Da Marie Ravn søgte ind på fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i foråret, søgte hun ind på en fire-årig uddannelse med halvandet års praktik. Men det er ikke sikkert, hendes uddannelse ser sådan ud, når hun starter.

»I foråret var tredje gang, jeg søgte ind. Jeg søgte ind på uddannelsen, fordi jeg ved, hvor meget halvandet års praktik betyder. Så jeg føler, jeg er blevet optaget på falske præmisser,« siger hun. 

Hun blev optaget på fotojournalistuddannelsen i foråret og skal først begynde i februar 2017. Lige nu er der dog en proces i gang, der skal forkorte praktiktiden for både fotojournalister og tv-medietilrettelæggere fra 18 måneder til 12 måneder allerede fra starten af 2017, kunne Journalisten fortælle i sidste uge. Og det er ikke i orden, mener Marie Ravn.

»Jeg bliver i tvivl om, hvad det er for en uddannelse, jeg er blevet optaget på. Jeg gik til optagelsesprøve på en fire-årig uddannelse med halvandet års praktik, og nu ser det ud til, at min uddannelse kommer til at vare tre et halvt år med 12 måneders praktik,« siger hun.

Praktiktiden betyder meget

Den frustration deler Jens Hartmann Schmidt, som også skal begynde på fotojournalistuddannelsen til februar 2017.

»Praktikperioden betød meget for mit valg af uddannelse. Jeg kunne se mig selv arbejde på et dagblad side om side med meget kompetente kolleger, og det er jo det sidste halve år, at man virkelig får lov til at lave store ting,« siger han.

Men selv om både Marie Ravn og Jens Hartmann Schmidt er frustrerede over udsigten til, at deres uddannelse kommer til at se anderledes ud, end de regnede med, er der ikke nogen af dem, der har overvejet alternativer.

»For mig er det en drøm at studere fotojournalistik, så jeg har ikke overvejet andre uddannelser. Men derfor kan man stadig godt kæmpe for sine rettigheder,« siger Jens Hartmann Schmidt.

Skolen lytter til de studerende

Søren Pagter, som er chef for fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, forstår godt, at ændringen skaber frustration hos nogle studerende.

»Når man har en forventning om, at noget bliver anderledes, så kan jeg godt forstå, man bliver frustreret,« siger han og understreger, at det ikke er alle otte studerende, der skal starte til februar, der er utilfredse med ændringen. Det har ikke været muligt for Journalisten at få bekræftet fra samtlige otte studerende.

Henrik W. Jørgensen, som er områdechef for visualisering, kreativitet og design på DMJX, forklarer, at skolen i dag har indsendt et høringssvar til Styrelsen for Videregående Uddannelser under Forsknings- og Uddannelsesministeriet. Her anbefaler skolen, at ændringen først træder i kraft for studerende, der begynder til september 2017. Hvis ændringen går igennem, bliver Marie Ravn og Jens Hartmann Schmidt og deres seks kommende medstuderende ikke ramt af den forkortede praktiktid.

»Vi har lyttet til de studerendes bekymringer, og derfor vælger vi at sende det her høringssvar ind til ministeriet,« siger Henrik W. Jørgensen.

Nødvendigt at forkorte

I høringssvaret fremgår det ligeledes, at der i fremtiden kun skal være studiestart en gang årligt, til september, hvor alle 16 fotojournalister begynder.

Uanset hvornår ændringen træder i kraft, ligger det dog fast, at praktiktiden skal forkortes.

Søren Pagter har tidligere kaldt forkortelsen af praktiktiden for en ”god og nødvendig løsning” over for journalisten, og den holdning står han ved. 

»Hvis alternativet er, at kun fem studerende kom i praktik, så skal man spørge sig selv, om denne her løsning alligevel ikke er den bedste,« siger han.

Marie Ravn er glad for, at skolen nu arbejder på, at den forkortede praktiktid ikke kommer til at ramme de studerende, der blev optaget, da uddannelsen så anderledes ud.