search

“Jeg egner mig ikke til at sidde med hænderne i bukselommerne”

  Navn: Helge Kierkegaard, 56 år Nyt job: 1. februar fra De 3 Stiftstidender og JydskeVestkystens Nyhedstjeneste til informationschef i SikkerhedsBranchen. Uddannelse: Journalistelev på Aarhus Stiftsidende 1967, merkonom 1972. Jobforløb: Aarhus Stiftstidende 1967, Christiansborgredaktionen 1977, De 3 Stiftstidenders Nyhedstjeneste 1992.

 

Navn: Helge Kierkegaard, 56 år

Nyt job: 1. februar fra De 3 Stiftstidender og JydskeVestkystens Nyhedstjeneste til informationschef i SikkerhedsBranchen.

Uddannelse: Journalistelev på Aarhus Stiftsidende 1967, merkonom 1972.

Jobforløb: Aarhus Stiftstidende 1967, Christiansborgredaktionen 1977, De 3 Stiftstidenders Nyhedstjeneste 1992.

Hvorfor har du søgt nyt job?

Jeg var tvunget til det. I november 2002 fik vi at vide, at de 3 Stiftstidender og JydskeVestkystens Nyhedstjeneste ville lukke, hvilket skete den 15. maj 2003 – og der er jo ikke særlig mange job på Christiansborg. Men jeg har også den alder, hvor jeg for længe siden burde have prøvet noget nyt for ikke at sande til.

Det sværeste ved at skifte arbejde?

Man bliver rystet i sine rutiner. Det er ikke svært, men derimod spændende. Nu har jeg i halvanden uge arbejdet blandt folk, der sælger alarmer, har vægtere og videoovervågning, og ens almindelige journalistiske nysgerrighed gør det sjovt. »Giv mig et to-timers kursus i brandalarmer,« kan jeg sige – og folk vil gerne fortælle og hjælpe mig i gang.

Hvordan var det, da Nyhedstjenesten lukkede?

Forfærdelig ubehageligt. Vi havde været igennem en fyringsrunde halvandet til to år forinden. Da blev 40 procent af kollegerne fyret. Det var på en måde værre. Andre steder jamrede de over, at ti procent skulle fyres. Vi måtte sige farvel til velfungerende kolleger, der bare blev fyret, fordi budgetterne skulle passe. Det var meget ubehageligt, fordi det var så tilfældigt.

Da Nyhedstjenesten lukkede, var vi nok mere hærdede. Desuden var det os alle – også chefen – der faldt.

Mig bekendt er alle kommet videre. Det er utroligt dejligt og siger noget om, at det er gode folk. Mit problem var, at jeg er gammel. Det er man som 55-årig, det er man faktisk længe før, og det kan man mærke, når man er ude og søge job.

Jeg har ikke søgt alt – kun noget, hvor jeg ville kunne lide at komme om morgenen. Jeg vil ikke have det skidt med at komme på arbejde. Jeg var også fortrøstningsfuld, troede på, at det ikke kunne gå helt galt, for jeg kan jo noget.

Hvad har du lavet fra november 2002 frem til nu?

Jeg begyndte med at afvikle min ferie, men fortsatte med at komme på Christiansborg, fordi jeg var formand for Folketingets Presseloge frem til oktober sidste år. Jeg blev nærmest fuldtidsformand, men begyndte også som konsulent i et byggeudviklingsfirma. Selv om lønnen kom ind, så egner jeg mig ikke til at sidde med hænderne i bukselommerne.

Jeg fik en finurlig chance og skulle skrive udkast til lokalplaner. Oftest var det et gammelt industriområde, hvor det nu ville være oplagt at bygge boliger. Vi præsenterede projektet for kommunen, og jeg skulle skrive lidt prosa om det, men forinden snakkede jeg med myndighederne, holdt møde med beboerne, der ikke kunne forstå, at de maleriske ruiner og træer skulle væk, og talte med amtet om et vandløb. Alle regler skulle overholdes, det handlede meget om troværdighed – og de sagde, jeg var god til at snakke med folk. Det er man jo som journalist.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen