmand over telefonen fra Odense.
Hun fortæller om et første semester med to ugentlige afleveringer oven i det, der skulle læses til uddannelsens akademiske fag.
»Jeg vil gerne klare mine fag så godt som muligt, og jeg tror, det er det, der knækkede mig. At jeg ville det hele på skolen,« siger Ida Scharla Løjmand, der har fået psykologhjælp for at komme videre.
Hun er en af de fire kvindelige journaliststuderende, der har henvendt sig til Journalisten, da vi på Facebook efterlyste cases, der kunne belyse en spørgeundersøgelse gennemført af Danske Journaliststuderende i maj 2014.
421 studerende har svaret på spørgsmålene fra Danske Journaliststuderende. Undersøgelsen viser blandt andet, at 76 studerende befinder sig i det røde felt, hvilket betyder, at de har akut brug for professionel hjælp.
Tæt på at stoppe
Det pressede studieforløb har betydet, at Ida Scharla Løjmand overvejede at droppe ud af studiet.
»Men jeg har altid villet være journalist, så jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle lave. Men det er også noget, jeg taler med min psykolog om. Er studiet det rette, er jeg overhovedet klar til at studere endnu. Det er tanker, vi har vendt,« forklarer hun og siger, at hun ikke er helt sikker på, om hun vil fortsætte på tredje semester.
»Jeg har tænkt på at tage orlov og så tage et ekstra sabbatår og finde ud af, om det er det her, jeg vil og skal. Jeg har jo opdaget, at det er en travl branche, og jeg er dårlig til at håndtere stress, så måske skal jeg ikke være en del af det.«
Angst for depression
Ida Scharla Løjmand har ikke haft noget lønnet arbejde ved siden af uddannelsen, men har arbejdet frivilligt.
»Da jeg skulle til eksamen i januar, oplevede jeg for første gang at være decideret angst. Det har jeg aldrig været før til en eksamen,« siger hun og fortæller om søvnbesvær og hjertebanken.
Hendes forældre sendte hende til lægen. De frygtede, at deres datter var ved at få en depression.
»Jeg havde ikke depression, men jeg talte med lægen, og jeg begyndte så at gå til psykolog i februar, og det har virkelig hjulpet mig. Så jeg har ikke været sygemeldt med stress, men jeg har talt meget om at håndtere stress med min psykolog, og foråret har bestemt været bedre,« siger Ida Scharla Løjmand og tilføjer:
»Jeg satte det som mål at færdiggøre andet semester, både fordi jeg var i gang, og fordi vi har arbejdet i makkerpar. Så hvis jeg stoppede, havde min makker pludselig stået alene.«
Dårlig planlægning stresser yderligere
I trivselsundersøgelsen blandt de journaliststuderende peger de studerende fra SDU på undervisernes manglende koordinering af opgaver, som betyder, at opgaverne falder sammen.
»Jeg har for eksempel prøvet at få at vide en onsdag, at jeg skulle op til eksamen den efterfølgende mandag. Andre undervisere er ikke særligt gode til at strukturere og planlægge undervisningen. Vi har for eksempel siddet med to forskellige læseplaner til det samme fag og ikke vidst, hvilken vi skulle følge,« fortæller Ida Scharla Løjmand.
»Det er frustrerende, for jeg regner med, at underviseren har styr på tingene.«
»Jeg fik at vide, at jeg ville få travlt, inden jeg startede, så jeg vidste godt, at det ville blive hårdt, men jeg tænker, at man godt kan planlægge studiet lidt bedre,« siger hun.
Praktik-panik et år før søgning
Det har også været stressende for Ida Scharla Løjmand at tænke på praktikpladsen, som hun først skal søge til foråret 2015.
»Det har fyldt meget, at jeg ikke har følt, at jeg har lavet nok studierelevant. Om jeg får noget på CV’et til praktikken. Der burde være plads til en forståelse af, at studerende, der ikke laver alt muligt ved siden af studiet, også er dygtige,« siger Ida Scharla Løjmand.
Hun mener, at ambitionerne tager overhånd, når der er en stemning af, »at man bliver nødt til at lave så meget som muligt og råbe så højt som muligt, deltage i en masse studierelevante arrangementer og konstant tænke i journalistik og karriere«.
