Kan man afvise at give aktindsigt, fordi et medie tidligere har bragt kritiske artikler om et emne?
Det spørgsmål skal ombudsmanden snart tage stilling til. Informations journalist Lasse Skou Andersen har tænkt sig at klage til ombudsmanden, fordi han fik afslag på en anmodning om aktindsigt med henvisning til, at “Dagbladet Information tidligere har bragt kritiske artikler om eksport af denne type produkter”, som det ordret står i et dokument fra Erhvervs- og Vækstministeriet.
At jeg har skrevet kritiske artikler om eksport af overvågning taler ifølge @EVM_dk imod at gi' mig aktindsigt pic.twitter.com/kV2oNlcL41
— Lasse Skou Andersen (@LasseSkou) September 14, 2016
Det kunne skade virksomhedernes konkurrenceevne, mente ministeriet.
»Hvis det kan være et argument, er der jo noget helt galt,« siger journalist Lasse Skou Andersen.
»Jeg mener, det er principielt problematisk, at de bruger argumentet, at jeg kan skade virksomhederne, fordi jeg tidligere har skrevet kritisk om det. Hele idéen med offentlighedsloven er jo, at vi kritisk skal kunne kontrollere myndighedernes forvaltning,« siger Lasse Skou Andersen.
»Ubrugelige rent journalistisk«
I en række artikler har Lasse Skou Andersen beskrevet, hvordan danske virksomheder har fået lov til at eksportere overvågningsteknologi til lande som Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Kina. Det er problematisk, fordi landene kan bruge teknologien i strid med menneskerettighederne.
Derfor søgte han aktindsigt i, hvilke tilladelser Erhvervs-og Vækstministeriet har givet til eksport af teknologien – og hvilke lande, der er givet eksporttilladelser til.
»Jeg fik dokumenterne udleveret, men de var desværre ret ubrugelige rent journalistisk, fordi de havde overstreget næsten alle oplysninger,« siger Lasse Skou Andersen.
Ekspert: Angreb på pressefriheden
Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet ville det kunne skade virksomhederne økonomisk, hvis Information fik både firmanavnet og eksportlandet udleveret. Blandt andet på grund af de kritiske artikler fra avisen.
Den begrundelse har dog ingen hjemmel i loven, sagde flere eksperter i går til Information.
“Det er et markant angreb på pressefriheden, som her kommer til udtryk fra ministeriet," lød det blandt andet fra offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen.
Lasse Skou Andersen har efterfølgende søgt aktindsigt i nye eksporttilladelser fra ministeriet. Her har han specifikt bedt om og fået navnet på eksportlandet – men ikke firmanavnet. Det forstår han ikke, hvorfor de ikke kunne give ham i første omgang.
»Jeg følte, at deres begrundelse var sabotage. Styrelsen ved jo godt, hvad jeg er ude på. De ved godt, at landet er interessant. Hvis jeg kun kunne få det ene eller det andet, hvorfor giver de mig så det, jeg ikke kunne bruge til noget?« siger han.
Det mener Justitsministeriet
Også fra Justitsministeriet lyder det, at Erhvervs- og Vækstministeriets begrundelse ikke har hold i offentlighedsloven.
Allerede for 10 dage siden spurgte Enhedslistens Rune Lund direkte, om det kunne være rigtigt, at de kunne afvise Lasse Skou Andersens aktindsigt med den begrundelse. Her lyder svaret fra Justitsministeriet onsdag nu:
“Offentlighedsloven giver som udgangspunkt heller ikke grundlag for at lægge vægt på den anvendelse af oplysningerne, som den aktindsigtssøgende måtte påtænke, herunder på (risikoen for), at den, der søger om aktindsigt, vil skrive kritiske artikler eksempelvis om myndighedens håndtering af en given sag.”
Justitsministeriet om afslag på aktindsigt fra kritiske jounalister: https://t.co/78nalb3eqM @LasseSkou @informeren #dkpol #mørklægning pic.twitter.com/nSFYKoacPV
— Peter Makholm (@pmakholm) September 21, 2016
Igennem de sorte streger
Kan ministeriet ikke have en pointe i, at det kan skade virksomhederne, hvis du får de her oplysninger?
»Der kunne være nogle muligheder for at undersøge det. Jeg fik en aktindsigt, hvor jeg igennem nogle sorte streger kunne se navnet på en virksomhed og deres eksportland. Det har jeg skrevet. Hvis det kan skade dem, må de jo kunne bevise, at artiklen har skadet dem. Men jeg har ikke hørt noget om, at de har mistet deres kontrakt eller noget,« siger han.
Journalisten har været i kontakt med Erhvervs- og Vækstministeriet. De har ingen kommentarer til sagen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Er vi ikke ved at være tæt på, at man kan lave et bankrøveri, og så bagefter, fra spjældet, begynde med at sagsøge samtlige vidner og involverede embedsmænd i funktion, for at have skadet ens økonomiske og fremtidige muligheder?
Ellers så ved jeg ikke hvad principper de i Erhvervs og Væksministeriet har at kunne forsvare sig med.
Fortæller Erhvers og Vækstministeriet os ikke her, at de, for vores penge, samarbejder med parter der ikke tåler dagens lys?