Journalist Sara Zankel er en klassisk nyhedshund. Hun har, siden hun blev færdig som journalist, arbejdet i nyhedsproduktionen på blandt andet Nyhedsavisen, Urban og senest TV 2, og hun kunne ikke forestille sig en anden type arbejde.

Men da Sara Zankel for et par år siden blev gravid, blev der vendt op og ned på hendes jobsituation. Skæve arbejdstider og weekendarbejde gjorde det svært at få tid til den nye rolle som mor, og derfor skiftede Sara Zankel til en stilling i kommunikationsbranchen. Et skift, hun aldrig havde forestillet sig, inden hun stiftede familie.

»Allerede da jeg blev gravid, begyndte folk at spørge ind til, hvad jeg nu ville gøre med min jobsituation. Og de fik ret. Det kunne ikke lade sig gøre at være mor og arbejde på en nyhedsredaktion. Ikke for mig i hvert fald,« fortæller Sara Zankel, som også har oplevet andre kolleger, der har lavet samme brancheskift på grund af familieforøgelse.

Kan ikke forenes med småbørn

Måske er der noget om snakken. I hvert fald vælger flere og flere journalister at skifte til et kommunikationsjob.

Flere end 900 medlemmer af Dansk Journalistforbund (DJ) er aktuelt ansat i kommunikationsstillinger på offentlige overenskomster. Og forbundet vurderer, at omkring 800-900 medlemmer i dag er ansat i private kommunikationsstillinger. I begge tilfælde er der overvejende tale om journalister, og begge tal er i vækst.

Parallelt med den udvikling viser Journalistens analyse af DJ’s lønstatistik, at der i perioden 2007 til 2014 er ansat 500 færre DJ-medlemmer på landets aviser.

Sara Zankel har ikke en fornemmelse af, om det er blevet sværere at få familielivet til at hænge sammen med en karriere som nyhedsjournalist, men hun er ikke i tvivl om, at der er pres på.

»Der er ikke mange jobs på nyhedsredaktioner, hvor arbejdstiderne kan forenes med et liv med småbørn. Det er der selvfølgelig nogle, der kan, men for mig at se er det svært at være fleksibel og gøre det rigtig godt, hvis du gerne vil hente dit barn klokken 15.00,« siger Sara Zankel.

Mødtes kun i døren

Hun og kæresten, som også arbejder som journalist, forsøgte efter endt barsel at fortsætte arbejdslivet som hidtil. Men tiden var meget kaotisk, og de var sjældent sammen med deres datter på samme tid.

»Det eneste sted, vi mødtes, var i døren. En dag sidder vi i sofaen alle tre. Min datter er et år på det tidspunkt. Hun er helt overstadig, fordi både mor og far er der. Det er meget sigende for, hvor presset en tid det var, og vi kunne begge fornemme, at der var nødt til at ske noget,« fortæller Sara Zankel.

Parret genovervejede derfor deres jobsituation. Alle muligheder blev vendt, og til sidst skiftede Sara Zankel til en projektstilling under Mændenes Hjem, hvor hun nu har arbejdet et års tid. I øjeblikket arbejder hun 30 timer om ugen.

Hundeangst for at fortryde

Sara Zankel understreger, at hun ikke har lyst til at fremstå som en »mor-brokker-type«, man skal have ondt af. Men hun ser sig selv som en del af en tendens.

»Jeg gider ikke indskrive mig i rækken af småbørnsmødre, der brokker sig over forholdene for børnefamilier, men jeg må indrømme, at jeg ville være rigtig ked af at sidde i en situation, hvor vi begge arbejdede mange timer og på skæve tidspunkter. Sådan var omstændighederne, og jeg er nok ikke alene om at have det som en del af begrundelsen for at skifte til kommunikation,« siger Sara Zankel.

Skiftet var med egne ord et kæmpe skridt for Sara Zankel. For selv om stillingen hos Mændenes Hjem lød tiltrækkende, var hun bange for, hvilke konsekvenser der ville komme af at skifte til kommunikationsbranchen.

»Det var en helt eksistentiel beslutning for mig på det tidspunkt. Jeg var hundeangst for at komme til at fortryde mit skift, og jeg var bange for at ødelægge noget for mig selv både fagligt og personligt. For tænk, hvis det ikke kunne lade sig gøre at komme tilbage,« husker Sara Zankel.

Tilbage til nysgerrighed og fascination

Efterfølgende har hun dog fundet ud af, at skellet mellem kommunikation og journalistik ikke er så stort, som hun troede. Og Sara Zankel arbejder med et stofområde, som altid har interesseret hende meget. Hun ville ikke have skiftet til hvilken som helst kommunikationsstilling.

»Når jeg ser tilbage på det nu, så kan jeg ikke forstå, hvorfor jeg var så nervøs. Det føles, som om jeg er tættere på det, jeg egentlig gerne ville med min karriere, da jeg startede på journaliststudiet. Nysgerrigheden og fascinationen er vendt tilbage,« siger Sara Zankel og tilføjer:

»Inden jeg skiftede, tænkte jeg, at det kun skulle være en periode, mens jeg havde små børn. Men det er jeg ikke så sikker på længere. De næste år af mit liv kommer min familie i første række. Men der er ingen, der ved, hvad fremtiden bringer.«

I denne serie skildrer Journalisten både det pressede liv på aviserne, hvor der skæres stillinger, og de nye jobmuligheder for uddannede journalister i kommunikationsbranchen.

Dette er 12. artikel i serien. Du kan læse de tidligere artikler i serien her:
Journalister indtager kommunikationsjobs
Analyse: Avisernes nyhedskæde svækket – 500 færre DJ-medlemmer
Aviserne har muskelsvind
Tabloid-aviser: Vi er færre folk om flere platforme
Regionale mediehuse: Vi laver kun indholdet én gang
»Jeg har oplevet journalister bare har planket en pressemeddelelse uden at behandle den«
»Det er godt at vide, hvad der kan få en historie til at eksplodere«
»Jeg var rystende nervøs, da jeg skulle starte som pressechef«
»Der er nogen, der vil mene, at man har svigtet det journalistiske ideal, men…«
»Jeg kan stå inde for mine historier – uanset hvem der er afsender«
Journalistik og kommunikation i en stor pærevælling