search

Janus Friis’ tv-tjeneste er afgået ved døden

Så er det afgjort. Den stærkt opreklamerede online tv-tjeneste Joost, som Janus Friis og Niklas Zennström lancerede i 2006, er nu officielt død.

Så er det afgjort. Den stærkt opreklamerede online tv-tjeneste Joost, som Janus Friis og Niklas Zennström lancerede i 2006, er nu officielt død.

Til gengæld har Adconion Media Group erhvervet resterne af det sørgelige bo, skriver TechCrunch.

Forventningerne til Joost var ellers enorme. Med tidligere succeser som Skype og Kazaa troede alle, at Friis og Zennström atter ville revolutionere medieverden. Men videotjenesten blev et flop.

I juni i år blev der skåret betragteligt ned på projektet. I flere lande lukkede man tilmed øjeblikkeligt ned. 70 af de 90 ansatte blev fyret. Tilbage var blot et lille team i New York og London, som i stedet skulle udvikle helt nye forretningsmuligheder og support i forhold til resterne af Joost.com.

Men længere kom man aldrig.

Nu satser Adconion på at kunne bruge resterne fra Joost til deres egen online video-tjeneste. Selskabet fortsætter derfor med Joost.com.

Adconion har i forvejen deres eget katelog af professionelle tv-programmer og har ifølge eget udsagn næsten 300 mio. brugere om måneden.

De to Joost-entreprenører er derimod tilbage til "old business", men dog i gang med at udvikle " the new Skype".

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen