»Tøm din mailboks. Den er fuld. Hvis ikke du selv gør det, gør vi det for dig.«

Sådan en besked har de fleste journalister og fotografer fået, når de sidder bag deres computer. Men hvorfor skal en systemtekniker blande sig i vores arbejde?

Jeg er træt af, at det er it-folk, som styrer de danske mediearbejdspladser. Derfor må vi stå sammen og opfordre cheferne til at gøre op med enevældet. Teknikerne ødelægger vores arbejdsmuligheder og forringer vores effektivitet.

Når vi tvinges til at slette vores mails, svarer det jo til, at der kommer en mand brasende ind på kontoret og beder os om at aflevere de ringbind, vi ikke bruger lige nu.

Men hvad så om et år, når en ligegyldig pres-semeddelelse pludselig bliver vigtig, fordi den
er beviset på et politisk løfte, som nu er blevet brudt?

Så skal vi i stedet bruge tid på at genfinde den oplysning igen, hvis det overhovedet er muligt.

Eller når en fotograf selv køber noget software, der kan hjælpe ham til at gøre billederne pænere på kortere tid. Må han installere det på sin computer?

»Næh nej, det går ud over sikkerheden,« lyder svaret fra kælderen.

Det eneste, det går ud over, er it-afdelingernes pauser, fordi den skal sætte sig ind i et nyt område. Der findes antivirus-programmer og firewalls nok til at beskytte os, mener jeg.

I kraft af mit arbejde kommer jeg ud på mange forskellige redaktionelle arbejdspladser. Og på flere af dem skulle man tro, at it-afdelingen har en fortid med at udvikle det kuldsejlede Amanda-projekt på Arbejdsformidlingen.

Indtil for nylig kunne flere medarbejdere kun bruge Netscape som internet-browser. Det betød, at de ikke kunne få adgang til millioner af hjemme-sider, som kun er lavet til Internet Explorer. I dag kan flere kolleger ikke åbne eksempelvis et regneark, fordi de mangler programmet. Hvor-dan skal de kunne kontrollere myndighederne, der bruger Excel som standardværktøj?

Fotograferne har deres helt egne problemer at kæmpe med. Nogle redaktioner må ikke modtage billeder i jpeg-format, selv om det alle andre steder i verden er standard. Og hvis det ikke er et problem, så bliver de flere stedet tvunget til at køre på gamle styresystemer på deres computer, selv om det er deres næstvigtigste værktøj. Det betyder, at de slås med nedbrud og langsomme arbejdsgange.

Jeg har også hørt kolleger fortælle, at de hver nat hiver netværkskablet ud af deres computer, inden de går hjem fra arbejde. På den måde kan it-afdelingen ikke automatisk slette oplysninger hos dem. Skal de bruge specielle programmer – eksempelvis til at analysere data – får de sendt softwaren hjem på privatadressen, så det ikke bliver konfiskeret i it-afdelingen.

Det er ikke en holdbar løsning, så journalister, fotografer og chefer bør stå sammen over for it-afdelingernes tyranni og slippe ud af det jerngreb, hvor det i dag er svært at passe sit job ordentligt, fordi man ikke kan få de nødvendige arbejdsredskaber. I praksis svarer det til den svundne tid, hvor typografer kunne blokere for arbejdet på en hel arbejdsplads, når de strejkede. Eneste forskel i dag er, at it-folk ikke går hjem.

Jeg mener, at deres fastlåste politik svarer til, at vi kun må få to skriveblokke om måneden eller bliver tvunget til at bruge bestemte kilder i vores journalistik.

Vores chefer har vist, at de er gode til at fokusere på bundlinjen i regnskaberne, når der skal forhandles om løn eller afskediges folk. De kunne også begynde at se på, hvor meget mere effektive deres medarbejdere bliver, når de eksempelvis ikke er begrænset af, hvor mange mails de må have liggende. Elektronisk lagerplads koster næsten ingenting.

Hvor svært kan det være?

• Michael Holm, 29 år, uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2001.
  Har arbejdet på blandt andet NORDJYSKE Stiftstidende, Danmarks Radio, Politiken og Dagens Medicin. Er i dag redaktør i Dicar – Center for Analytisk Journalistik.