Islands svar på DR – RÚV – skal fyre mere end hver femte medarbejder. Det sker, fordi en række politiske beslutninger, der hver især koster mediehuset penge, træder i kraft samtidig. I Island lever public service-stationen af en blanding af licenspenge og annoncekroner, og næste år byder både på færre skattekroner end ventet og strammere regler for reklamer og sponsorater. I alt nedlægges 60 stillinger.
Det er ærgerligt, men desværre nødvendigt at svinge sparekniven for at redde Islands økonomi, siger kulturminister Illugi Gunnarson fra Uafhængighedspartiet.
»De offentlige finanser i Island har et enormt underskud. Vi forsøger nu at vende situationen, så næste år har balance i budgettet. Det betyder desværre, at vi skal træffe mange meget svære beslutninger,« siger han til Journalisten.
»Vi har også fyret mange i sundhedsvæsenet, og vi er nødt til at se på alle dele af den offentlige økonomi. Det gælder også vores public service-broadcaster.«
Tjener penge på reklamer
De strammere regler for reklamer blev indført af den tidligere islandske regering og træder i kraft i januar 2014. Sammen med stramningen lød det, at RÚV ville få et stort millionbeløb i kompensation. De penge har den nuværende regering nu besluttet at lægge tilbage i statskassen, og det er en af årsagerne til, at RÚV nu må fyre.
»Hvis ikke RÚV skulle spare, så skulle vi enten give dem penge fra statskassen, hvilket øger presset på skatteborgerne – eller vi skulle trække de nye regler for reklamer tilbage. Ingen af delene har vi ønsket at gøre,« siger kulturministeren.
Han understreger, at han støtter de strammere regler, selvom de betyder et markant tab af annoncekroner for RÚV.
»De andre islandske medier har også været tvunget til at fyre mange medarbejdere for overhovedet at overleve. I vores begrænsede marked er det vigtigt at have så mange medievirksomheder som muligt, så folk har et bredt udvalg. Vi har et ansvar for at sikre, at andre medier kan overleve. Derfor er det vigtigt, at vi står fast på de nye og strammere regler.«
Hvorfor er det overhovedet nødvendigt, at RÙV må tjene penge på reklamer?
»Det er et godt spørgsmål. Men i mine øjne vil det kræve flere licenspenge, hvis vi helt fratager dem retten til at sende reklamer. Det er penge, vi ikke har. Så skulle vi øge underskuddet, og det kan vi ikke.«
»Men ideelt set er det bedste, at man har public service-medier, der ikke konkurrerer direkte med de andre på annoncemarkedet. Det bør vi stræbe efter,« tilføjer Illugi Gunnarson.
Demonstration foran Radiohuset
I går var der demonstration foran Radiohuset i Reykjavik. Her protesterede borgere over de beslutninger, der har ført til de voldsomme nedskæringer hos RÚV. Ifølge tillidsrepræsentant Hallgrímur Indriðason er det første gang, han oplever at den islandske befolkning går i gaderne for at klage over, at RÚV bliver beskåret.
Det har vi aldrig set før. Det er fjerde gang på fem år, at der er en stor fyringsrunde her på stedet, men vi har ikke prøvet før, at der er så kraftig en reaktion i befolkningen,« sagde han i går.
Kulturminister Illugi Gunnarson er ikke overrasket over demonstrationen. Tværtimod.
»Vi må forvente, at der er folk, der er utilfredse, for vi er nødt til at træffe upopulære beslutninger lige nu. Det samme er sket med hospitalerne, og folk har protesteret over arbejdsløshed. Det er meget beklageligt. Vores mål lige nu er at mindske underskuddet. Det er selvsagt ikke en let opgave, men det er nødvendigt for at redde vores økonomi.«
Nu bliver hver femte medarbejder fyret på RÚV. Er du bekymret for, hvordan det kommer til at påvirke det islandske samfund, at der fyres så mange?
»Nej. Hvis det var den eneste nyhedskilde i Island, ville jeg være bekymret. Men vi har mange medier, så jeg tror ikke, vores nyhedsbillede kommer til at ændre sig.«
Hallgrímur Indriðason fortalte i går til Journalisten, at sparekniven især rammer på radio. Her vil der både blive færre og kortere nyhedsudsendelser, ligesom nyheder om natten afskaffes. I magasinprogrammer på tv vil der blive flere live-interviews og færre indslag, ligesom der vil komme færre sportsnyheder, lyder det.
Illugi Gunnarson understreger, at det er RÚV’s egen ledelse, der vælger hvilke redaktioner, sparekniven skal ramme.
»De beslutninger træffes af ledelsen på RÚV. De kender samtidig de krav, der gælder ifølge vores public service-lovgivning. Jeg har fuld tillid til, at de træffer de rigtige beslutninger. RÚV er stadig den stærkeste medievirksomhed i Island. Det er der en grund til: De får skattepenge. Og derfor forventer vi, at de leverer noget, markedet ikke gør.«
Er det for sent for demonstranterne at få ændret det her?
»Det er vores parlament, der har det sidste ord, for der er stadig tale om forslag. De bliver endeligt behandlet i december. Jeg kan jo ikke vide med sikkerhed, hvad parlamentet beslutter,« siger Illugi Gunnarson.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Man kunne roligt tage 25 procent af DRs budget også. Det er helt vild så meget pop og kommercielt udseende underholdning der sendes der