»Det kan godt være, det er mig, der er sart eller opfatter det sådan, når jeg ser andre have totalt styr på alting og kan overkomme både skoleopgaver, studenterradio og alt muligt. Studerende som mig, der ikke kan overskue at engagere os lige så meget, skal være bedre til at sige ”Hey, vi kan også klare os og få en fed praktikplads, selv om vi ikke får lavet alle opgaver eller skriver en artikel til Lixen.”«
Bedre til at tale om det
Hun håber, at de studerende kan blive bedre til at drøfte problemerne åbent.
»Det kan godt være, det her er en spændende branche og en megafed uddannelse, og vi skal være glade for at være kommet ind, men der er også negative sider, og dem må man acceptere og tale højt om. Det virker, som om man skal have styr på det hele, nå alt og samtidig lave studenterradio, Lixen og have studierelevant job ved siden af,« siger Ida Scharla Løjmand.
»Folk skal blive bedre til at erkende, at studiet kan være hårdt, at man ikke kan nå alt, og at det er ok at tale om det. Det er det, der har manglet mest. Man piver, hvis man siger noget negativt om studiet. Man er jo kommet ind på et svært studie! Man er blandt de seje, de udvalgte. Når man taler med andre, der ikke går på studiet, så er reaktionerne meget ’wow, hvor er det spændende og tjekket’, men det er det bare ikke altid.«
»Jeg ved, at der er andre, der har det som mig, men som ikke har været åbne om det. Der er mange, der har gået med det i skjul. Men det er derfor, jeg står frem. Det er virkelig vigtigt at få talt om.«
Dette er anden artikel i Journalistens serie om stressramte studerende. Serien er på i alt fem artikler, der bringes på Journalisten.dk de kommende dage.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg har lige afsluttet fjerde semester på journalistik ved SDU, og jeg kan helt klart genkende de mange frustrationer over dårlig planlægning, samt et helt urealistisk hype af praktiksøgning. Der er over et år, til Ida skal søge plads, og hun er allerede begyndt at tænke på det. For mig har hele fjerde semester næsten ikke handlet om andet, og det betyder, at man ikke lærer særligt meget andet end "jobsøgning" og at lægge karriereplaner. Det er fedt nok, men på dette tidspunkt er vi kun et halvandet år inde i studiet, og vi mangler allerede meget at lære endnu. Mit råd er, at forsøge ikke at lade den praktiksøgning fylde for meget - og slet ikke før man rammer fjerde semester! Fuck det med cv-ræset uden for studiet, men fokuser hellere på at få lavet nogle gode historier, som du selv kan lære af og nævne som eksempler, når du søger. Bottom up, så er mange af praktikpladserne forudbestemt til bestemte personligheder, og det kan du ikke ændre gennem erfaring eller uddannelse. Jeg lavede ikke noget udover studiet, da jeg også passede et deltidsarbejde på en tankstation. Jeg så også, hvordan andre knoklede for at få noget på deres cv ved siden af. For mig blev cv ligegyldigt, jeg får lov at starte praktik hos DR. Det kan alle andre også få lov til, uanset cv-ræset. Det er godt, du står frem og fortæller om det, Ida.
Det er modigt og sejt af dig at stå frem, Ida. Stor respekt herfra.
Du er for sej Ida! :)
Der er jo mange andre ting i vores dagligdag, der stresser os.
Det er blevet en folkesygdom. Om du er studerende, er i job eller andet.
Stress bliver debateret meget, men tror, at man også kan gøre en hel del selv.
Stop op, og prioriter dit liv, og det der er vigtigt. Og det vil jo altid være individuelt.
Hvor har du bare ret, Ida! Jeg er glad for, at der endelig er nogen, der tør tage bladet fra munden og begynde at tale om deres tanker og problemer. Og det er ikke kun 12-tals pigerne, der får stress af journaliststudiet, vi andre "middelmådige" med 4-taller og 7-taller, får stress af at høre på 12-tals stræberne og lærer, der favoriserer dem med høje karakter. Vi er faktisk nogen, der skal være helt almindelige journalister og ikke spindoktorer på Christiansborg eller kommunikationschefer i kæmpefirmaer.
Flere