Jan Kjærgaard: »Noget vrøvl at kalde kildebeskyttelsen absolut«

Ekstra Bladet afslørede i december, at tidligere V-spindoktor, Peter Arnfeldt, havde tilbudt dem fortrolige oplysninger. Undersøgelse viser, at norske og svenske journalister er skeptiske over bruddet. Kjærgaard fortryder intet. 

Ekstra Bladet afslørede i december, at tidligere V-spindoktor, Peter Arnfeldt, havde tilbudt dem fortrolige oplysninger. Undersøgelse viser, at norske og svenske journalister er skeptiske over bruddet. Kjærgaard fortryder intet. 

Ekstra Bladets afsløring ramte som en bombe i begyndelsen af december sidste år:

Den tidligere skatteminister, Troels Lund Poulsens (V), spindoktor havde tilbudt avisen fortrolige oplysninger fra Helle Thorning-Schmidts (S) skattemappe.

Sagen førte til, at Troels Lund Poulsen tog orlov fra Folketinget, og at der siden blev nedsat en kommission, der skulle undersøge sagen.

Jan Kjærgaard har flere gange understreget, at han og Ekstra Bladet brød kildebeskyttelsen som noget ekstraordinært for at afdække magtmisbrug i toppen af Danmark. Men…

»Det er noget vrøvl at kalde kildebeskyttelsen absolut. I et konstrueret eksempel kunne en journalist få viden om et terrorangreb, og ville vedkommende så holde mund? Her ville det gælde om at få snøret løbeskoene, løbe hen til den nærmeste politistation og gøre sin borgerpligt,« siger Jan Kjærgaard til Journalisten.dk og understreger, at der ingen sammenligning er mellem det tænkte eksempel og "skattesagen".

Udtalelserne falder efter offentliggørelsen af en undersøgelse foretaget af Nordiske Mediedager i Norge, Sverige og Danmark, der afdækker, hvad nordiske journalister mener om bruddet på kildebeskyttelsen.

38 procent af de danske journalister mener, at Ekstra Bladet handlede korrekt, da de i 2011 afslørede, at den daværende skatteminister Troels Lund Poulsens (V) spindoktor angiveligt havde tilbudt dem fortrolige oplysninger om Helle Thorning-Schmidts (S) skatteforhold.

Det står i skarp kontrast til Sverige og Norge, hvor henholdsvis 12 og 21 procent af kollegerne støtter om bruddet på kildebeskyttelsen.

»Kildebeskyttelsesfundamentalister tænker sjældent deres argumenter igennem. I teorien holder det måske, at beskyttelsen er absolut. Men ikke i den virkelige verden,« siger Kjærgaard, der blandt andet hæfter sig ved, at størstedelen af Journalisten.dk's brugere var enige i Ekstra Bladets beslutning.

Mange mediefolk frygtede dog, at bruddet på kildebeskyttelsen ville føre til, at kilderne ikke længere ville have til at tale med journalister. Men på Christiansborg har sagen umiddelbart ingen betydning haft for Jan Kjærgaards daglige virke.

»Der var lige kommet ny regering, da vi kom med afsløringen, så jeg havde knap nok nået at stifte bekendtskab med alle de nye spindoktorer. Men om min sag har haft nogen indflydelse på min omgang med den nuværende regerings spindoktorer, kan jeg ikke sige. Umiddelbart føler jeg ikke, at jeg løber panden mod en mur. Vi taler om tingene på den måde, som jeg mener, vi kan,« forklarer Jan Kjærgaard.

I det tidligere regeringsparti – Venstre – bar stemningen derimod præg af usikkerhed.

»I en periode var V-lejren ramt af en chokeffekt, hvor de var lidt bekymrede for, hvordan de skulle omgås mig. Enkelte kom til mig og forklarede, at de stadig følte, de kunne stole mig, da de gik ud fra, at sagen ville være en enlig svale. Andre tog jeg selv en snak med. Under alle omstændigheder har det været sundt at få situationen vendt med de forskellige politikere.«

Her et lille halvt år efter skandalen ryster Jan Kjærgaard ikke på stemmen, når han siger:
»Jeg fortryder ikke et øjeblik. Diskussionen og kritikken, der efterfølgende kom af mig og Ekstra Bladet, var nyttig for os alle sammen.«

Han kalder skattesagen "magtmisbrug på niveau med Tamil-sagen". En sag, hvor den daværende regering blev tvunget til at gå af.

»Skattesagen var et opgør i toppen af den danske magtelite, og hvis vi ikke havde afsløret forsøget på lækage, ville perspektivet være stater i staten. Det er dødsensfarligt, hvis den slags ikke bliver afsløret og gennemtrawlet,« siger Jan Kjærgaard, der mener, at det er sundt for demokratiet, at  en kommission skal undersøge sagen til bunds.