search

Jeg drømte om fjernvarmen

Egnsredaktør Poul Kjærgaard er et eksempel på, at lokaljournalister kan lave undersøgende journalistik, som engagerer læserne og ændrer samfundet. Gennem et år har han og kollegerne på lokalredaktionen afsløret kammerateri og magtmisbrug på Middelfart Fjernvarme.

Blikket er stålsat, når han fortæller om sagen. Øjnene flakker, når han skal fortælle om sig selv.

"Jeg bryder mig ikke om at være centrum."

Poul Kjærgaard er kommet i fokus, efter at han i omkring 70 artikler i Fyens Stiftstidende det seneste år har afsløret en korrupt ledelse på Middelfart Fjernvarme. En klassisk god hi-storie, som også har fundet vej til de landsdækkende medier.

Poul Kjærgaards egen redaktion holder til i Middelfart, hvor han er redaktør for fire og en halv journalist, som hver dag skal fylde omkring halvanden broadsheet-side.

Historierne i Stiftstidende har betydet, at Middelfart Fjernvarmes direktør og hele bestyrelsen er skiftet ud. Direktøren og formanden for bestyrelsen er under mistanke for bedrageri og bliver undersøgt af statsadvokaten. Revisoren er indklaget for Revisornævnet. Og intet tyder på, at historien er slut endnu.

Men "varmesagen" har også haft andre konsekvenser.

Borgerne i Middelfart ved, hvor redaktionen ligger. Folk på gågaden snakker om Fjernvarmen, som Middelfart Fjernvarme bliver kaldt i lokalsamfundet. Middelfartere henvender sig til reporterne for kærligt at kræve flere historier om Fjernvarmen.

"Vi har siddet på redaktionen med armene i vejret og glædet os til, at avisen kom på gaden. Vi har det ligeså skægt, som da vi gik på Journalisthøjskolen," fortæller Poul Kjærgaard.

Historien har givet Poul Kjærgaard mod på at fortsætte det journalistiske grave-arbejde.

"Der er for mig et eksempel på, at det, man lærer på Journalisthøjskolen, kan lade sig gøre i praksis. Det giver mod til at fortsætte ad den vej. Og jeg er sikker på, at der findes flere af den slags historier ikke bare i Middelfart, men i hele landet."

 

Det kræver teamwork
Det man lærer på Journalisthøjskolen er nok lidt fjernt for de fleste. Men ifølge Poul Kjærgaard er der flere greb fra skolen, som har virket i praksis.

Vi sidder på TV2/ØSTJYLLANDs redaktion i Århus, hvor Poul Kjærgaard netop har fortalt om varmesagen foran 140 journalister på seminaret "Et spadestik dybere". Det første af de gode råd, han gav sin kolleger, handler om at skaffe sig rum.

"Jeg sagde lige ud til de andre på redaktionen, at den historie ville tage tid. Så vidste de andre, at jeg ikke havde tid til det daglige arbejde, så jeg undgik dårlig samvittighed."

Det er derfor, Poul Kjærgaard konsekvent siger "vi" og "vores historie", når han fortæller om de 70 artikler, som han stort set har skrevet alle sammen.

"Det kræver holdarbejde at lave sådan en historie," siger han.

Man skal også have struktur og orden i sin research. Det ligger egentlig ikke lige til Poul Kjærgaard, men denne gang er det lykkedes, siger han med hånden på en bunke A4-notesblokke og mapper.

"Noter på kaffeservietter og telefonnumre på gule lapper holder ikke."

Offentlighedsloven har været det koben, som har vredet faktuel viden frem om varmeværkets lemfældige omgang med forbrugernes penge.

"Man skal være stædig. Vi fik afslag på akt-indsigt flere gange, men så klagede vi og fik medhold de fleste gange."

Poul Kjærgaard har også erfaret, at man har brug for professionel hjælp, når man for eksempel læser regnskaber. Advokater og revisorer kan den slags, siger han. Det giver sikkerhed. Det gavner også researchen at finde en intern kilde, en "deep throat", som det populært kaldes. Sådan en person kan for eksempel be- eller afkræfte de rygter, man er stødt på under sin research.

Poul Kjærgaard har også fået andre erfaringer i det år, varmesagen har kørt. Sådan en historie er ikke bare en vals på gloser. Men det lærer man ikke om på Journalisthøjskolen.

 

Det gør ondt
Da Poul Kjærgaard begyndte at skrive om Fjernvarmen, mente mange, at han var en gnavpot, at han så spøgelser. Men efterhånden tav kritikkerne.

"Det er et voldsomt ansvar, man sidder med. Du rammer folk hårdt og kommer nogen gange i tvivl, om det nu også er rigtigt, det du skriver. Du venter hele tiden, at der ligger et brev i posten, hvor der er en god forklaring på det hele – sammen med et sagsanlæg."

– Hvordan kommer du ud over den tvivl?

"Jeg spiller bold med de andre på redaktionen. Hvis de siger, at jeg er på rette vej, så må man holde fast. Man må holde fast i fakta."

Middelfart er en lille by, og Poul Kjærgaard har også været i kontakt med flere af de pårørende til dem, han har afsløret i avisen.

"De pårørende tror, at det er personligt. Så prøver jeg at forklare, at hovedpersonerne i den sag selv har svinet sig til. De har ikke levet op til deres ansvar. Men det gør ondt, og det har været en kontroversiel sag at arbejde med. Jeg har drømt om det om natten."

– Er en historie så mange bekymringer værd?

"Ja. Der er 4.100 fjernvarmeforbrugere, som er blevet snydt. Hvis vi ikke fortæller den hi-storie, så lever vi ikke op til vores ansvar. Så gør vi ikke vores arbejde."

Det er heller ikke alle de forretningsdrivende, der bifalder Stiftstidendes afsløringer. En lokal restaurant var for eksempel blevet tilsluttet Middelfart Fjernvarme, og betalingen var faldet i mad og våde varer til folkene på Fjernvarmen. Et andet sted i byen, hvor fjernvarmen holdt meget til, mærker han nu kulden, når han drikker en Guinness på stedet.

Poul Kjærgaard er gift og har to børn. Han arbejder omkring 45 timer om ugen, selv om hans kontrakt kun forpligter ham 37 timer om ugen.

"Det kan ikke lade sig gøre at lave sådan nogle historier på 37 timer. Man bliver jo også grebet af det. Sidste søndag fandt jeg ud af, at direktøren og formanden havde betalt 91.000 kroner tilbage til Fjernvarmen. Jeg havde fri, men den historie skulle bare i avisen næste dag."

Poul Kjærgaard kigger skarpt på mig.

"Så holder jeg fri en anden dag."

Øjnene begynder at flakke, som afsøger han redaktionslokalet for nysgerrige ører, og siger så lavmælt:

"Jeg vil nødig fremstå som en, der knokler konstant, for det gør jeg ikke."

 

BLå BOG
– Poul Kjærgaard er 34 år.
– Han blev uddannet tømrer, inden han begyndte på journalistuddannelsen, som han afsluttede i 1998.
– Han blev ansat på Fyens Stiftstidende umiddelbart efter Journalisthøjskolen. Først som journalist på Middelfartredaktionen. Et halvt år efter, i 1999, blev han udnævnt til egnsredaktør.

RåD
Man kan læse flere råd fra Poul Kjærgaard og de andre oplægsholdere, der talte på seminaret "Et spadestik dybere", på http://www.tv2oj.dk/seminar.
Man kan også læse referater af oplæggene mm.på Dicars hjemmeside. Man søger videre fra dicar.politiken.dk/dicar/forside.asp.

Læs også: Råd til graveren

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen