Jakob Kronborg forlader i slutningen af april jobbet som presserådgiver i Justitsministeriet til fordel for en stilling som pressechef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Det skriver han i et opslag på LinkedIn.
Han beskriver det som et spændende jobskifte, hvor han skal sidde med et helt nyt fagområde og med nye kolleger.
”Alt bliver dog ikke helt nyt. Kantinen forbliver den samme, og mink-sagen slipper jeg nok heller ikke for at beskæftige mig med.”
Jakob Kronborg er uddannet kandidat i kommunikation fra Aalborg Universitet og har været ansat i Justitsministeriet i mere end fem år.
Han overtager stillingen fra Katja Brandt Andersen, der har fået job som pressechef i Uddannelses- og Forskningsministeriet.