Statens jagt på B.T.s hemmelige kilde var næppe gået i Sverige, hvor man har forbud mod at efterforske kilder. Men det er kun journalister, der vil have en lignende lov i Danmark, mener mediejurist Oluf Jørgensen.

Efter B.T. på dagens forside afslører en ny sag om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold, har debatten buldret. Historien bygger på fortrolige papirer, som B.T. er kommet i besiddelse af.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har krævet, at SKAT iværksætter en intern undersøgelse for at finde den hemmelige kilde. Og for få minutter siden meldte SKAT ud, at de har sat politiet på sagen.

Men er det et brud på kildebeskyttelsen, at staten jager pressens hemmelige kilder? Journalisten.dk har spurgt afdelingsleder og mediejurist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen.

»Hvis der er tale om en lækage fra Skatteministeriet, så er det et brud på tavshedspligten. Det er hævet over enhver tvivl. Da er Skatteministeriet og politiet i deres gode ret til, og nogle vil sige har pligt til, at undersøge. Men den undersøgelse anfægter ikke, at B.T. holder fast i at beskytte kilden,« siger Oluf Jørgensen.

Sådan er det i langt de fleste lande i verden. Men ikke i Sverige. Her har man en særlig lov, der beskytter whistleblowers og hemmelige kilder i statsadministrationen.

»Sverige har en regel, der forbyder, at myndighederne efterforsker, hvem der kan være kilde. Der er dog undtagelser, for eksempel alvorlige trusler mod statens sikkerhed og rent private forhold. Om denne sag (skattesagen, red.) ville falde ind under det, kan jeg ikke svare på. Men udgangspunktet er et forbud. Jeg har ikke kendskab til sådan en lov i andre lande,« siger Oluf Jørgensen.

Han nævner sagen om Frank Grevil som et eksempel på det modsatte i Danmark.

»Vi kan alle huske Frank Grevil-sagen, hvor han blev dømt for at overtræde tavshedspligten, og hvor politiet og efterretningstjenesten forsøgte på livet løs at få ham dømt,« siger han.

Hvilket princip hviler den svenske lov på?

»Det er et ekstra værn om kildebeskyttelsen. Kildebeskyttelse er et vigtigt redskab for den undersøgende journalistik. Kilder, der ikke kan stå frem som kilder, får muligheden for at komme frem med informationer uden at miste deres job. Kildebeskyttelsen har naturligvis særlig betydning, når det er oplysninger, der har væsentlig offentlig interesse.«

Hvorfor har vi ikke en lignende lov i Danmark?

»Hvis vi knytter an til den aktuelle sag, så er der indlysende nok en interesse hos myndigheder, og måske også offentligheden, i at kunne efterforske alvorlige brud på tavshedspligten. Tavshedspligten er vigtig for at kunne have tillid til den offentlige forvaltning, at vores personlige oplysninger om skat eller sygdom ikke suser rundt og bliver offentliggjort. Der er ikke nogen interesse i Danmark i at få en regel, der svarer til den svenske – bortset fra blandt journalister.«

Danske kilder er dog beskyttet indirekte via særbeskyttelsen af pressen ved de danske domstole.

»Juridisk set er der også i Danmark en fritagelse for at vidne for journalister og medier. Men her og i de fleste lande er det ikke noget, der forhindrer myndighederne i at efterforske kilden.«

Mener du, at man her burde beskytte kilden mod politiets efterforskning?

»For mig er det altid vigtigt at afveje, hvor stor offentlig interesse, sagen har. Min personlige vurdering er, at de oplysninger, Frank Grevil lækkede om beslutningsgrundlaget bag den danske beslutning om at gå ind i Irak-krigen havde betydeligt større offentlig interesse end denne skattesag, som faktisk er afsluttet,« siger Oluf Jørgensen.