”Nogen vil måske synes, at det her er småting. Men for mig har det været grænseoverskridende”.

Sådan siger Britt Sørensen, der tre gange på sine bare 10 år i medie- og kommunikationsbranchen har oplevet at være nødt til at sige klart fra over for kønsdiskrimination. Første gang var hun praktikant, og da det for nylig skete igen på hendes nuværende arbejdsplads, måtte hun søge hjælp hos DJ.

”Jeg har selv taget tyren ved hornene og sagt fra hver gang. Men det kan være rigtig svært. Man bliver meget i tvivl om, om det, man føler, er rigtigt, eller om man bare er for sensibel. Der er enormt meget berøringsangst, for man må jo for guds skyld ikke være sippet eller sart,” siger Britt Sørensen. 

Navnet er opdigtet, da hun ikke ønsker at kunne identificeres af chefer og kolleger. Men hun har valgt at fortælle om sine oplevelser for at sætte fokus på problemet.

Følte sig vred og ydmyget

Første gang Britt Sørensen, der i dag er i 40’erne, oplevede at blive udsat for kønsdiskrimination, var hun journalistpraktikant og sammen med flere kolleger og chefer til et større event.

”Pludselig stod en af cheferne foran hele bordet og roste mine store bryster. Han havde fået lidt for meget rødvin, og det var dybt ubehageligt. Særligt på grund af det asymmetriske magtforhold mellem os – han var chef, og jeg var elev. Lige i situationen reagerede jeg bare med at grine lidt, men efter et par dage kom reaktionen, og jeg følte mig enormt vred og ydmyget,” fortæller hun.

Hun besluttede sig derfor for at påtale episoden over for den pågældende chef, da de kort efter skulle arbejde sammen. 

”Han blev enormt stille og tog det til sig. Og efterfølgende behandlede han mig ordentligt. For mig var det også rigtig rart at få det sagt – det gav mig lidt oprejsning,” siger Britt Sørensen.

Tog fat i tillidsmanden 

Da hun i et andet ansættelsesforhold flere år senere igen oplevede at få sine grænser overskredet, var der også et asymmetrisk magtforhold på spil.

Her havde hun siddet til møde med to forskellige mandlige afdelingsledere, og da mødet sluttede, kyssede den ene afdelingsleder hende på kinden foran den anden med kommentaren ”se hvad jeg tør” henvendt til sin chefkollega. 

”Det kom helt ud af det blå. Der var intet under mødet, hvor vi havde flirtet eller spillet op til hinanden – det var strictly business. Og jeg blev simpelthen så forfjamsket og intimideret, at jeg fik svaret: Tør du også på den anden kind. Som om jeg selv var med på legen og syntes, det var sjovt. Det syntes jeg overhovedet ikke, men den kommentar gjorde, at jeg gik med det i noget tid, før jeg fik reageret,” siger Britt Sørensen.

Efter et par dage tog hun sig sammen og spurgte den afdelingsleder, som havde overværet kindkysset, hvordan han havde opfattet situationen.

”Han bakkede mig 100 procent op og sagde, at det havde været enormt akavet. Derefter tog jeg fat i min tillidsrepræsentant, som indkaldte mig og den pågældende leder til et møde, hvor jeg klart fik sagt, at det havde været ubehageligt og intimiderende. Han blev meget berørt, undskyldte og lagde sig fladt ned. Han prøvede ikke på nogen måde at bortforklare det,” siger Britt Sørensen.

Festbillede delt med seksuelle kommentarer 

Hendes seneste oplevelse med seksuel diskrimination ligger kun et par måneder tilbage. Under en sommerfest på hendes nuværende arbejdsplads oplevede hun, at en af festens deltagere havde fotograferet hende og sendt billedet til en ven sammen med lumre kommentarer.

”Personen her har åbenbart taget en selfie, hvor jeg stod i baggrunden med et drinksglas, og sendt det til sin ven. Vennen skrev, at han gerne vil se mere til hende med drinksglasset, og personen til festen tog så et billede af mig, som han senere kom hen og viste mig, at han havde sendt til sin ven. Der var tydeligt, at der var en seksuel undertone, og jeg blev meget vred og bad ham slette billedet,” fortæller Britt Sørensen.

