ITV hårdt ramt af krise

Det kommercielle tv-netværk ITV fra Storbritannien oplever et barskt fald i annonceindtægterne. Det skriver Guardian.co.uk.

Det kommercielle tv-netværk ITV fra Storbritannien oplever et barskt fald i annonceindtægterne. Det skriver Guardian.co.uk.

I årets første ni måneder er indtægterne faldet med fem procent i forhold til året forinden, og ITV forventer, at det bliver værre med et fald på 9 procent i indtægterne i forhold til året før i årets sidste kvartal.

»Det er uundgåeligt, at vi mærker de bredere økonomiske problemer og et svagere annoncemarked,« sagde John Creswell, der er produktionschef i ITV – ifølge Ft.com.

ITV understreger, at de ikke mister eller forventer at miste markedsandele, men blot følger markedet nedad.

I slutningen af oktober var det store amerikanske CBS Corp., der varslede yderligere besparelser.
Også her fik den generelle afmatning i økonomien skylden for et markant fald i annonceindtægterne. Tv-delen, der udgør størstedelen af CBS Corp, har senest noteret 14 pct. færre reklamekroner i kassen.

0 Kommentarer