Israel har fået massiv kritik for at angribe den frie presse. Ifølge det internationale journalistforbund har Israel bombet tre mediebygninger og tilbageholdt over 30 journalister, siden konflikten mellem Israel og Hamas brød ud for et par uger siden.

Men det meste af kritikken er baseret på overdrivelser eller misinformation, lyder det fra Israels vice-ambassadør i Danmark, Davy Antebi, som mener, de danske medier forskelsbehandler parterne i konflikten.

Kritikken af Israel blussede op igen, da den israelske hær bombede det højhus i Gaza, hvor blandt andre Associated Press og Al Jazeera havde kontorer. Associated Press har krævet en uafhængig undersøgelse, og nyhedsbureauets direktør, Gary Pruitt, er ikke i tvivl om, at bombningen vil føre til, at ”verden vil vide mindre om, hvad der foregår i Gaza”. Reportere uden Grænser har krævet, at Israel undersøges for krigsforbrydelser, fordi det er i strid med krigens love at angribe medierne.

Davy Antebi sukker, da han hører kritikken. For ham er det åbenlyst forkert, at Israel har medierne som et mål i konflikten. Bombningen af højhuset handlede ifølge Davy Antebi om, at Hamas havde ”afgørende vigtig infrastruktur” i bygningen.

”Israel kan ikke offentliggøre, hvorfor den bygning var så vigtig for Hamas. Det er ærgerligt, fordi det har ført til voldsomme konspirationsteorier i medierne,” siger Davy Antebi.

Han henviser blandt andet til International Media Support, en dansk-baseret NGO, som arbejder for at forbedre pressens vilkår i verden. IMS’ vicedirektør, Andreas Reventlow, har i Politiken og Journalisten kritiseret Israel for, at bombningen af højhuset er det seneste led i en israelsk kamp for at kontrollere det narrativ, der kommer ud af konfliktområdet.

Kampen mod terror er vigtigere end pressens bygninger

Burde Israel ikke beskytte pressen i stedet for at angribe den?

”Israel skal beskytte pressen, og det gør vi. Men det vigtige spørgsmål er, om Hamas havde vigtig infrastruktur i den bygning? Hvis svaret er ja, så er vi nødt til at gøre noget for at stoppe det,” siger vice-ambassadøren.

”Enhver fornuftig person vil anerkende, at Israel er nødt til at angribe Hamas, fordi de skyder raketter dag og nat ind over hovederne på vores civilbefolkning. Er det vigtigere at bekæmpe den trussel, end om vi må bombe en tom bygning, hvor pressen har kontorer? Enhver fornuftig person må sige ja. Kampen mod terror er vigtigere end pressens bygninger i det tilfælde,” siger Davy Antebi.

Når I bomber en mediebygning i Gaza – hvor det i forvejen er meget svært at rapportere fra og næsten umuligt for journalister at komme ind – er det så ikke et angreb på den frie presses mulighed for at fortælle, hvad der foregår?

”Se på sociale medier, hvor meget information der flyder fra Gaza. Alle er en reporter i dag, alle har en smartphone. Du kan ikke stoppe det. Og jeg synes, det er langt ude at anklage Israel for at bombe den bygning for at forsøge at lukke ned for det palæstinensiske narrativ.”

Israel: Vi vinder ikke informationskrigen

Det er ellers præcis, hvad IMS mener, der foregår.

”Israel er blandt de absolut dygtigste til at føre informationskrig. Om det er online censur eller at bombe højhuse i Gaza, er det en del af at forsøge at kontrollere narrativet i den kontekst,” sagde Andreas Reventlow til Journalisten i går.

Davy Antebi er enig i, at der foregår en form for informationskrig. Men han er slet ikke enig i, at Israel vinder den.

”Du kan bare tælle på sociale medier. Der er mange flere pro-palæstinensiske stemmer på sociale medier end pro-israelske. Du ser også flere kendte mennesker, som bakker op om den palæstinensiske sag. Der er en informationskrig på nettet, men det er på ingen måde en krig, vi vinder,” siger Davy Antebi.

Han henviser til, at hashtagget #gazaunderfire er brugt flere millioner gange på Twitter, imens #israelunderfire er brugt lidt over 100.000 gange, og at flere kendte mennesker – som sangeren Dua Lipa og fodboldspilleren Mohamed Salah – har meldt sig med støtte til de civile palæstinensere i konflikten.

Grænsende til anti-semitisme

Men en ting er volumen. Informationskrig kan også handle om rå magt til at styre, hvad der bliver sagt, bragt og skrevet. Her har Israel fået kritik for at bruge sin indflydelse til at få sociale medier til at fjerne indhold eller blokere kontroversielle hashtags.

Davy Antebi afviser, at Israel har mere magt til at presse tech-giganterne til at fjerne indhold end andre. Historier i medierne om møder mellem Israel og eksempelvis Facebook afviser han som overdrivelser eller konspirationer.

”Vi kan ikke diktere, hvad Facebook, Twitter eller Instagram gør eller fjerner på deres platforme. Tro mig, der er masser af indhold, som vi gerne ville fjerne, hvis vi kunne,” siger han.

”Hvis man påstår, at Israel har kontrol over disse kæmpestore tech-virksomheder, så er det grænsende til anti-semitisme. Det følger den konspirationsteori, at jøderne styrer verden, jøderne styrer medierne, eller jøderne styrer Facebook. Det er selvfølgelig usandt, men det er farligt, at medierne tillader den slags falske påstande fra for eksempel IMS.”

Det står klart, at informationskrigen også foregår lige her i spalterne – lige nu. Hvem har ret, hvad er fakta, og hvem holder du med, når du har læst det sidste punktum? I den informationskrig er der også feje kneb, og heller ikke her er parterne enige. For eksempel mener Davy Antebi, at palæstinenserne bruger misinformation til at vildlede medierne. Han nævner, at aktivister deler billeder på sociale medier af døde eller sårede børn, som faktisk er fra andre konflikter.

Omvendt afviser han, at Israel selv vildleder medierne. Der var ellers en opsigtsvækkende sag for nylig, hvor Israel fik hård kritik for netop det. Den israelske hær gav medierne indtryk af, at soldater var på vej til at invadere Gaza. Men ifølge New York Times var det en løgn, som via medierne skulle narre Hamas.

New York Times skriver, at hærens talspersoner både på sms og til citat sagde, at israelske soldater ville invadere Gaza. Er det en ordentlig måde at behandle pressen?

”En talsperson har givet upræcis information – og det har han beklaget efterfølgende. Som jeg forstår det, var israelske tropper tæt på grænsen, og det blev kommunikeret upræcist.”

Du kritiserer aktivister for at bruge misinformation i informationskrigen. Gør Israel ikke det samme ved at vildlede journalister på den måde?

”Der er ingen sammenligning mellem at dele billeder af døde børn fra en helt anden konflikt og så det, der er sket her. Slet ikke. Jeg siger ikke, at det var et trick. Men selv hvis det var, så er det slet ikke det samme. Hvis Israel har lokket nogle Hamas-terrorister ned i en tunnel for at bombe dem – det svarer ikke til at lyve om døde børn,” siger Davy Antebi.

Anklager om apartheid bør få modspil

Han taler ikke selv dansk, men kan læse dansk og har derfor fulgt de danske mediers dækning af konflikten og generelt af Israel. Ifølge Davy Antebi har vi et problem med tonen i debatsektionerne.

”Den journalistiske dækning i danske medier er nogenlunde balanceret, men vi ser store etiske problemer i debatindlæg og ledere, som danske medier bringer. Der er ofte meget grove anklager mod Israel, som ikke kan dokumenteres på nogen måde og heller ikke bliver det,” siger han.

Han nævner som eksempel anklager om ”vaccine-apartheid”. Israel har fået kritik for ikke at sikre lige adgang til corona-vacciner for palæstinensere og israelere, selv om Israel som besættelsesmagt er forpligtet til at sikre palæstinensernes sundhed og sikkerhed. Han mener også, det er forkert at kalde Israel en ”apartheid-stat”, fordi palæstinenserne ikke har samme rettigheder som israelerne. Israel er også uenig i, at Israel er en ”besættelsesmagt”.

Og Davy Antebi mener, den slags anklager bør få modspil i de danske medier i stedet for at fremstå som fakta, så læserne får et balanceret indtryk af konflikten.

Kan det skyldes, at medierne betragter det som faktuelt korrekte påstande?

”Ja, men det er ikke fakta. Det er omstridte påstande, som vi er meget uenige i. Problemet er, at når jeg skriver et læserbrev, så skal jeg dokumentere alt, hvad jeg påstår. Men de regler gælder ikke, når man kritiserer Israel. Der har de danske medier et problem, fordi vi behandles anderledes,” mener han.

IMS afviser konspirationer

International Media Support er blevet forelagt kritikken fra Israels vice-ambassadør. Vice-direktør Andreas Reventlow afviser, at organisationen spreder konspirationsteorier, eller at det er grænsende til anti-semitisme at anklage Israel for at bruge sine bånd til Facebook til at få indhold fjernet.

”Det er en velkendt taktik at anklage for anti-semitisme, når Israel får kritik. Men det er ikke det samme. Som medieudviklingsorganisation er det at forholde sig til fakta helt åbenlyst udgangspunktet for IMS,” siger Andreas Reventlow.