Hun blev efterfølgende til festen, men i løbet af weekenden blev hun pludselig ramt af tanken om, hvor billedet mon kunne være havnet.

”Jeg følte mig simpelthen så intimideret, og jeg blev vildt bange for at blive udstillet. Der var fuldstændigt kaos inden i mig, og jeg begyndte at søge på internettet efter, hvad der egentlig er af billeder af mig derude. Jeg sov dårligt og blev angst, og om mandagen ringede jeg til Journalistforbundet og til en psykolog,” fortæller hun.

Opfordrer DJ til større indsats 

Efter at have talt med forbundet og med en psykolog sygemeldte Britt Sørensen sig om tirsdagen. Samme aften kontaktede hun også sin chef. Han tog det meget alvorligt, selvom vedkommende, der tog billedet til festen, ikke er en kollega, men ansat i en virksomhed, der deler hus med Britt Sørensens arbejdsplads.

”Der blev sat et møde op med Journalistforbundet, min chef, ham, der tog billedet, og hans chef. Det var et rigtig godt møde, og jeg fik en undskyldning lige med det samme. Han var godt klar over, at han var gået for langt, og jeg fik lov at se, at han slettede billedet og bad sin ven gøre det samme,” fortæller Britt Sørensen, der kom tilbage i arbejde kort tid efter mødet.

Hvad tænker du om, at du har oplevet den her slags tre gange på bare ti år?

”Jeg tror desværre, at det er ret normalt. Det er selvfølgelig kun gisninger, men jeg tror ikke, jeg er enestående – jeg tror, at mange kvinder og også mænd oplever den slags. Der har jo ikke ligget ondskab eller en lyst til at få mig ned med nakken bag i de her tre tilfælde. Det viser mig, at der nok nogle gange opstår en lidt lystig tone, når mænd og kvinder arbejder i samme rum,” siger hun.

Der ligger jo netop hverken ond vilje eller systematisk chikane bag. Kunne du ikke have ladet de her episoder fare?

”Det kunne jeg måske godt. Men jeg synes ikke, man skal finde sig i det her. Jeg gider ikke være objekt for mænds lummerhed på mit arbejde. Jeg tror, at vi alle sammen skal blive bedre til at sige fra over for de her ting,” siger Britt Sørensen.

Selvom hun er tilfreds med den hjælp, hun fik, da hun kontaktede DJ, opfodrer hun forbundet til at styrke deres indsats på området. Det kunne for eksempel ske med en online-manual á la den, HK har, mener hun.

”Da jeg søgte på nettet efter hjælp, fandt jeg allermest sparring hos HK. Så det er også kærlig opfordring til, at DJ gør lidt mere for medlemmerne på det her område. Jeg synes, det er ærgerligt, at jeg skal ind på HK’s hjemmeside for at blive bekræftet i, at det ikke er mig, der er gal på den,” siger hun.

DJ: Vi er i gang

Hos DJ fortæller arbejdsmiljøkonsulent Eva Jakobsen, at de allerede er i gang med at få udarbejdet en online-manual. Derudover opfordrer hun medlemmer til at kontakte DJ, hvis de oplever grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen.

”Man skal ikke gå med det alene. Mange reagerer ikke lige i situationen, men det kan opleves som mere krænkende, hvis man ikke får handlet på det. Så ring til os, så snakker vi om det,” siger hun.

DJ har ikke tal på omfanget af seksuel diskrimination, men Eva Jakobsen oplever, at de får flere henvendelser om det end tidligere. Ikke nødvendigvis fordi det sker oftere, men fordi der er kommet større fokus på at sige fra over for den slags episoder.

”Det, som man måske i min ungdom syntes, var okay, er måske ikke okay i dag. Der er en ny generation på vej, som har et andet forhold til det her,” siger hun.