”Jeg er ikke enig i, at vi har vurderet dem. Vi har lavet et researchværktøj”

”Hvis nogen ikke har været tilfredse med, at vi har undersøgt, hvad de har skrevet, så beklager jeg,” siger direktør i Primetime Thomas Juul-Dam. Han mener ikke, journalister skal orienteres, når de optræder på medielister. ”Jeg afviser, at vi registrerer journalister. Derfor har vi ikke behov for at orientere dem”
  • Nils Meilvang/Ritzau/Scanpix
    Thomas Juul-Dam fra Primetime afviser, at listen er brugt til at forskelsbehandle journalister. På billedet ses han i sit tidligere job som særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt.
15.11.2018 · 09:15

Ingen journalister er blevet forskelsbehandlet. Det forsikrer Thomas Juul-Dam, direktør og partner i kommunikationsbureauet Primetime.

Primetime har fået kritik de seneste dage, fordi bureauet i 2017 lavede en medieliste med 180 navngivne journalister, hvoraf nogle er markeret med rød, gul eller grøn afhængigt af, hvordan Primetime vurderer deres dækning og/eller holdning til HPV-vaccine.

”Negativ indstilling over for vaccinen,” står der for eksempel om journalist Jeppe Findalen, som er markeret med rød.

”Jeg er bekymret over, hvad man kan bruge sådan en liste til. Er vi så blevet syltet i systemet, når vi har spurgt om noget, eller har vi haft ringere adgang end dem, som er markeret med ”grøn”?” sagde Jeppe Findalen til Journalisten tirsdag.

Dengang ville Primetimes direktør, Thomas Juul-Dam, ikke udtale sig. Men det vil han nu.

Og Thomas Juul-Dam forsikrer, at ingen journalister er blevet forskelsbehandlet.

Hvordan har de journalister, som fx er markeret med grøn og rød, kunnet mærke forskel i jeres pressearbejde?

”De har ikke mærket nogen forskel, for hensigten har kun været at skabe et overblik,” siger Thomas Juul-Dam.

”Det er også vigtigt for mig at understrege, at det Excel-ark aldrig har eksisteret i andet end et første udkast. Det er i dag slettet i vores arkiver, fra vores servere og al mailkorrespondance,” fortsætter han.

Primetime: Formålet var at skabe overblik

Medielisten blev lavet til en kampagne for HPV-vaccinen, som Primetime gennemførte i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

Hvad er det konkrete formål med at registrere fx journalist Jeppe Findalen som havende en ”negativ indstilling over for vaccinen”?

”Det er et første udkast til en medieliste, som var et researchværktøj, så vi kunne få overblik over, hvilke medier og journalister der arbejdede med det relevante stofområde. Medielister er et ofte anvendt værktøj i pressearbejdet. Der er ofte tale om oplysninger som for eksempel kontaktoplysninger, navn, telefonnummer og andet, som er ukontroversielle og offentligt tilgængelige,” siger Thomas Juul-Dam.

Men jeg spørger til de vurderinger og farvekoder, som er lavet. Hvad er det konkrete formål med at registrere fx journalist Jeppe Findalen med farven rød og beskrivelsen ”negativ indstilling over for vaccinen”?

”Jeg mener ikke, der er tale om registrering. Formålet var at skabe et overblik over, hvad der er skrevet om det pågældende stofområde, så vi kunne gøre vores arbejde bedst muligt i forbindelse med den informationsindsats, vi var en del af.”

Vi har undersøgt, hvad de har skrevet”

Journalisten har også talt med Jens Anton Havskov Hansen, journalist på B.T.. Ligesom Jeppe Findalen er han markeret med rød på listen, og han er beskrevet med ordene ”Overvejende negativ omtale – bl.a. portræt af syg pige”.

”Det er dybt kritisabelt at lave sådan en liste, hvor man markerer kritiske journalister. Jeg vil have en forklaring på, hvorfor jeg skal med på sådan en liste, og hvad i alverden de har tænkt sig at bruge det til,” sagde Jens Anton Havskov Hansen tirsdag.

