search

Jeg en holdningshacker

Debatten på nettet er for tiltagende, for eksploderende.

Debatten på nettet er for tiltagende, for eksploderende. Ingen udgiver af det skrevne ord med bare en lille smule respekt for sig selv og trafikken på det site, der lægger pc til publicistisk aktivitet, undlader efterhånden et kommentarfelt i bunden af hvert eneste bidrag. Det moderne forsamlingshus med den knap så folkelige benævnelse the World Wide Web.

Alle kan i princippet komme til orde. En demokratisk udbredelseskraft af rang. Selv medlemmer af de ordblindes landsforbund, KPV, slår sig lystigt løs. En slagmark af a-kassefinansieret tidsfordriv og kværulantisk kedsomhed, som breder sig i Facebook-hast ud over steppen. Og da klart bedre end at stå nede på gadehjørnet og ryge hash, som vi siger på jysk.

Nationens stemme og åndelige habitus for fuld udblæsning, fristes man til at fortsætte. På Ekstra Bladet har man sågar døbt debatkulturen Nationen. Den ubehjælpsomme formuleringsevne er ingen hindring for at blande sig hvor som helst, og det er helt fint med mig. Man lærer at sortere, styrker sit immunforsvar og vinder ved den procentdel, der påvirker den anden vej.

Jeg har lige tilmeldt mig Nationen. Og utallige andre nyheds- og debatfora, hvor jeg kan snige mig ind. Men jeg er også på retur flere steder. Forsamlingshusudbredelsen har sine begrænsninger, for de store medieudbydere har naturligvis en helt anden dagsorden end at fremme den folkelige debatkultur. Det her handler ikke om holdninger og tilkendegivelse i sig selv, men om trafiktal og kommercielt incitament til at øge annoncemængden. Ikke så pokkers meget andet.

Faktisk er jeg selv ude i samme ærinde. Kald det bare piratmarkedsføring. Jeg går nemlig også efter trafikken, efter at omdirigere bare en promille til min egen fordel, så jeg kan skrive videre på en professionel funderet platform. Men dog ved det frie ords kraft. Eller den frie debats.

Kan ikke se det store problem i, at jeg lægger et link ind på Morten Ankerdals selvrosende LPS-blog, når nu linket alene går på en kritik af selv samme program og dets åbenlyse mangler i forhold til en konkret historie. Eller på Heidi Hutlihuts blog for at adressere et nyt fodboldmagasin, som hun selv har promoveret samme sted på det skammeligste. Det giver nærmest mening at blande sig i debatten på den facon. Men nej, substansen er i den sammenhæng for så vidt ligegyldig, trafikken tæller, og den skal menigmand og meningsmager holde fingrene fra.

I aftes modtog jeg en mail fra TV2’s blogredaktør:

”Du bedes stoppe med at skrive kommentarer, hvor du ikke laver andet end at henvise til din egen blog. Det er i orden at henvise til sin egen blog, hvis indlægget, der henvises til har relevans, men så er det en god ide at skrive, hvorfor man henviser, så det ikke får karakter af unødigt spam,” lød opfordringen.

Fremover må jeg jo så copy paste hele ordlyden med behørig henvisning i bunden. For min formulering tilhører jo mig og min egen platform. Eller?

I dag har jeg lagt et link ind på EB.dk’s momentane tophistorie om landstræner Morten Olsen og hans assistent Peter Bonde, der nærmest truer med at fryse potentielle AaB- og FCM-spillere ude af landsholdet, hvis ikke Divisionsforeningen aldeles imod forskrifterne flytter en mandagskamp, der kolliderer med landstrænerens langstrakte forberedelse til den kommende VM-kvalifikationskamp på ferieøen Malta. Med myldretrafik til følge. Brugerne skal da lige tjekke, hvad den nu er af.

Gør det mig til gemen tyveknægt, småkriminel, journalistisk og moralsk anløben? Vel snarere til webtrafikant med stort kørekort. Eller holdningshacker…

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen