search

Japans DR får med den politiske pisk

Vi har aldrig nogensinde i DR oplevet et politisk pres som det, vores kolleger ved det japanske stats-tv er udsat for lige nu, skriver tidligere DR-medarbejder Asger Røjle fra Tokyo. En ny kontroversiel generaldirektør har sat blus på problemerne

For en, der har arbejdet mange år i DR, er der ikke noget sært ved, at politikere interesserer sig for, hvad en statsradiofoni går og laver. Det er en del af dagligdagen. Mange politikere kritiserer DR, og mange har meninger om, hvad der burde være mere eller mindre af i programmerne.

Men vi har aldrig nogensinde i det danske DR oplevet et politisk pres som det, vores kolleger ved det japanske stats-tv NHK er udsat for lige nu.

Da NHK for tre uger siden fik ny generaldirektør, sagde den nye mand, Katsuto Momii, i sin tiltrædelses-pressekonference, at ”når regeringen går til højre, så kan NHK ikke tillade sig at gå til venstre”.

Spørgsmålet handlede om, hvordan den nye generaldirektør mente, at NHK skulle dække den bitre territoriale strid om nogle klippeøer i Det Østkinesiske Hav, som Japan har med Kina. Her sagde Katsuto Momii, at det var ”naturligt”, at NHK som statsmedie afspejlede den japanske regerings holdning – og kun den.

Allerede inden direktørskiftet var der udsendt en instruks til alle journalister på NHK om at holde op med at bruge vendingen ”omstridte øer”. Da det jo er fuldstændigt glasklart, at Japan har retten på sin side, kan man ikke kalde øerne for ”omstridte” – uanset hvor meget kineserne måtte synes, at de strides.

Det ville – med forlov – svare til, at DR’s ledelse under den danske strid med Canada om Hans Ø havde bestemt, at danskerne ikke i statsradiofonien skulle høre et eneste ord om canadiernes version af den sag. Det har vi da vist nok aldrig oplevet.

Der er også sket andre stramninger inden for de seneste uger. En anerkendt økonom har forladt sit daglige radioprogram om morgenen i protest, fordi han fik ordre ovenfra om ikke at snakke så meget om Fukushima-ulykken og omkostningerne ved atomkraft.

Disse stramninger passer premierminister Shinzo Abes regering ganske udmærket. Abe står i spidsen for Japans mest konservative regering i mands minde. Katsuto Momii, den nye generaldirektør, er en pensioneret erhvervsmand, som blev udpeget til posten, da Abe ifølge rygterne selv pegede på ham som sin foretrukne kandidat.

Nogle vil påstå, at ændringerne ikke er så tydelige at få øje på, fordi NHK altid har været opfattet som et meget regeringstro, ansvarligt og konservativt medie – med en belærende tone i sin dækning, som det er mange år siden, at man har kunnet opleve i DR. Når det er snevejr, er det en del af vejrudsigten at råde folk til ikke at gå med hænderne i lommen, og en tilhørende grafik viser en klodset tegneseriefigur, som glider, fordi han har hænderne i lommen.

Men NHK er jo et kæmpe apparat med kæmpe ressourcer og en massiv tilstedeværelse overalt i Japans afkroge. NHK kan komme tæt på folk i en grad, som de private tv-kanaler slet ikke har mandskab nok til.

Uanset hvor politisk artigt NHK måtte være, producerer netværket en masse fabelagtige dokumentar-udsendelser og reportager om japanernes liv med loyalitet og nærvær, som japanerne slet ikke kan undvære.

I ugerne efter tsunami-katastrofen i marts 2011 blev NHK kritiseret for at have givet en alt for forsigtig og ”ansvarlig” dækning af atomulykken i Fukushima. Men siden dengang har det også været NHK, som har produceret nogle af de grundigste og mest afslørende dokumentarer om, hvad der rent faktisk foregik, da tre reaktorer nedsmeltede.

NHK er fuld af gode journalister med en meget professionel indstilling til faget. Jeg ved det, jeg har mødt dem rundt omkring. Mange af dem må have det højest underligt med udmeldingerne fra deres ledelse lige nu. Og i så stor en organisation eksisterer der naturligvis en masse liberale lommer rundt omkring. De er gevaldigt meget under pres nu.

Vores kolleger hos NHK siger ikke så meget. Ikke offentligt i hvert fald. Men det betyder ikke, at ændringerne får lov at ske i stilhed.

Den nye generaldirektør har skabt en livlig debat ude i samfundet. De andre tv-selskaber er vilde med historien. Aviser fra højre til venstre skriver forargede ledere og kræver ham afsat med det samme, og den arme mand blev straks indkaldt til en barsk afhøring i et parlamentsudvalg.

Denne afhøring skyldtes nu ikke så meget hans højre-venstre-udtalelse som, at han på samme pressekonference udtalte, at alle lande – og ikke kun Japan – havde tvangsprostituerede ved fronten under verdenskrigen, og at dette kun er forkert, hvis man ser på det med nutidens moralske målestok.

Den udtalelse bragte virkelig Katsuto Momii i defensiven. Han har sagt undskyld, og denne undskyldning gik bemærkelsesværdigt nok ud på, at han var havnet midt i en pressekonference. Det havde han ikke prøvet før, og han var ikke rigtigt klar over spillereglerne. En interessant udtalelse af en mand, der skal være øverste leder for et af verdens største nyhedsmedier.

NHK’s bestyrelse valgte Momii som ny NHK-boss i slutningen af sidste år, da hans forgænger havde trukket sig i åbenlys protest mod, at premierminister Abes regeringsparti havde kritiseret NHK’s dækning for at være alt for ”liberal”.

Og Katsuto Momii er vel at mærke ikke nogen enlig svale. Næsten samtidig blev der udpeget fire nye bestyrelsesmedlemmer, som alle er fremtrædende konservative intellektuelle, og som alle stod på en liste over regeringschefens foretrukne kandidater.

Da Momii med sin ulyksalige pressekonference havde rettet pressens åsyn mod NHK, begyndte der også at dukke historier op om, hvad disse nye bestyrelsesmedlemmer har sagt og gjort. Hver dag sin afsløring.

Den ene, en forfatter ved navn Naoki Hyakuta, støttede åbent en ultra-nationalistisk kandidat ved det nylige borgmestervalg i Tokyo. Under valgkampen stod Hyakuta på taget af højtalervogne overalt i Tokyo og erklærede, at den såkaldte Nanjing-massakre, hvor japanske soldater i 1937 hærgede den kinesiske storby Nanjing, aldrig har fundet sted, og at krigsforbryderdomstolen i Tokyo efter Anden Verdenskrig var et stort show fra amerikansk side for at skjule den kendsgerning, at det var amerikanerne og ikke japanerne, som havde begået krigsforbrydelser under krigen.

Den anden, en filosofiprofessor ved navn Michiko Hasegawa, har i en artikel for ganske nyligt hyldet en nationalist, som i 1993 skød sig selv i forhallen hos den liberale avis Asahi Shimbun i protest mod bladhusets ugeblads upatriotiske dækning. Han havde gjort det for kejseren, mente hun, og det gjorde hans sjæl udødelig.

Den samme dame tog på sit første bestyrelsesmøde i NHK ordet for at argumentere for, at NHK skulle lægge meget mere vægt på ”korrekt uddannelse” af Japans ungdom. Det fremgår af bestyrelsesmødets referat, som ligger på NHK’s egen hjemmeside.

Denne indmarch af ultra-nationale intellektuelle i toppen af NHK har ikke skabt et flertal, og bestyrelsesformanden har allerede været ude med en kraftig henstilling til dem om at dæmpe sig i den offentlige debat – som at høre DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen, irettesætte Ole Hyltoft og Katrine Winkel Holm.

Men de nye bestyrelsesmedlemmer er ikke bange for at åbne munden, og de ønsker klart at bruge deres nye platform til at lægge et klart pres på vores kolleger i NHK.

Og det er der ikke noget galt med, hvis man spørger Yoshihide Suga, den øverste talsmand for Abe-regeringen.

»Det er bare deres personlige holdning,« siger han.

NHK har modtaget 15.000 mail og faxer om generaldirektørens udtalelser. De fleste kræver ham afsat på gråt papir, men der er også en del, som støtter ham.

»Almindeligt arbejde er afbrudt, fordi vi er tvunget til at sidde og slukke ildebrande,« udtaler en embedsmand i NHK-systemet til Asahi Shimbun.

Akkurat ligesom DR har NHK en klar politik om, at hver eneste henvendelse bliver besvaret. Det vil de blive, og når det engang er sket, skal vores kolleger hos NHK nok ikke regne med, at den offentlige mening for alvor vil befri dem fra det forstærkede pres, som de oplever.

Abe-regeringen har fortsat fine meningsmålinger. Og så længe økonomien går bedre, vil de fleste vælgere være ligeglade med regeringschefens konservative og nationalistiske kæpheste på mediefronten.

Mange af de seere, som er utilfredse, vil på længere sigt resignere og slutte sig til alle dem, der i forvejen nægter at betale licens, fordi NHK efter deres mening er for dyrt eller for kedeligt. Det er der mange på de sociale medier, som truer med at gøre, og i japansk tv-lovgivning er der ingen straf til dem, der lader være med at betale NHK-licens. Det sociale pres fra naboerne, som i gamle dage fik alle til pænt at betale, virker ikke så effektivt som i gamle dage.

Politisk pres og selvcensur er alvorligt nok i forvejen. Men udhuling af licens-indkomsten kan for NHK vise sig at være den allerværste konsekvens af, at en uprøvet generaldirektør blev fanget på det forkerte ben på sin første dag på arbejdet.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen