Et stigende antal journalister og fotografer finder ulovlige kopier af deres artikler og billeder på nettet. Gevinsten er erstatninger på op til 20.000 kroner for en enkelt artikel.

Journalist Søren Lauridsen fandt for godt en måned siden 15 af sine artikler på en vildfremmed hjemmeside. Hans navn var fjernet, men teksten var der ikke ændret noget ved. I bunden af hver artikel stod der Computerworld Online, hvor Søren Lauridsen arbejder.

Artiklerne var kopieret uden aftale. Det er ifølge ophavsretsreglerne tyveri, og derfor forfulgte Søren Lauridsen sagen.

Tvisten er ikke afsluttet, derfor vil Søren Lauridsen ikke have navnet på firmaet offentliggjort. Men Journalistforbundets jurist har allerede stillet ham en ekstra månedsløn i udsigt.

Søren Lauridsen er bare en ud af hundredvis af journali-ster og fotografer, der får erstatninger, efter at deres artikler eller billeder er blevet ulovligt kopieret på nettet.

"Vi får i gennemsnit tre-fire henvendelser om dagen, hvor medlemmer har fundet deres artikel eller fotografi et eller andet sted på nettet. Det er et fænomen, der er vokset," siger Christian Dølpher, der er jurist i Dansk Journalistforbund (DJ).

Christian Dølpher mener tilmed, at mange flere er blevet bestjålet – uden at de ved det.

"Absolut. Når folk bliver klar over, hvordan de søger efter deres artikler, så opdager de typisk mange flere artikler rundt på nettet. Der er masser af de skrivende, som ikke er klar over, hvordan de skal lede efter deres artikler på nettet," siger han. Juristen kender flere eksempler på journalister, der har fået op mod 15-20.000 kroner for en enkelt artikel(se "lynkursus" på denne side).

Det er, ifølge Christian Dølpher, først og fremmest mindre virksomheder, organisationer eller private, der kopierer artikler for eksempel fra avisernes internetaviser.

"Det er let. I stedet for at bruge en halv time på at skrive et resumé, som jo er tilladt, så er det meget lettere at klippe-klistre. Og folk har tiltro til, at internettet er så uoverskueligt, at ingen opdager det," mener Christian Dølpher, der forudsiger, at tyverierne på nettet vil vokse de kommende år.

Rygtet spreder sig
Men samtidig med, at flere artikler bliver planket, så løber rygterne i branchen om, at man kan tjene penge ved at finde sine artikler og billeder på nettet.

Journalist på Jyllands-Postens internetavis Henrik Rewes har undervist de redaktionelle medarbejdere på JP i at bruge søgemaskiner. Dels som researchredskab, dels for at medarbejderne kan finde stjålne artikler i cyberspace.
Computerworld Online har lavet sine egne retningslinjer om erstatningskrav.

Illustreret Bunker på Danmarks Journalisthøjskole skrev for nylig om artikeltyverier på nettet, og emnet har også været flittigt diskuteret på DONA-listen, som er et debatforum for cirka 800 hovedsageligt online-journalister i Danmark.
Normalt er ophavsret ikke det hotteste debat-emne blandt journalister, men når historierne handler om erstatninger på mange tusinde kroner, så bliver det pludselig interessant.

Søren Lauridsen fra Computerworld Online understreger dog, at han ikke er på jagt efter hurtigt tjente penge.

I halvgod tro
"Hvis jeg en gang imellem har et kvarter i overskud, så søger jeg. Men ikke for at tjene penge. Jeg mener, vi er nødt til at få ryddet op i det her," siger Søren Lauridsen.

Han erkender dog frivilligt, at det er rart med en ekstra månedsløn.

"Det er da gode penge. Men jeg synes også, at jeg har fortjent dem. Det er mit arbejde. Det er mit produkt," siger Søren Lauridsen.

Søren Lauridsen har i øjeblikket to større erstatningssager kørende. I begge tilfælde var ejerne af hjemmesiderne stærkt forundrede over, at han ville have penge. De mente, at han allerede havde fået penge af sin arbejdsgiver. Søren Lauridsen griner lidt af det argument, men han tror, at mange hjemmesideejere reelt ikke ved, at det er ulovligt at kopiere en artikel.

Journalistforbundet opfordrer derfor også medlemmer til at skelne mellem artikel-tyverier. Hvis det er en organisation eller en hjemmeside, der ikke er kommerciel, så bør de først få en advarsel. Hvis det er en kommerciel hjemmeside, så skal regningen sendes med det samme.

Christian Dølpher fra Journalistforbundet vil dog ikke være med til, at folk handler i god tro, når de kopierer en artikel.

"Selv om de siger, at de ikke vidste, at det var ulovligt, så er jeg ret overbevist om, at folk ubevidst godt ved det. Man kan sammenligne det med at købe en video på et værtshus til 200 kroner. Man har nok på fornemmelsen, at det ikke kan være rigtigt det her," siger Christian Dølpher.

LYNKURSUS I NETJAGT
Der er flere måder at "snuppe" en artikel eller et billede på. Derfor er der også flere metoder til at søge.

– Nogle er så venlige at kopiere både artikel og byline. Start derfor med at søge på dit navn. De fleste mener, at søgemaskinen http://www.google.com/ er den mest effektive. Men der er f.eks også http://www.lycos.com/ eller http://www.hotbot.com./ Hvis du også vil lede på nyhedsgrupper og lignende, skal du søge under "groups" eller direkte på http://www.deja.com./

– Journalister: Mange artikeltyve vil nok fjerne din byline. Derfor bliver man nødt til at søge på vendinger eller rubrikker. google.com kan søge på meget lange sætninger. Brug anførselstegn.

– Fotografer: Kan af gode grunde ikke søge på vendin-ger. Men gå på googles hjemmeside, tryk på engelsk-versionen, hvis du er på den danske, her findes et faneblad, der hedder "images". Nu kan du søge på dit navn.

– Tip kolleger i branchen, når du ser en artikel/billede på en fremmed hjemmeside.

Gør forskel
– DJ anbefaler, at du skelner mellem kommercielle og ikke-kommercielle hjemmesider. De kommercielle er som hovedregel dem med annoncer. De ikke-kommercielle sider bør få en advarsel, før du begynder at kræve penge.

Prisen
– Som udgangspunkt er prisen for at stjæle en artikel den samme, som det koster at købe artiklen af en freelancer. Den anbefalede timeløn er 544 kroner.

– Det kan ofte være meget svært at bedømme, hvor lang tid du har brugt. Men Journalistforbundet foreslår, at du tager 1000 kroner for en lille artikel. 3000 kroner for en længere artikel med flere kilder og 2000 kroner for den midt imellem.

Under følgende omstændigheder kan du lægge 100 procent oveni det oprindelige honorar:

-Hvis din byline ikke er bragt.

-Hvis teksten er forvansket.

-Hvis teksten eller fotoet er bragt i en sammenhæng, du slet ikke er interesseret i, f.eks. reklamemæssigt eller politisk.

– En artikel for et honorar på 5000 kroner kan altså ende med en regning på 20.000 kroner.

Indkrævning
– Du starter med at skrive en regning. På journalistforbundets hjemmeside ligger en formular. Gå på www.journalistforbundet.dk – "bibliotek" – søg på "ophavsret". Her finder du en række formularer, blandt andet om overtrædelse af ophavsret.

– Hvis personen eller firmaet ikke betaler, så kontakt Journalistforbundet, der overtager sagen.

– Hvis der stadig ikke falder betaling, overgiver Journalistforbundet sagen til sin jurist på området.

Kilder: Pressefotograf Jens Tønnesen, Henrik Reewes, JP, Malene Grouleff, Computerworld Online, og DJ