Kan du forstå, at nogle af journalisterne på den liste er pikerede over at være der?

”Hvis nogen ikke har været tilfredse med, at vi har undersøgt, hvad de har skrevet, så beklager jeg. Men der er tale om et researchværktøj,” siger Thomas Juul-Dam.

Kræftens Bekæmpelse sagde fra

Sundhedsstyrelsen fik i 2017 listen til gennemsyn og kommentering af Primetime, viser en aktindsigt. Men sektionsleder Sigrid Paulsen understreger, at styrelsen aldrig har brugt listen til noget.

”Det er ikke en liste, Sundhedsstyrelsen på nogen måde har brugt. Det er en liste, som vores bureau har udarbejdet, og som har været et arbejdsredskab for dem. Hvordan de præcis har brugt den, kan jeg ikke svare på,” har Sigrid Paulsen forklaret.

Også Kræftens Bekæmpelse fik listen til gennemsyn og kommentering, da organisationen også var med i kampagnen for HPV-vaccinen. Men her tager pressechef Claus Fahrendorff afstand fra måden, listen er lavet på.

”Det er ikke en rigtig måde at arbejde på. Jeg ville også ærgre mig, hvis jeg fandt ud af, at jeg var på sådan en liste, og jeg er ikke længere væk fra journalistikken, end at jeg godt kan forstå, at journalister ikke vil registreres på den måde,” sagde Claus Fahrendorff i går til Journalisten.

Han fortalte også, at han på det første møde med Primetime, efter at han havde set listen, sagde fra over for den.

Primetime: ”Et ofte anvendt redskab”

Hos Primetime fortæller direktør Thomas Juul-Dam, at det ikke er usædvanligt, at man laver medielister på den måde.

Er denne fremgangsmåde, hvor man vurderer journalisternes dækning og/eller holdning og farvekoder dem, noget, som Primetime har gjort før og siden den kampagne?

”Det at udarbejde en medieliste er et ofte anvendt redskab i pressearbejdet. Det har det også været hos os. Det er ikke usædvanligt, at vi har lavet det,” siger han.

Også med vurdering af den enkelte journalist og en farvekode?

”Jeg er ikke enig i, at vi har vurderet dem. Vi har lavet et researchværktøj. Jeg hæfter mig også ved, at branchedirektøren i jeres artikel siger, at medielister er et ganske anvendt værktøj generelt i kommunikationsbranchen,” siger Thomas Juul-Dam med henvisning til Journalistens interview med direktøren i brancheorganisationen Kreativitet & Kommunikation.

Her fortalte Tine Aurvig-Huggenberger, direktør i Kreativitet & Kommunikation, at det er normal praksis at lave medielister. Hun ville ikke forholde sig til det konkrete eksempel, men sagde:

”At lave medieovervågning, herunder lister over artikler og journalister, er et helt almindeligt redskab. Det gør alle, og det har de gjort i årevis.”

Det samme budskab lød fra Per Roholt, formand for DJ Kommunikation, Dansk Journalistforbunds gruppe for kommunikatører.

”Det ligner en helt normal fremgangsmåde. Man kan gøre det på mange måder og i stor eller lille målestok, men i min optik ville det være dårlig rådgivning i et stort projekt, hvis man ikke havde undersøgt medielandskabet for sin kunde,” sagde Per Roholt.

Vil være skarpere fremover

Men er listen lovlig? To eksperter har over for Journalisten vurderet, at de journalister, som er vurderet på listen, som minimum skulle have været orienteret om, at de optræder på listen, hvordan oplysningerne er indhentet, og hvad formålet er.

”Som minimum kan man forvente, at der sker oplysning til de registrerede. Altså at man oplyser de registrerede journalister om, at de optræder på denne liste,” vurderede Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

Denne vurdering er Tine Aurvig-Huggenberger, direktør i Kreativitet & Kommunikation, enig i.

Er det også jeres vurdering hos Primetime, at de journalister, som optræder på listen, skulle have været orienteret?

”Det gør indtryk, når eksperter vurderer, som de gør. Vi hæfter os ligesom Sundhedsstyrelsen ved, at der er gråzoner, som er uklare, og dem må vi afklare. Det vil vi også være skarpere på fremover,” siger direktør og partner Thomas Juul-Dam.

Primetime: Ikke behov for at orientere journalister

Eksperterne siger, at journalister skal orienteres, når de optræder på en medieliste. Orienterer Primetime i dag journalister, som optræder på jeres medielister?

”Det er ikke et værktøj, vi anvender særlig ofte. Men jeg mener ikke, man kan sige, at vi registrerer journalister. Vi arbejder med et researchværktøj for at danne overblik over et emne.”

Men to eksperter og jeres branchedirektør er enige om, at man skal orientere journalister, som optræder på medielister. Du siger selv, at medielister er almindelig praksis i branchen, også hos jer. Orienterer I journalister, som optræder på jeres medielister?

”Jeg kan kun sige, at vi selvfølgelig orienterer de journalister, vi skal. Men vi arbejder ikke med registrering. En medieliste består typisk af navne, mails og telefonnumre, som er offentligt tilgængelige oplysninger. Der er ikke tale om en registrering.”

Jeg har også lige talt med Datatilsynet, som forklarer, at man skal orientere journalister, som optræder på en sådan liste, medmindre der gælder helt særlige undtagelser. Jeg forstår dig sådan, at det gør I ikke?

”Vi registrerer jo ingen journalister. Vi researcher på offentligt tilgængelige oplysninger. Hvis der er gråzoner i forhold til GDPR, så er vi klar til at se på det. Men jeg afviser, at vi registrerer journalister. Derfor har vi ikke behov for at orientere dem.”

 

 

Tilføjelse 21/11: Journalisten har, efter denne artikel blev publiceret, interviewet Datatilsynet om reglerne. Du kan læse deres vurdering i interviewet her.

Kommentar

15/11/2018 - 11:49

Jesper Bech Pedersen

"Jeg er ikke enig i, at vi har vurderet dem." citat: Thomas Juul-Dam aka Komiske Ali.

Det er jo helt faktuelt, at der er foregået en vurdering af, når man således farvekoder den enkelte journalist.

15/11/2018 - 17:43

Pia M. Pedersen

Jeg bliver ærlig talt gal i skralden, når jeg læser om denne åbenbart helt almindelige registrering.

Jeg var stærkt imod, da Journalistforbundet i sin tid fik storhedsvanvid og ville udvide med alt, der kunne skrabes sammen fra røntgenfotografer til kommunikatører (herunder reklamefolk i alle mere eller mindre dulgte afskygninger.

Ifølge min opfattelse er det en af hovedårsagerne til, at den kritiske journalistik er blevet en lillebitte og stærkt truet niche. Med det afledte resultat, at færre og færre gider læse aviser.

Ingen kan tjene to herrer, hævder biblen - altså Gud og Mammon. Når journalister skal være loyale over for andre medlemmer af forbundet, herunder diverse afskygninger af spindoktorer, fører det til selvcensur. Og det er rigtig, rigtig skidt for demokratiet.

Jeg vil vove at påstå, at vi havde haft et helt anderledes samfund i dag, såfremt Journalistforbundet ikke havde fået storhedsvanvid, primært til gavn for de ansatte i forbundet og kommunikatørerne og deres herrer.

Seneste jobopslag

Kommunikationschef

Gribskov Kommune
Ansøgningsfrist: 13.01

Journalist til digitalt fagmedie i vækst

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 04.01

Reporter til DR Nyheder på Messenger

DR
Ansøgningsfrist: 07.01

Digital Storyteller

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 17.12

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12