Italienske spareplaner kan lægge aviser i graven

Den italienske regering skærer 117 millioner euro ud af mediestøtten. Op mod 100 nicheaviser risikerer at blive tvunget til lukning.

Den italienske regering skærer 117 millioner euro ud af mediestøtten. Op mod 100 nicheaviser risikerer at blive tvunget til lukning.
Italiens økonomiske morads tvinger landets regering til at sætte mediestøtten ned fra 170 millioner til 53 millioner euro. Det kan betyde døden for op mod 100 nicheaviser.

Det skriver The Guardian.

Ifølge the Financial Times bliver tilskuddene betragtet som misbrug af skattepenge til en hendøende industri med få læsere. For eksempel trykker det kommunistiske dagblad Liberazione kun 5.000 eksemplarer hver dag.

Nedskæringerne er blevet bestilt af den tidligere regering – under ledelse af tv-mogulen Silvio Berlusconi – men de støttes af den nuværende regering.

Mainstreamaviser – som Corriere della Sera og La Repubblica – vil fortsat få fordel af momsfritagelse og reducerede leveringsomkostninger.

0 Kommentarer