Janne får en lavere pension, alene fordi hun er uddannet på SDU

Er du uddannet fra journalisthøjskolen eller universitetet? Det har betydning for, hvilken overenskomst du bliver ansat på i det offentlige og hos DR. Janne Bennike-Sorgenfri er fortørnet over, at hun får mindre i pension.

Jeg kan ikke forstå, at der ikke er lige vilkår for alle. På den her måde signalerer man, at der er et a- og et b-hold,” siger Janne Bennike-Sorgenfri.
Tidligere på året skiftede hun sin kommunikationsstilling i det private ud med en i det offentlige, da hun blev ansat som kommunikationskonsulent hos Familieretshuset.

Efter i flere år at have kæmpet for hvert et komma på lønsedlen, så hun frem til at blive ansat på fællesoverenskomst forhandlet af Dansk Journalistforbund.

Men da hun modtog sin kontrakt, blev der flere steder refereret til Akademikernes Centralorganisations overenskomst, og blandt andet var pensionssatsen 17,1 procent, kontra 18 procent på fællesoverenskomsten.

Det skyldes hendes uddannelsesbaggrund. Janne Bennike-Sorgenfri har en bachelor i journalistik fra SDU, og i det offentlige bliver man ansat efter uddannelse, ikke funktion.

Det betyder i sidste ende, at der kan sidde to kolleger, der laver nøjagtigt det samme, men som er ansat på forskellige vilkår, alt efter om de er fra universitetet eller fra journalisthøjskolen.

”Jeg blev faktisk fortørnet, da jeg modtog min kontrakt.”

Janne Bennike-Sorgenfri, kommunikationskonsulent

”Jeg blev faktisk fortørnet, da jeg modtog min kontrakt. Jeg har haft samme journalistiske løbebane som andre journalister, der varetager den type jobs i staten,” siger Janne Bennike-Sorgenfri og understreger, at hun hverken har dårlige arbejdsforhold eller løn.

”Men der er noget helt principielt i, at jeg som fuldgyldigt medlem af Dansk Journalistforbund og journalistuddannet med lang anciennitet pludselig er på ulige vilkår med mine journalistkolleger, der tilfældigvis er uddannet fra journalisthøjskolen.”

Hun overvejer, hvorvidt hun skal blive ved med at være medlem af forbundet.

DJ kan miste medlemmer

De samme tanker går nogle universitetsuddannede journalister i Danmarks Radio med. Her er flere havnet i samme situation som Janne Bennike-Sorgenfri. De arbejder som journalister, er medlem hos DJ, men er ansat på AC-overenskomst.

For dem er det i højere grad et identitetsspørgsmål og ikke de egentlige vilkår, fortæller fælles­tillidsrepræsentant Henrik Friis Vilmar. Han finder det problematisk, at der er medarbejdere, der laver det samme, men som er på forskellige overenskomster.

”Rigtig mange medlemmer er optaget af identitetsspørgsmålet. De har hardcore journalistiske stillinger i DR og vil helst være på en DJ-overenskomst,” siger han og tilføjer:

”Men de er fanget i ingenmandsland. Det er bydende nødvendigt at få løst det, for det frustrerer rigtig mange mennesker.”

”Det er bydende nødvendigt at få løst det, for det frustrerer rigtig mange mennesker.”

Henrik Friis Vilmar, fælledstillidsrepræsentant, DR

For DJ-medlemmerne på AC-overenskomst kan det betyde, at de kan have svært ved at få hjælp i sager om overtrædelse af overenskomsten. De er fanget mellem to stole. Det ene sted er de ikke organiseret, det andet er de ikke medlem.

”I Journalistgruppen bruger vi meget energi på at finde lokale løsninger og have et tæt samarbejde med AC-repræsentanterne, men det er begrænset, hvor meget hjælp vi kan give medlemmer, der er på en anden overenskomst,” siger Henrik Friis Vilmar.

Han efterlyser et tættere samarbejde mellem Journalistgruppen og forbundet i arbejdet med at finde en løsning. Selv ser han eventuelle løsninger som fællesoverenskomst, noget han er i tæt dialog med de lokale AC-repræsentanter om, eller et dobbelt medlemskab. Henrik Friis Vilmar har også andre idéer på tegnebrættet, han vil vende med forbundet.

En fællesaftale var på tale op til sidste års overenskomstforhandlinger i DR. Men ifølge både Henrik Friis Vilmar og Tine Johansen, formand i Dansk Journalistforbund, trak Dansk Magisterforening, der forhandler på vegne af AC, sig til sidst.

Længere fra fællesoverenskomst

Og forskellen mellem de to overenskomster endte med at blive større. Blandt andet afgav AC-organisationerne sabbat-ordningen for DR-ansatte mod at få fem særlige fridage om året, som de kan holde, få udbetalt eller indbetalt på pensionsopsparingen.

DJ beholdt sabbat-ordningen. Det betyder ifølge Tine Johansen, at parterne nu er længere fra at indgå en aftale.

Hvorfor kan Dansk Journalistforbund og Dansk Magisterforening ikke nå til enighed om en fælles aftale, der dækker journalisterne på DR?

”Vi har også i mange år forsøgt at lave en fælles overenskomst, så vores medlemmer ikke skal stå i den her situation. For to år siden meddelte DM, at det var de ikke interesseret i,” svarer Tine Johansen.

Direkte adspurgt, om det ikke er spild af penge for journalister, der er ansat på AC-overenskomst, at betale til journalistforbundet, svarer Tine Johansen nej, grundet de efteruddannelser, netværk, rådgivning og andet, forbundet tilbyder.

”Det er barokt, at man kan sidde som kolleger og dele skrivebord og lave nøjagtigt det samme, men være ansat på forskellige vilkår.”

Tine Johansen, formand, DJ

”Jeg deler deres frustration, og det er barokt, at man kan sidde som kolleger og dele skrivebord og lave nøjagtigt det samme, men være ansat på forskellige vilkår,” siger Tine Johansen.

Henrik Friis Vilmar har selv oplevet, hvordan det har ført til, at medlemmer har meldt sig ud af Dansk Journalistforbund netop for ikke at være fanget i ingenmandsland.

”Der er en risiko for, at vi mister medlemmer i DJ på grund af det her, fordi folk ikke vil komme i klemme,” siger han.

Problematik med mindre gruppe

Hos Dansk Magisterforening fortæller forhandlingschef Mette Falther, at hun ikke var med til de konkrete forhandlinger i DR og derfor ikke kan svare på, hvorfor de faldt fra hinanden.

”I DR repræsenterer vi alle medarbejdere, der er på AC-overenskomst. Det er ikke kun medlemmer af Dansk Magisterforening, men også IDA og DJØF. Og der var det vores vurdering ved de seneste forhandlinger, at det var bedst for alle at fortsætte med AC-overenskomsten,” siger Mette Falther.

Der er journalister i DR ansat på AC-overenskomst, der ser en fællesaftale som en løsning. Skylder I ikke de medlemmer at indgå det?

”Vi ved, der er en problematik med en mindre gruppe, men langt de fleste er glade for at være på AC-overenskomst. Det er igen vigtigt at understrege, at vi forhandler for en stor gruppe medlemmer.”

Ved ikke at indgå en fællesaftale og dermed have to store medarbejdergrupper, står fagforbundene så ikke svagere i DR?

”Som jeg har oplevet det, så er der et godt samarbejde på tværs af organisationerne og et stærkt sammenhold på medarbejdersiden,” siger Mette Falther.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage
chevron_left
chevron_right